Blandede digte

- fra starten af maj 2013 og indtil videre frem til ukendte tider. Nogle få udvalgte digte og tekster af de mange som produceres, både gode som dårlige.

God læselyst, hvis læses der bliver.

Sluttet 31-5-13, en ny tid er startet.

1Likes
0Kommentarer
299Visninger

4. -

Vi er en bette flok,
som kender til sindets rædsler,
en bette flok,
afsondrede.

Stolte væsner med majestætiske vinger,
falder i mørkets uendelige dybder,
sindet knækket i altopslugende håbløshed,
afmagt,
for trods de har kæmpet med stoiske hjerter,
ofret deres gyldne blod for alt hvad de nogensinde har elsket,
ser de alligevel deres kære forsvinde,
selv de største pinslers vakte vrede borte,
skyllet bort af hvad der syntes at være en overvældende ondskab,
en universernes grusomhed.

Engles fald fra himmel blændende intensitet,
deres hjerter står i lys lue for håbet er væk,
kampen var forgæves,
formålsløs,
men det var alt de havde tilbage,
kærligheden og dens fremtid alt de kæmpede for.

Så smerteligt det er at se,
skæbner smuldre bort til støv og aske,
det godes største forkyndere gå til grunde,
fordi de kæmper i æoner af år,
men mister alt bortset fra egne liv.

Den bette flok er skygger,
de føler smerten,
kender den,
skabt af den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...