One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
22159Visninger
AA

2. To meet an old friend a public place

Jeg kiggede på min veninde, Johanne, som stadig lå og sov. Et træt smil gled over mine læber. Det var så typisk mig at vågne før hende, men jeg vågnede også relativt tidligt. Det gik mig på, at jeg gjorde det, men det var der vel så bare ikke noget at gøre ved, vel?

Træt strakte jeg mig, før jeg svang benene udover sengekanten og fik rejst mig op. Vi skulle ikke noget særligt i dag.

Intet arbejde, intet. Nu var det måske også lamt at skulle arbejde, når man boede i London og var på ferie i Norge, ikke? Og nu vi var ved det, var det faktisk et rimelig godt spørgsmål, hvorfor vi havde valgt at tage på ferie her i Norge, hvilket nok var det mærkeligste sted, man kunne vælge at tage på ferie.

Det var vi simpelthen kun af den simple grund, at vi sparede penge på den måde. Jeg havde noget familie i Norge, som var på ferie i Grækenland, og dermed havde vi fået lov til at låne deres lejlighed i en uge, hvilket jo var helt perfekt.

Så skulle vi kun betale for mad og det, som vi skulle købe med hjem til os selv.

Eftersom klokken kun var ni, besluttede jeg mig for at tage et bad. Det bad, som jeg aldrig nåede i går, fordi jeg var begyndt på en film, som jeg så selvfølgelig skulle se færdig, og så orkede jeg ikke at gå i bad, da den var slut.

Jeg tog et par joggingbusker og en ligegyldig t-shirt fra mit skab, før jeg forsvandt ud på badeværelset. Fik jeg nævnt, hvor glad jeg var for, at vi boede her og ikke på et hotel? Nej? Jamen, det var jeg, for hvis der var noget, jeg hadede, så var det godt nok at gå i bad på hoteller. Det kunne da godt være, at der var rent, men jeg brød mig fandeme ikke om det.

Hurtigt fik jeg tændt for det varme vand, og inden længe stod jeg indenunder bruseren og nød vandets stråler. Der var virkelig intet som et bad om morgenen, når man havde ligget og været dejlig svedig hele natten.

Mit bad var hurtigt, og da jeg kom tilbage, sad Johanne og kiggede på mig med et meget underligt og meget desorienteret blik. Jeg kunne ikke lade være med at grine over, at hun så så lost ud.

”Hvad så, smukke, er der noget, du ikke kan finde ud af?” drillede jeg. Hun stirrede lidt frem for sig, før hun rystede på hovedet. ”Nej, når nu du spørger. Jeg blev bare forvirret over, du var væk, og jeg skulle til at råbe på dig, men så kom du gående ind, og så gik det op for mig, at det var bruseren, der havde larmet,” forklarede hun mig nøje, og jeg smilede af hende.

”Det undrer mig ikke, at du først fandt ud af det til sidst. Men hey, har du egentlig nogen idéer til, hvad vi skal lave i dag? Fordi.. det er næstsidste dag, vi er her, og jeg kan ikke rigtigt finde ud af det,” sukkede jeg.

Hun tænkte sig lidt frem, før et smil gled frem på hendes læber. En smule skummelt, faktisk. ”Vi skal da i byen, skal vi ikke?” udbrød hun. Det burde ikke komme bag på mig, at det var det, hun ville foreslå, men alligevel tog jeg mig selv i at stirre lidt på hende.

”Tror du, det er nogen god idé? Jeg mener.. vi kender jo ikke noget, vel, og hvad så, hvis vi bliver så fulde, at vi ikke kan finde hjem igen? Så er vi virkelig på spanden,” mumlede jeg. Jeg følte mig som en lyseslukker, men hey – jeg var bare en lille smule fornuftig, altså.

Johanne lavede hundeøjne. ”C’mon, Skye, du ved godt selv, hvor sjovt det kunne blive! Vi drikker altid og bruger alt for mange penge, og vi har altid problemer med at komme hjem alligevel, og så ender vi på McDonald’s, og please! Jeg vil så gerne. Helt ærligt, jeg har brug for at drikke, ikke?” hun satte hænderne i siden, og jeg kunne ikke lade være med at grine over det.

Det var godt nok et skide godt argument, hun kom med, huh? Mit blik faldt på hendes hår, og jeg studerede det for en stund. Det var en lille smule rødt i toppen, imens det var en smule mere falmet brunt i spidserne. Som hun selv sagde, var det en anelse misfarvet, men jeg kunne nu godt lide det alligevel.

Jeg sukkede tungt. ”Jamen okay så. Det bliver man vel næsten også nødt til, når man er på vore alder og er ude og rejse, ikke?” medgav jeg til sidst med at skævt smil. Hun sprang jublende op fra sengen og klappede hænderne ivrigt sammen. ”Yes!” udbrød hun.

Det endte med, at jeg blot svarede hende med et smil, da jeg ikke rigtigt orkede andet.

”Men hvad skal vi lave indtil da? Det er ikke ligefrem, fordi vi kan gå i byen klokken halv ti om morgenen, vel?” grinede jeg. Hun grinede også kort. ”Nej, du er godt nok skarp i dag. Det havde jeg nemlig slet ikke selv regnet ud. Men kan vi ikke bare gå lidt rundt i byen? Måske finder vi noget fedt tøj, som vi så kan have på i aften, for jeg har i hvert fald ikke brugt de penge, som jeg har sparet op det sidste halve år, jeg siger det bare,”

Langsomt nikkede jeg. ”Jo, det lyder som en meget god plan, for jeg har også stadig en del penge tilbage. Faktisk har jeg rimelig mange tilbage, så jeg er på med hensyn til en shoppingtur. Jeg skal bare lige havet noget andet tøj på, så jeg ikke går ud i Norges vilde liv i nattøj,” jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over, hvordan jeg beskrev Norge. Oh well, jeg fik en dårlig humor af at være i Norge. Eller.. det kunne også være, at det var Johanne, der smittede, but who knows?

 

***

 

Det havde været nær en helt perfekt dag, og både Johanne og jeg havde fået købt noget tøj, som vi kunne have på i aften. Mit bestod af en sort, tætsiddende kjole, der var en anelse lårkort, men på den anden side afslørede den heller ikke for meget. Derudover var den heller ikke nedringet, hvilket jeg var godt tilfreds med.

Johanne havde valgt en sort nederdel, der ikke var tætsiddende, men derimod struttede en lille smule (meget svært at forklare) og dertil en let lyserød trøje, der sad rimelig tæt. Det klædte hende pisse godt, hvis jeg skulle sige min mening.

”Okay, jeg laver noget mad til os,” sukkede jeg, da klokken var halv ni, og ingen af os havde taget sig sammen til at lave noget. Til sidst endte jeg så med at gøre det, fordi jeg godt var klar over, at der ikke var nogen af os, der kunne overleve uden aftensmad.

”Fedt! Hvad laver du? Kan du ikke lave noget dejligt simpelt som pasta med noget pesto, for det har jeg meget lyst til,” sukkede Johanne, og jeg nikkede. ”Jo, så slipper jeg også for at stå her for evigt. Blander du lige noget at drikke?” spurgte jeg og skævede hen til de to flasker vodka, der stod på bordet.

Naturligvis skulle vi ikke drikke dem begge to, men det var bare, så vi havde nok, hvis det endelig skulle være.

”Som prinsessen befaler,” grinede hun og rejste sig for at hente to glas. Imens fandt jeg noget pasta frem og satte elkedlen til.

Der var stilhed lidt, før hun brød den. ”Hallo, Skye, er du nogensinde ærgerlig over, at du ikke er venner med Harry mere?” spørgsmålet kom meget pludseligt, så jeg kiggede forvirret på hende. ”Hvorfor spørger du om det? Men ja, han var en flink fyr. Og nu er han stinkende rig,” tilføjede jeg med et grin, for det ville bestemt ikke gøre mig noget at have en rig ven.

”Jeg kom bare til at tænke på det, fordi de vidst nok er i Norge i de her dage. Det står lidt over det hele, så jeg kom til at tænke på det,” hun trak på skuldrene for at vise, at det var lige meget.

”Ej, er de? Fuck, hvor sjovt. Hvis jeg stadig havde hans nummer, ville jeg skrive til ham og sige, at vi skulle mødes, men det har jeg ikke. Så vi må leve i vores egen fattigdom,” grinede jeg.

Vandet, der nu havde kogt, hældte jeg ned i en gryde, hvorefter jeg kom pasta i og tændte for blusset. Hvis der var noget mad, jeg kunne lave, uden det slog fejl, så var det pasta. Ikke, fordi det var noget at blære sig med, for det var vidst i retningen af at være normalt at kunne lave pasta.

”Gider du finde noget pesto i skabet? Jeg tror ikke, at vi har noget i køleskabet nemlig, og jeg skal lige på toilettet,” sagde jeg til Johanne, imens jeg trippede voldsomt meget. Det var som om, at mine tissetrang kom lige pludselig, og så skulle jeg altså bare af sted.

Hvis man skal, så skal man, you know?

”Altså, først beder du mig om at blande drinks, og så beder du mig om at finde pesto? Har jeg nogensinde fortalt dig, hvor krævende, du er?” sukkede hun, imens jeg nærmest humpede ud på toilettet. Jeg undlod at svare og himlede i stedet med øjnene af hende.

 

Der gik ikke mere end en time, før vi havde spist og havde fået hældt godt med sprut indenbords. Allerede nu kunne jeg mærke, hvordan verden snurrede en lille smule rundt for mig, men det gjorde mig bestemt ikke noget.

Fik jeg nævnt, at jeg rent faktisk elskede alkohol overalt, når jeg endelig var blevet lidt småfuld?

Vi gik ned gennem Norges gader uden at vide, hvor fanden vi skulle gå hen. Vi havde ikke den fjerneste idé om, hvilke steder, der var gode at gå i byen, og hvilke der ikke var, så vi gik rundt og kiggede os lidt rundt.

Mit blik faldt på en fyr, der rendte rundt med en smøg. Jeg slap Johannes hånd, som jeg havde haft fat i før og gik hen til ham.

”Undskyld mig, jeg kan ikke få to smøger til mig og min veninde, vel?” spurgte jeg med den mest sukkersøde stemme, jeg kunne få frem. Han kiggede kort på mig, før et smil afslørede hans tænder, der var utroligt flotte.

”Jo, selvfølgelig,” skyndte han sig at sige, og jeg var lige ved at grine over, hvor dårlig hans engelske accent var. Men oh well, jeg bebrejdede ham ikke, for det var rimelig åbenlyst, at han som sådan ikke havde nogen accent, når han ikke kom fra England eller USA for den sags skyld.

Jeg nåede dårligt nok at blinke, før han havde stukket to cigaretter op i hovedet på os. Sødt fik jeg takket mange tak og gik derefter tilbage til Johanne. Hun stod og kiggede på mig med et uforstående blik.

”Okay, hvorfor ville du gøre det, når vi selv har?” hun rynkede på panden og fik mig til at fremstå dum. Sagen var bare den, at jeg havde været den kloge i den her sag. ”Fordi så sparer vi lidt på dem, vi selv har købt. Det er altid bedre at nasse lidt, du ved,” jeg trak på skuldrene og gav hende smøgen.

Det fik hende til at rode i sin jakkelomme efter en lighter, og jeg blev lykkelig, da hun endelig fandt den (ja, jeg var bange for, at hun havde glemt den eller noget).

Vi gik videre i nattelivet, indtil vi kom til et diskotek, hvor der så ud til at være rimelig meget gang i den. Mit hoved snurrede en lille smule, men jeg skubbede det væk med det samme. Det skulle ikke stoppe mig i at have det sjovt lige nu.

”Der skal vi ind, for der ser simpelthen for fedt ud!” udbrød jeg og slog Johanne hårdt i siden. Hun snappede efter vejret og sendte mig et olmt blik. ”Hvis du gør det der igen, så brænder jeg med den næste cigaret, jeg får i hånden,” advarede hun mig, men rettede derefter blikket mod diskoteket, ”man ja, lad os tage derind, der ser fedt ud,” medgav hun.

Jeg smilede stort og ignorerede dermed, at hun lige havde givet mig en meget alvorlig trussel. Jeg kunne faktisk melde hende til politiet og alt sådan noget shit.

Vi viste ID til dørmændene, og jeg kiggede i den anledning ind på, hvor mange mennesker, der egentlig var.

”Hvorfor er der så mange mennesker her? Er det en eller anden standard, eller?” Johanne hævede et øjenbryn, imens hun stirrede intenst på dørmanden. Havde jeg været ham, var jeg nok blevet en anelse skræmt, men han var vel vant til lidt af hvert, ikke?

”Det ved jeg ikke. Jeg er faktisk ikke helt sikker – jeg er lige mødt på arbejde, men jeg går ud fra, at der enten er mange, der vil i byen i dag, eller at der er en eller anden eftertragtet person derinde,” han trak ligegyldigt på skuldrene, før han gjorde tegn til, at vi kunne gå ind.

Jeg var faktisk overrasket over, at han lukkede os ind, fordi der lige præcis var så proppet, men det måtte han jo selv om. Når jeg kom ind et fedt sted, så var jeg glad, og så ville jeg ikke klage over det, nope.

”Jeg får stress over, at der er så mange mennesker,” åndede Johanne og studerede mig lidt. Jeg trak på skuldrene. ”Ja, men jeg tror nu, det er et meget godt sted, vi har valgt at komme til. Prøv lige at overvej det her: Der er gratis bar,” jeg havde en trang til at hvine højt.

Johanne lavede store øjne. ”Mener du det? Oh my god, nu elsker jeg pludselig, at her er så mange mennesker. Men stakkels dem, de må miste en del penge på det, når der er så mange,” sukkede hun.

”Well, skal du have noget at drikke?” spurgte jeg. Hun nikkede, og det fik mig til at søge kontakt med bartenderen, der stod med blikket rettet mod os. For some reason var vi mere interessante end dem, der prøvede at få deres drink.

”To tequila sunrise,” fik jeg sagt. Han smilede opmærksomt og gik i gang med at lave dem. Da han stillede dem foran mig, lænede han sig frem mod mit øre.

”Er I også helt efter ham der fyren, der er her?” spurgte han med et grin. Jeg rynkede på panden og rystede på hovedet. ”Hvem er det, der er her, som er så speciel?” spurgte jeg undrende og tog en tår af min drink.

”Ham der Harry Styles fra One Direction,” sagde han fuldstændig ligegyldigt. Dog spilede jeg øjnene op og sprang nærmest ned fra stolen.

”Ham kender jeg!” udbrød jeg. Johanne grinede, imens bartenderen blot så uforstående ud. ”Så du er en fan eller hvad?” endte han med at spørge.

Jeg bællede mit glas voldsomt hurtigt, smækkede det ned i bordet og rystede derefter på hovedet. ”Nope, eller jo, men jeg kender ham personligt. Vi har været vildt gode venner,” informerede jeg ham om, før jeg hev Johanne ned fra sin stol.

”Så, nu smutter vi,” betroede jeg hende, og hun grinede, tydligt beruset.

Egentlig var jeg godt klar over, at det praktisk talt var umuligt at være den ene, der kunne snakke med Harry, men jeg måtte alligevel give det et forsøg.

”JEG KENDER HAM, JEG KENDER HARRY!” råbte jeg højt, og af en eller anden grund lykkedes det mig rent faktisk at få flyttet nogle mennesker.

Lige da jeg troede, at det var muligt for mig at nå ind til Harry med Johanne, kom en stor arm hen foran mig.

”Du kan ikke komme herind,” sagde ham, der viste sig at være en vagt, og det gik op for mig, at det var henne mod et andet rum. ”Men jeg kender ham! Sig, at Skye Adams vil snakke med ham!” udbrød jeg højt. Han kiggede på mig medet misbilligende blik, før han vendte sig og trådte hen mod Harry, som jeg nu fik øje på for første gang.

Det var som om, at mit hjerte slog et slag over, da jeg så ham, og det gik op for mig, hvor meget jeg virkelig havde savnet ham. Og nej, jeg havde aldrig været vild med ham, selvom det let kunne lyde sådan, men vi havde blot været utroligt gode venner.

Harry kiggede op, da vagten havde fået sagt det, og et kæmpe smil gled over hans ansigt, da han genkendte mig. Han sagde noget til vagten, og vi blev dermed ’lukket ind’.

”Harry!” hvinede jeg højt og småløb hen til ham. I stedet for at sætte/smide mig på bænke-sofaen ved siden af ham, kastede jeg mig på skødet af ham og lagde armene om ham.

”Hej, Skye! Hold dog kæft, hvor er det lang tid siden! Hvad fanden laver du i Norge?!” grinede han. Jeg trak mig væk fra ham og satte mig mellem ham og Johanne, der havde sat sig.

”Ja, det er! Og hey, det er Johanne – min bedste veninde,” præsenterede jeg. Jeg undlod bevidst at fortælle hende, at det var Harry. Det var hun udmærket godt klar over.

Hun rakte hånden frem, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Johanne var virkelig en af de bedste veninder, man kunne få, og jeg var så glad for, at jeg havde hende.

Da de havde hilst på hinanden, rettede Harry igen opmærksomheden mod mig. ”Ej, det er helt underligt at se dig. Jeg har ikke set dig, siden du var 14 eller 15! Du er fandeme vokset meget op,” grinede han. Jeg nikkede og kiggede på ham.

”I lige måde. Altså, nu har jeg fulgt lidt med i din udvikling, men stadig. Det er godt at se dig. Ej, det er helt surrealistisk,” grinede jeg.

Nu blev det helt bestemt en god aften!

------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej venner! 

Først så tusind tak for de mange favoritlister og likes (WOW)!

Og her har I det første kapitel. det er ikke så spændende endnu, men det skal nok komme. og jeg er rigtig glad for, at  I kan lide idéen, for hallo der er lesbiske ting med, og jeg aner ikke, hvordan I har det med sådan noget.

men tak for at give den en chance!!!

MØSSER.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...