One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21886Visninger
AA

12. To talk about it

Mit hjerte bankede derud af, imens jeg ventede på, at Perrie ville komme. Okay, det var nærmest en underdrivelse af, hvordan det opførte sig, for det var helt sygt. Det var noget, som jeg ikke havde prøvet før.

Det var tanken om, at vi rent faktisk skulle bringe det, der var sket til festen, op i ædru tilstand. Jeg var overbevist om, at jeg ville have virkelig svært ved at snakke om det, og det gjorde det ikke bedre. Hvis ikke jeg tog meget fejl, havde Perrie det også. Specielt, når man tænkte på, hun også havde Zayn.

Et stød gik igennem mig, da det ringede på døren, og jeg gik med stive bevægelser ud i min entré, så jeg kunne åbne for hende. Det var første gang, hun skulle være hos mig, og jeg havde ikke engang fået ryddet op. Tanken om det gjorde mig endnu mere nervøs.

Alt for hurtigt trådte Perrie ind af døren. Hun smilede ikke så stort, som hun plejede at gøre, men et svagt smil var dog alligevel at ane, hvis man kiggede grundigt.

”Hey,” sagde hun, da jeg ikke sagde noget til hende. Jeg smilede. ”Hej Perrie,” svarede jeg, ”her roder en del. Det må du undskylde,” skyndte jeg mig at sige, da mine tanker endnu engang gled hen på det.

”Det er okay. Du bor hyggeligt,” komplimenterede hun, da vi gik igennem min lejlighed. Jeg smilede kort for mig selv og ledte os ud i køkkenet, hvor jeg havde stillet to kopper te.

”Tak. Jeg har lavet te, hvis du har lyst til noget,” jeg slog ud med armene mod kopperne, før jeg selv tog plads på en af stolene. Hun nikkede glad og satte sig overfor mig. Ingen af os sagde noget i de første par minutter.

”Okay, vi har brug for at snakke,” endte det med Perrie sagde og kiggede op fra sin te. Jeg nikkede mig hurtigt enig. ”Ja. Festen. Hvad skete der?” lagde jeg ud.

Perrie bed sig i læben. ”Jeg ville ønske, jeg var fuld, når vi tog den her samtalte,” grinede hun, ”men jeg er ikke sikker på, hvad der skete. Det var lidt.. det var lidt som om, at jeg for et øjeblik glemte alt om alle problemerne med Zayn og bare.. jeg ved ikke.. følte mig hel? Lyder det underligt? Det føltes ikke engang underligt for mig,” hun kunne ikke kigge på mig, imens hun indrømmede disse ting. Jeg bebrejdede hende ikke. Jeg var overrasket over, at hun indrømmede det.

”Det lyder ikke dumt. Faktisk lyder det på ingen måde dumt,” jeg tav. Jeg burde vise hende tillid og blotte mine inderste tanker for hende, som hun blot havde gjort for mig. Med en dyb indånding fortsatte jeg min snak: ”jeg har det på samme måde. Altså, jeg glemte ikke rigtig nogen, for jeg har ingen kæreste, men det var bare.. dig og mig. Forstår du? Os to, ingen andre. Og det.. føltes godt, som om jeg.. det var så normalt for mig, som hvis jeg kyssede en dreng,” man måtte kunne høre, hvordan min stemme nærmest rystede af nervøsitet, da jeg sagde det, men Perrie kommenterede det ikke.

Hun kiggede mig i stedet for lige i øjnene, da hun fik chancen for at fastholde mit blik.

”Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Men spørgsmålet er.. om det bare var, fordi vi var fulde. Selv har jeg aldrig kysset med en pige i ædru tilstand. Jeg har gjort det før, da jeg var fuld, men det var sådan noget pjattende noget, som jeg slet ikke tænkte over bagefter, men det her.. det var anderledes. Spørgsmålet er, om det også er sådan, når vi ikke er påvirkede, eller om vi blev revet med af hele stemningen på det tag,” svarede hun.

Hun havde ret. Ingen af os vidste det, for vi havde begge været rigeligt påvirkede den nat, og det var nok ikke sket, hvis ikke det var, fordi vi netop var så fulde. Det var et af problemerne, vi havde med det her.

Så også det faktum, at hun havde en kæreste, og jeg havde noget med Niall, som jeg virkelig også godt kunne lide og ja.. det var forvirrende.

Stilheden hang igen tungt i luften, og jeg havde svært ved at vurdere, om det var en ubehagelig stilhed, eller om den var rar. Men det var sikkert, at den var anderledes end den, der plejede at være i mellem Perrie og jeg.

”Men.. hvis du skulle spørge fra nogen, så fandt det, der skete mellem os, ikke sted, ok? Det er bare.. Zayn og det,” sagde hun efter lidt tid. Det føltes ærlig talt lidt som at få et slag i maven, men jeg skjulte det med at nikke. ”Selvfølgelig,”

Med et indvendigt suk over det her rod, der ikke synes at ville løse sig, rejste jeg mig og gik hen til vasken. Jeg havde på rekordtid formået at drikke min te. Da jeg havde stillet koppen på bordpladen, gik jeg i stå med ryggen til Perrie.

En trang til at græde var kommet frem i mig, og det var lige før, jeg måtte kæmpe for at holde sammen på mig selv. Jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det var, der gjorde mig så emotionelt forstyrret, men det var som om, at det hele ramte rigtig, rigtig hårdt lige nu. Jeg havde aldrig bedt det her om at ske.

Da jeg fik taget sammen og vendt mig om, stod Perrie pludselig foran mig. Hendes blik var ikke til at læse, men hun gav mig heller ikke særlig meget mulighed for det, før hun lænede sig frem mod mig og placerede sine læber mod mine.

Jeg var overrasket over det, men det var som om, min hjerne var mere klar på det. I hvert fald gik der ikke et sekund, før jeg kyssede med.

En varme og den samme følelse, der havde været i mig, da vi kyssede den aften, kom hurtigt frem i mig. Som var den blot blevet begravet en lille bitte smule ned og nu kom frem igen.

Perrie spildte ikke noget tid, men udviklede i stedet kysset og lod en hånd glide fra min ryg og længere ned, indtil den lå på min lænd. Følelserne i mig gik så meget amok, at jeg rent faktisk ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det.

Derfor valgte jeg at se bort fra mine tanker og i stedet koncentrere mig om det kys, Perrie og jeg lige nu delte.

Inderst inde vidste jeg godt, at det var noget værre lort, vi havde gang i, men jeg ville ikke have det til at stoppe. Jeg kunne ikke benægte for mig selv, at jeg kunne lide det, og det føltes godt, og jeg havde virkelig ikke lyst til at stoppe det. Selvom jeg vidste, jeg burde. Perrie havde en kæreste, der var i verdens største boyband og ikke nok med det, var hun også selv kendt. Hvilke rygter ville det ikke sætte gang i? Og nå ja, lad os ikke glemme det faktum, at jeg også havde et eller andet med Niall. Altså, vi havde trods alt været sammen, og vi opførte også ikke just som venner, når vi var sammen.

Perrie trak sig væk fra mig efter lidt tid. Jeg havde forventet, at hun ikke kunne kigge mig i øjnene, men det gjorde hun. Hun gjorde det på sådan en måde, at det føltes som om, hendes øjne borede sig direkte ind i mine og kunne se alt, jeg tænkte.

”Skye, det her kan ikke komme ud, men jeg vil ikke have det til at stoppe. Der er noget, jeg kan mærke det, og jeg er nysgerrig. Men det vil ødelægge alt, hvis det kommer ud i offentligheden. Forstår du det?” hun sukkede frustreret og lod en hånd glide igennem sit hår.

Jeg sank en klump og nikkede. Det var den samme situation, jeg stod i – til dels. Med Niall og det. Han skulle ikke vide det, men jeg var ikke klar til eller havde lysten til at droppe det, der var her med Perrie. For selvom jeg virkelig prøvede at overbevise mig selv om, at det var noget bullshit, så vidste jeg godt, hvad der var rigtigt.

Mine følelser gik amok, når jeg var sammen med hende på den her måde, og hun gav mig lysten til at prøve helt nye ting, som jeg aldrig havde prøvet før. Ting, som jeg aldrig havde troet, jeg ville komme til at kunne lide.

Aldrig i mit liv var det faldet mig ind, at jeg kunne finde på at være sammen med en pige – bare det, som der var sket mellem Perrie og jeg, var overvældende for mig og noget, jeg aldrig havde troet, ville ske for mig.

”Jeg ved det, jeg ved det. Det her er noget lort,” konstaterede jeg. Et kort øjeblik gemte jeg mit ansigt i hænderne. To hænder blev lagt om livet på mig, og før jeg vidste af det, stod Perrie med armene lukket trøstende om mig.

”Det ved jeg, det er. Jeg har ikke lyst til at give slip på Zayn, men.. Skye, jeg har heller ikke lyst til at give slip på det her. Jeg kan ikke tage et valg, når jeg ikke ved, hvad det her er,” hun lød undskyldende, hvilket hun ikke skullet. Jeg havde gjort hendes kærlighedsliv meget mere kompliceret, siden hun havde mødt mig.

”Det skal du heller ikke, Perrie. Det skal du ikke. Vi holder det her for os selv, hvor ingen andre ser det, og ingen ved, hvad der sker,” forsikrede jeg hende. Jeg lukkede øjnene kort i, ”vi holder det bag lukkede døre.”

 

***

 

Hvorfor føltes det her så normalt, når det ikke burde? Ikke når jeg inderst inde godt var klar over, at Perrie rent faktisk var Zayn til dels utro ved det her. Mange ville sige, at det ikke var det samme, når det var en pige, man kyssede med, men nej. Ikke når det var sådan, som det var med Perrie og jeg.

Det var ikke bare venindekys, som det havde været før. Det havde vi ligesom fået opklaret, at det ikke var.

Vi lå begge to tæt op af hinanden i min sofa og så tv. Egentlig havde jegikke rigtig styr på, hvad det var, vi så. Mine tanker var mere fokuserede på det faktum, at jeg lå i Perries arme, og hun nussede mig op og ned af armen.

”Din mobil ringer,” mumlede Perrie pludselig. Overrasket lagde jeg min hånd på min lomme, som min mobil lå i. Hun havde ret i, at den ringede.

Jeg tog den hurtigt sammen, og da jeg så, hvem det var, skyndte jeg mig at sætte mig op, så jeg ikke lå så tæt på Perrie. Jeg følte ikke helt for, at hun skulle kunne høre alt for meget af denne samtale.

”Hallo,” sagde jeg ind i min mobil, da jeg havde taget den.

”Hej Skye. Øhm.. jeg ville bare lige høre, hvad du laver?” lød Nialls stemme i røret. Jeg kiggede kort hen på Perrie, der kiggede nysgerrigt på mig.

Jeg bed mig i læben. ”Øhm, jeg er lige sammen med Perrie,” svarede jeg med lidt tøven.

”Åh, så jeg forstyrrer?” spurgte han hurtigt, og det lød lidt som om, han fortrød, han havde ringet. Jeg skyndte mig at svare: ”Nej, det er fint. Hvad tænkte du da på?” nysgerrigt rejste jeg mig op fra sofaen og gik ind på mit værelse, hvor jeg smed mig i sengen i stedet.

”Jeg tænkte bare, om du ville med i biografen eller noget her om en times tid, men det er okay, hvis du ikke vil eller kan. Jeg har ikke lyst til at ødelægge din og Perries aftale eller noget,” skyndte han sig at sige. Han grinede nervøst, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Øhm..” jeg kastede et blik på døren for at se, om den var lukket, før jeg fortsatte: ”Nej, det er helt fint. Jeg vil gerne med. Det var ikke rigtig nogen aftale, vi skulle bare lige mødes og snakke om nogen ting, og så blev Perrie her bare noget ekstra tid, fordi ingen af os skulle noget,” svarede jeg med en dæmpet stemme.

Jeg følte mig egentlig som en kælling overfor Perrie, men så alligevel slet ikke spor. Hun havde Zayn, så jeg kunne vel også godt se lidt til Niall? Okay, jeg var en idiot, men jeg kunne ikke lade være. Som jeg havde det med Perrie, havde jeg det også med Niall. Han var også så sød og venlig og dejlig.

”Seriøst? Wow, fedt! Skal vi så bare sige det eller hvad? Mødes ved den biograf, som stort set alle går i?” hans stemme blev straks ivrig, og det fik mig til at smile, imens jeg pillede lidt ved mit hår.

”Hundrede, det er en aftale. Jeg møder dig der klokken 18,” smilede jeg, selvom han ikke kunne se mit smil. Derefter fik jeg lagt på, og da jeg havde stirret op i luften et par sekunder, rejste jeg mig med et smil på læben.

Da jeg kom ind i stuen igen, havde Perrie sat sig op og kiggede nysgerrigt på mig.

”Hvem var det?” spurgte hun glad om. Smilet forsvandt straks fra mine læber, da det gik op for mig, hvad jeg egentlig havde rodet mig ud i.

”Øhm.. Niall,” jeg kløede mig kort i nakken. Perrie rynkede lidt på panden. ”Hvad ville han?” spurgte hun så. Jeg ville ønske, at jeg ikke blev nødt til at svare hende, men jeg kunne ikke rigtigt lige lade være.

”Spørge, om jeg kunne ses. Vi skal i biografen.. om en time,” svarede jeg. Perries blik så helt skuffet ud, da jeg sagde det. ”Skal du i biografen med ham?” spurgte hun. Der var en snert af.. vrede i stemmen. Vrede var måske for meget at sige, men det var derhen af.

”Ja. Perrie, jeg ved godt, det lyder dumt, men du skal høre her. Ligesom du holder af og elsker Zayn, men samtidig ikke gider give slip på det her latterlige.. forhold, som vi har, så har jeg også et eller andet med Niall. Jeg har været sammen med ham, Perrie. Og du kan ikke blive sur på mig, når jeg accepterer, at du ser Zayn,” jeg kunne se, hvordan ordene ramte hende, og hvor overrasket hun blev, da jeg sagde det, men jeg blev nødt til det. Selvom det lød hårdt. Jeg gad ikke droppe Niall, om det så gjorde mig til en bitch.

Hun sagde ikke noget i to meget lange minutter, før hun nikkede langsomt.

”Okay. Okay.. det er fair. Jeg vidste bare ikke, at er som sådan var noget mellem dig og Niall. Altså, jeg vidste godt, I snakkede, men.. ja.. jeg følte vel bare, at det kun var mig, der havde et godt øje til dig, eller hvad jeg har,” endte hun med et sige og trække på skuldrene. Der var ingen øjenkontakt i mellem os, og jeg brød mig ikke om det.

”Undskyld. Jeg.. det er bare.. der bliver jo ikke noget offentligt mellem os – især ikke nu, når vi ikke engang ved, hvad vi selv laver, og jeg vil bare ikke lade chancen med Niall passere, når det også virker som om, at der er noget der. Så vil jeg ikke bare lade det gå, hvis jeg så ikke har en chance, når det her slutter,” forklarede jeg hende.

Hun nikkede, men så stadig såret ud.

Når det slutter?” gentog hun såret. Jeg kunne have slået mig selv. Hvorfor sagde jeg dog også det? Det var ikke min mening at skulle sige det på den måde – jeg prøvede blot at tænke realistisk. Så længe Zayn eksisterede, og Perrie skulle opretholde hendes og Little Mix karriere, var det nok ikke en mulighed, at der nogensinde kunne blive noget seriøst.

”Det lød ondt. Men jeg har bare ikke lyst til at skulle rende rundt og være din skjulte.. kæreste, for du bliver nok længe sammen med Zayn. Hvor meget vil I ikke lige miste som band, hvis det kommer ud?” jeg lagde hovedet på skrå og lod mine øjne bore sig ind i hendes, så hun kunne forstå det, jeg sagde.

Det så ud som om, det langsomt gik op for mig, imens jeg sagde det. ”Okay, du har ret. Du skal ikke lade det passere med Niall. Så tag du bare i biografen med ham,” sagde hun med en dyb indånding og derefter et smil.

Jeg havde ikke regnet med, at hun faktisk ville være så såret eller skrøbelig omkring det faktum, at der også var noget med Niall. Det var mere, end jeg var med Zayn.

”Tak,” svarede jeg, imens jeg studerede hende rejse sig. Hun greb sin mobil fra stuebordet, før hun gik ud i entréen med mig lige bag hende. Hun fik sit overtøj på og vendte sig så om mod mig.

”Well. Tak for i dag,” smilede hun, og jeg smilede også. Hurtigt lagde jeg armene om hende og trak hende ind i et tæt kram, som hun ikke tøvede et sekund med at gengælde. Lige da jeg trak mig frem, smilede hun og pressede sine læber mod mine i et kort, enkelt kys.

Åh gud, jeg hadede at indrømme det, men det kunne jeg altså godt vænne mig til, hvis det var en mulighed for os. Men det var det ikke.

”Vi ses snart,” smilede jeg, da hun åbnede døren. Hun nikkede med et smil. ”Ja! Hils Niall,” smilede hun. Jeg nikkede, før hun gik ud, og jeg lukkede døren i efter hende.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld, jeg ikke er særlig god til at publicere. Har faktisk haft dette kapitel i udkast et stykke tid, og jeg har allerede næste i udkast også, ehehe. 

Jeg har bare glemt alt om det, da jeg lige pt lever i en verden, der består af at være sammen med Johanne (og elske det) og ellers være fuldstændig inde i en anden verden, fordi jeg læser så mange bøger. lidt ala at jeg starter en ny, når jeg har sluttet en anden, så jeg er lidt væk fra virkeligheden, hovsa.

lad os alle være glade også, fordi jeg ser amanda i morgen, når vi skal til hendes dimissionsfest!!! Er glad

Møs.x 

ps. kapitlet er ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...