Hvor er det svært at være teenager.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 16 maj 2013
  • Status: Igang
Den handler om at være en del af alle de sociale-medier, have venner og om hvor svært det er at være ung.

0Likes
0Kommentarer
349Visninger

1. Min hverdag

En dagbogs-novelle

Jeg hedder Lily, og er 15 år. Jeg bor sammen med min mor og min lille chiwawa, som hedder Molly. Min forældre er skilt, og min far bor kun en time væk, så jeg ikke har så langt hen til ham. Min mor arbejder på en cafe, og tjener ikke så meget, men jeg får stadig alt det jeg peger på. Min far har et firma, som han ejer og rejser derfor meget. Så jeg får rigtig mange ting fra forskellige lande. Jeg bor i Århus, men jeg kommer fra København. Jeg har boet i Århus i 7 år. Jeg bor ved min mor, fordi min far næsten aldrig er hjemme.

Jeg er sammen med mine venner og veninder. Jeg tilbringer rigtig meget af mit liv i byen, så faktisk har jeg ikke rigtig noget liv. Jeg bruger også meget tid sammen med min kusine, som bor hjemme ved min far.    
Min mor kan godt lide at shoppe, men hun er også kun 32 år, så det er jo nok fordi hun er så ung.

Jeg bruger meget fritid på Facebook, Instagram, Twitter og Fromspring. Det er store sociale netsider. Når jeg poster billeder på instagram er det tit af mig og min hund, Molly. Men jeg poster også billeder af mig selv, mine venner og veninder. På Twitter følger jeg bare de berømte, og på Facebook skriver jeg, og læser om hvad der sker, og hvad de andre laver. Formspring er en hjemmeside, hvor folk stiller spørgsmål og hater på hinanden. Hvis man ikke har over 500 venner på Facebook, eller har over 100 likes på sit profilbillede er man ikke fame, som folk kalder det i dag.  ”Fame” betyder at være kendt, og det vil sige, at alle ved hvem du er, også selv om du ikke kender dem personligt. Anyway, det er svært at være teenager i dag, der er altid noget i vejen.

Det med at skulle stå op og gå i skole er ikke mig. Jeg hader det virkelig, jeg skal bare gøre mig klar og så af sted. Egentlig hader jeg mit liv. Så hårdt alt skal være, og så svært det er i dag.

 Jeg er egentlig god nok i skolen, men hader forældremøder, fordi læren fortæller hvor meget jeg larmer i timerne, og at jeg altid skændes med læren. Det gør jeg kun, fordi jeg hele tiden bliver misforstået. Jeg er ikke så gode venner med dem fra min skole, jeg har kun en rigtig ven fra skolen, hun hedder Sofie og hun er rigtig sød og dejlig.

Efter skoletid skal jeg i byen med Dalla og købe tøj og en gave til min kæreste som snart har fødselsdag. Dalla er sådan en type som hele tiden skifter fyrer. Lige nu har hun noget med en der hedder Tim. Min fyr hedder Peter. Dalla og jeg kigger på lidt af hvert, men Peter vil kun havde  dyre bluser, så selvfølgelige får han sådan en. Dalla og jeg fik lov til at tage i biffen lidt sent om aftenen. Det var i orden med vores forældre, men vi skulle sende en sms, når filmen var færdig.

Vi tog ind og så Peter plys, så barnlig er vi, som folk siger. Jeg er ligeglad hvad andre tænker om os, jeg er glad lige meget hvad. Vi sad og larme i biffen og kaste popkorn over alt. Da filmen var slut tog ind på mcD og spiste noget mad, og så tog vi hjem og sov. Jeg elsker at være sammen med Dalla, hun gør mit liv til en leg. Hun er skør i hovedet, og har den fedeste personlighed.

Hun er sådan en der er ligeglad med hvad folk tænker ham og siger om hende, hun er også utrolig smuk, hun har den smukkeste hud farve, hun er mulat, og hun har brunt hår, og hun ligger sin make up så smukt.

Når vi skal sove tager det altid 100 år om at falde i søvn, Dalla snakker nemlig rigtig meget. Det værste er at vi skal i skole næste morgen, men jeg ved ikke, om vi gider. Så vi sov næsten hele dagen. Så den dag var ikke så spændende. De næste par dage laver jeg lektier og prøver at tage mig lidt sammen, bare for mine forældres skyld, så de ikke altid skal høre på, at jeg larmer og ikke kan opfører mig pænt. Jeg fik 10 næsten alle gange.

Men det var utrolig hårdt at lave så mange lektier, så jeg var lidt sammen med Mads, som er en af mine bedste venner. Vi skulle lige et smut ind til byen. Og jeg mangler os et par bluser, men havde ikke rigtig nogen penge, så vi stjal nogen. Jeg er egentlig blev god til at stjæle, jeg er ikke blev taget før. Det med tage ting er meget ondt, men man tænker ikke rigtig over det, når man gør det. Bagefter gik vi hen og nassede nogen penge og købte noget mad. Det var blevet meget sent og Mads skulle hjem, for at lave lektier inden han skulle i seng. Jeg gik bare hen til nogen af de andre som sad ned i bruuns p-kælder. Det er sådan der man mødes, selvom man ikke må være der, men vagterne er søde, - dejligt at de passer på os. Der gik nogle dage, hvor jeg havde det meget godt. Men et tidspunkt kom min mor hjem og var fuld. Det første hun sagde, var at jeg var en skide møgunge, der aldrig var hjemme, og at jeg lige så godt kunne skride væk for evigt. Så det gjorde jeg.

 Jeg tog hjem til min far og boede. Alle troede jeg ikke var ked af det, men inderste inde var jeg helt nede og kunne ikke tænke på andet, end at min mor faktisk er ved at ødelægge sit liv. Men det kunne jeg ikke gøre noget ved. Alt er lige meget, jeg har min far og alle min venner, som jeg elsker og har det godt med. Men selvfølgelig skulle der komme et nyt problem.

Jeg havde fået at vide, at Peter vil droppe mig snart. Jeg snakkede utrolig lang tid med ham. I det øjeblik var alt igen lige meget og jeg hadede alle, og kunne ikke beskrive hvordan mit liv var. Jeg har aldrig været så ked af det i mit liv, og kunne næsten ikke slet de billeder af ham og de tekster han havde lavet til mig, og de video jeg havde sammen med ham. 4 måneder med den eneste ene. Jeg var sammen med Clara, som også er en af mine gode veninder, og som har været igennem det mange gange. Vi tog i biffen og hyggede os sammen, selv om jeg var i det dårligste humør og ikke kunne tænke på andet, end at Peter ikke var min mere. Jeg lod som om, jeg var glad.

 Når jeg var alene, begyndte jeg at græde og havde det bare pisse dårligt. De øjeblikke hvor jeg er alene vil jeg bare gerne dø og have mit liv overstået. Men jeg drikker det bare væk, som mange andre gør, når de er kede af det. Den trøje jeg havde købt til Peter, skulle bare brændes. Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg er ligeglad hvor mange penge, jeg har brugt. Den skulle brændes og jeg gjorde det sammen med Dalla. Jeg sendte en snapchat til ham bare for at vise, hvor meget hader ham i dette øjeblik. Men jeg vil ikke køre mere i det.

 Så jeg lader mit liv gå videre.                                                                                

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...