One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21889Visninger
AA

3. To make a fool out of yourself

Dagen, hvilket ville sige natten, havde faktisk været den bedste, når man tænkte på, at jeg var blevet genforenet med min søde gamle ven, Harry. Det var virkelig ubeskriveligt, hvor meget jeg havde savnet ham, og det gik først op for mig, da jeg sad og snakkede ham og Johanne.

Oh ja, ham og Johanne var kommet rigtig godt ud af det med hinanden, og det var godt. Det var faktisk endt med, at de snakkede rimelig meget alene, imens jeg faldt i snak med et par random typer og Harrys ven, som også var her.

Hvorfor de måtte være her (de random), anede jeg ikke, men det var nok, fordi det ikke ligefrem var så fedt for Harry, hvis han sad helt alene, kun med hans ven, og drak, vel?

”Fuck, jeg kan godt mærke, at jeg ikke har det så skide hamrende godt,” sukkede Johanne, imens hun sad og spiste en bolle, hvor der var alt for meget chokolade på.

Jeg kiggede lidt rundt i stuen, som vi sad i, før jeg nikkede. ”Jep, du er ikke den eneste. Jeg har vildt meget lyst til at ligge i sengen og slet ikke bevæge mig hele dagen, kan jeg mærke,” medgav jeg og gabte.

Vi var kommet hjem ved firtiden, men på grund af  tømmermænd, der gjorde, at vi ikke kunne sove, var vi stået op for et kvarter siden, og klokken var altså kun 9 nu.

”Fik du egentlig fat i Harrys nummer? Han sagde, at han gerne ville mødes med os igen, inden de tog af sted,” mumlede Johanne. Jeg kiggede opmærksomt på min zombie-lignende veninde.

”Ja, det gjorde jeg. Men det er jeg sikker på, at du også gjorde, så godt som I to snakkede,” drillede jeg. Hun himlede med øjnene og daskede til mig over bordet. ”Nu stopper du altså, Skye. Det var bare hyggeligt at møde ham, når du har fortalt så meget om ham, og så kom vi bare godt ud af det med hinanden,” insisterede hun.

Jeg rystede på hovedet. ”Ja, ja, så siger vi det. Men man kan da sige, at jeg fik snakket med hans ven imens, så heldig, som jeg er,” jeg lød mere ironisk, end jeg egentlig ville. ”Det lød du godt nok begejstret for,” mumlede Johanne, og nu var det min tur til at slå til hende.

”Ja, ja, ja, den er god med dig, søster. Spis din mad, så skriver jeg til Harry,” grinede jeg, og hun gjorde, som jeg sagde.

Faktisk blev jeg helt ked af det ved tanken om, at vi skulle hjem fra Norge meget snart. Hvad var det for noget altså?

Skye: Hej Harry, tænkte, jeg ville skrive til dig. Vil du ses senere, eller har du travlt? Jeg er sikker på, at Johanne vil elske det. 

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det, jeg lige havde skrevet. Johanne sendte mig et mærkeligt blik, fordi jeg sad og grinede all alone, men hun valgte ikke at kommentere på det; måske havde hun vænnet sig til, at jeg var lidt småunderlig engang i mellem.

Der gik ikke lang tid, før jeg fik et svar fra Harry.

Harry: Selvfølgelig, det vil jeg gerne. Jeg føler mig træt i dag, haha, no wonder why. Nå, vi har en concert i aften. Vil I komme? Vi kan tage ud og spise inden eller sådan, jeg betaler.

Et smil gled over mine læber ved den første del af beskeden. Selvfølgelig var han træt, når han havde drukket med Johanne og jeg hele natten. Og jeg skulle lige hilse og sige, at det ikke var så lidt, vi havde drukket. Faktisk havde jeg ondt af ham, fordi han skulle optræde i aften.

Det ville jeg fandeme ikke være særlig oplagt til. På den anden side var jeg aldrig oplagt til det, for jeg kunne aldrig synge, så det kunne være lige meget.

Skye: Sure, det lyder godt. Vi skal hjem i  morgen virkelig tidligt, men det er fint. Hvornår skal vi ud og spise så? Og hvor skal vi hen? Jeg synes, at du, som en kendt person, skal vælge det. Siger det bare. 

Harry: Okay. Hvad med det her: Jeg henter jer klokken 17 (Det er bedst, at det er tidligt, når jeg har en concert at skulle til), og så tager vi et sted hen, som jeg har valgt? Og er det okay, hvis jeg tager Niall med? Hvis ikke, du vidste det, er han en fra bandet. Han bønfalder mig om at tage ham med? 

Skye: Lyder godt. Vi er klar klokken 17 så, og ja, bare tag ham med. Så kan det være, at jeg ikke skal være helt alene med dig og Johanne - love birds.

Harry: Samtalen er slut. Vi ses senere. 

Jeg grinede over den fornærmede måde, han stoppede samtalen på. Johanne kiggede igen på mig med et overbærende udtryk.

”Nogen gange ikke? Så kan jeg virkelig tænke på, hvorfor jeg kalder dig min bedste veninde, og hvorfor jeg vil ses offentligt med dig på gaden? Du er jo helt vildt underlig,” sagde hun og lød ikke engang drillende. Nærmere.. konstaterende.

Jeg sendte hende et skeptisk blik. ”Som om, du er meget bedre, din tard,” endte jeg med at sige, for ja; jeg havde ikke noget comeback. I hvert fald ikke noget, der lød godt, og jeg følte ikke for at lyde dum, you feel me?

”Nå, men Harry vil hente os klokken fem i aften, og så skal vi til deres koncert bagefter. Så vi skal nok pakke alle vores ting, når man tænker på, vi skal tidligt af sted i morgen. Og nå ja, han tager sin ven med ud og spise. En af drengene, fordi han gerne ville med, og det tog jeg som noget godt, for så slipper jeg for at sidde og høre på jeres flirten helt alene,” forklarede jeg hende, imens jeg tjekkede min facebook.

”Den er god med dig. Som om, at der er nogen flirt, og selv hvis der var, så som om, at han ville flirte med mig offentlige steder, hvor folk kan se det,” sukkede hun. Jeg kiggede op og smilede, fordi jeg kunne se på hende, at det nok ikke ligefrem ville gøre hende noget.

Men hey, Harry var også en virkelig flot fyr, så det var helt acceptabelt, hvis hun syntes, at han var sød. Hvis ikke, det var, fordi jeg havde kendt ham før, havde jeg nok været i samme situation.

 

 ***

 

Klokken nærmede sig hurtigt tidpunktet, hvor vi skulle af sted, og det kom ikke engang bag på mig, at Johanne og jeg rendte rundt som hovedløser kyllinger og prøvede at finde noget tøj, som vi kunne have på.

På slaget 5 havde vi fået ordnet det, og det gik op for mig, da vi gik ud til entréen, at vi nærmest lignede tvillinger i vores tøj: Vi havde begge to sorte jeans på og en løs t-shirt lignede trøje, der afslørede en smule af maven. Dog var forskellen, at hendes var hvid, og min var rød.

”Okay, jamen så er Harry og Niall på spisedate med to tvillinger. Sjovt, hva?” grinede jeg. Johanne, der tydeligvis ikke havde opdaget vores tøjvalg, kiggede underligt på mig, imens hun tog sine gummisko på. ”Hvad mener du?” endte hun med at spørge.

”Har du set vores tøj? Vi har praktisk talt det samme tøj på. Hvis man ser bort fra, at min trøje er rød, og jeg har smurt mine bukser op over anklerne, så er vi totalt ens. Begge vores sko er fandeme også hvide, for at det ikke skal være løgn,” konstaterede jeg, da jeg havde kigget på det.

Hun gav først sig selv et elevatorblik, så godt som det var muligt, før hun lod blikket glide over mig. ”Hvor typisk er det her lige? Men oh well, så tager jeg en læderjakke på, og du tager din militærjakke. Ellers bliver det da helt sikkert for meget,” hun hev sin jakke ned fra bøjlen, og jeg gjorde kort efter det samme.

Inden jeg gik, kastede jeg et blik på mig selv i spejlet. Jeg havde krøllet mit hår og gjort det en smule større, end det normalt var, og så havde jeg lagt en lidt mørkere makeup, end jeg plejede. Det ville sige, at jeg havde brugt eyeliner, som jeg ikke gjorde normalt.

Behøvede jeg overhovedet at sige, at Johanne så skide hamrende godt ud? Nej? Godt så. Okay, hun så virkelig godt ud, med hendes hår nedover skuldrene, løst selvfølgelig, og så en makeup, der så helt naturlig ud.

”Du gør mig virkelig jaloux, når du ser sådan ud. Det er ikke fair, du får min selvtillid i bund,” sukkede jeg, imens jeg åbnede døren. Jeg tjekkede kort, at jeg havde nøglerne på mig, og da jeg var sikker på det, var vi helt klar til at smutte.

”Hold nu mund, du er så dum,” mumlede Johanne bag mig så lavt, at jeg kun lige akkurat kunne høre hende. Jeg valgte ikke at kommentere på det, men hoppede i stedet for ud af døren og ud på gaden, hvor jeg fik øje på en kæmpe bil.

”..tror du, at det er den bil, vi skal ind i?” spurgte jeg forsigtigt Johanne om, som stirrede lidt på den. Hun trak på skuldrene, men inden hun kunne nå at svare, blev vinduet rullet ned. ”Kom herhen, vi skal ud og spise! Jeg kender to her, som er meget sultne,” Harrys hoved kom frem, og jeg kunne ikke lade være med at grine af det.

”Oh, der kan man bare se,” jeg kunne godt regne ud, at det var Harry og Niall, der var sultne, men jeg kunne let indrømme, at både Johanne og jeg var døende efter mad. Vi havde ikke spist noget, siden vi stod op og spiste morgenmad, og det var ved at være godt og vel 7-8 timer siden.

Hurtigt gik vi hen til bilen og hoppede ind, da de åbnede den. Der var en del plads derinde, da det var sådan en bil, hvor man kunne sidde overfor hinanden. Mit blik faldt først på Harry, før det flakkede videre til den lyshårede, der så var Niall.

Han smilede stort til mig, og da jeg havde sat mig ordenligt ned og spændt mig fast, rakte han hånden frem.

”Jeg er Niall,” præsenterede han sig, og jeg smilede til ham. ”Jamen jeg er Skye, og det her er Johanne,” jeg lavede en underlig bevægelse hen mod Johanne. Hun hilste med det samme på Niall, og jeg kunne allerede nu sige sige, at jeg brød mig om Niall. Han var virkelig flink.

”Fuck, jeg er sulten, så jeg håber, at det er et godt sted du/I har valgt. Ellers må jeg slå jer begge to ihjel på en gang,” advarede jeg, da min mave rumlede højt. I realiteten var det en anelse flovt, at den gjorde det, så alle kunne høre det.

”Jeg kan godt lide hende her, Harry, hvorfor stoppede du med at se hende? Hun minder om mig!” udbrød Niall begejstret. Et smil gled over mine læber.

”Det er ikke min skyld, at du kom og stjal mit liv, så jeg mistede mange kontakter, vel?” gav Harry igen. Niall stak underlæben frem for at surmule. ”Det er bestemt ikke kun min skyld, for de andre drenge er også med i bandet, hvis ikke du allerede har glemt det,” sukkede Niall.

Både Johanne og jeg sad bare og studerede dem med noget nær de mest blanke blikke, imens de ’diskuterede’.

”Hold nu kæft,” Harry grinede og slog Niall let på skulderen. Imens begyndte jeg blot at sidde og fantasere om, hvor godt det ville blive at få noget mad, for det havde jeg virkelig meget brug for.

Vi kørte i hele ti minutter, før bilen stoppede op, og jeg var den første til nærmest at springe ud. Det skulle jeg dog ikke have gjort, for jeg blev mødt af et pigeskrig, og der gik det op for mig, at jeg var sammen med en kendt person. Faktisk to kendte personer. Oh, det ville måske blive en anderledes middag, end jeg havde regnet med.

Hvordan kunne de overhovedet vide, hvor vi var? Jeg mener.. så vidt jeg vidste, var Harry ikke så dum, at han ville ligge det ud nogen steder, vel?

Jeg vendte om og brasede lige ind i Harry. ”Okay, hvorfor er der allerede fem piger, der ved, hvor vi er?” udbrød jeg uden at kommentere på vores sammenstød. Harry sagde ikke noget, men skubbede mig i stedet for en smule frem af mod indgangen.

Først da vi kom ind med Niall og Johanne lige efter os, slappede han af. ”Det ved jeg ikke, det har jeg også spurgt mig selv om så mange gange, men sådan er det bare. Jeg håber sandelig ikke, at du er blevet skræmt for langt væk af det eller noget,” han lød pludselig helt bekymret.

Jeg rystede på hovedet med et grin. ”Nej, nej, bare rolig. Jeg følte mig jo helt famous i et øjeblik. Det var lige mine 10 sekunder i rampelyset, you feel me?” jeg grinede og svang overdrevet med håret for at gøre grin med det, jeg sagde.

Harry smilede stort, før han kiggede på Johanne. Altså, det var det, jeg sagde; det var som om, de bare ikke kunne holde øjnene fra hinanden jo, og der var ikke nogen, der skulle prøve at modsige mig, for det var rigtigt.

”Snak dog med hende og gå på siden af hende i stedet for mig, din spasser,” mumlede jeg. Jeg var med det samme faldet ind i den gamle rolle, som Harrys bedste ven, for jeg følte slet ikke, at jeg skulle snakke til ham, som hvis det var s mange andre, jeg ikke havde set i tre år. Det var rart.

Harry skævede til mig. ”Ja, nu skal jeg ligesom først lige informere om, at jeg har bestilt bord, ikke?” svarede han. Hvis det stod til mig at vurdere det, så var det en dårlig undskyldning.

”Jeg har bestilt et bord til fire, og mit navn er Harry Styles,” sagde han til tjeneren, der kom hen. Hun kiggede ud mod gaden, hvor flere piger havde samlet sig, men hun så ikke ud til rigtig at tænke på, hvem der stod foran hende.

Hun vidste med garanti ikke, hvem han var, og derfor var hun forvirret over, at der var så mange piger.

Kort kiggede hun ned i sine papirer, før hun nikkede. ”Følg med mig,” smilede hun og førte an hen mod det bord, som vi skulle sidde i. Da vi ankom til et bord, blev jeg rimelig lykkelig. Heldigvis var det ikke et, der stod midt i det hele, mens det samtidig ikke var helt væk fra omverdenen. Perfekt.

”Nå, Niall, skal du sidde ved siden af mig?” rømmede jeg mig og smilede stort til ham. Et genert smil gled over hans læber. ”Det kan jeg da godt,” sagde han så og tog plads ved siden af mig.

Jeg smilede triumferende til Johanne, der godt havde regnet ud, hvorfor jeg bad Niall om at sidde ved siden af mig. Så kunne de to (Harry og Johanne) let snakke sammen, hvis det var det, de følte for.

Harry sendte mig også et blik, der afslørede, at han godt vidste det også. De to kendte mig vidst, kunne man sige.

En følelse, som jeg slet ikke havde set komme, gik igennem mig, da Nialls arm ramte min, imens han tog sin jakke af.

Jeg kiggede hen mod ham, og med det samme fik jeg øjenkontakt med hans blå og fangende øjne. Genert kiggede jeg væk, og da jeg kiggede fremfor mig, sad Johanne med et hævet øjenbryn.

Kort og diskret rystede jeg på hovedet, før jeg tog fat i et af de fire menukort, der lå på bordet. Mine tænder løb næsten i vand over det, og da jeg fik øje på det, jeg bedst kunne lide at spise, når jeg var ude, var jeg allerede sikker på, hvad jeg skulle have. (Sjovt nok).

”Har folk besluttet sig?” spurgte Harry efter lidt tid. Jeg kiggede hen på Niall, der nikkede roligt i takt med os andre. Siden jeg var tættest på en tjener, endte det med, at jeg fik vinket en hen.

”Ja, er I klar til at bestille?” spurgte han om og tog en blog og en kuglepen frem. Vi sagde hver især vores ordre, og da han gik, kunne jeg ikke lade være med at åbne munden: ”Undskyld, jeg spørger, men hvor lang tid vil der ca. gå?”

Et grin undslap Johanne, før hun slog en hånd for munden. Manden kiggede lidt. ”Ti minutters tid,” svarede han så, før han vendte om og gik.

Da han var helt væk, tillod Johanne sig at grine højere. ”For fanden da, Skye, hvorfor er det bare så typisk dig?” grinede hun højt, og jeg kunne heller ikke selv holde min latter tilbage. Min mave rumlede og fik mig til at grine endnu mere.

”Åh gud, stop, nu griner jeg alt for meget. Jeg får mavekramper!” udbrød jeg, men sørgede for at holde mig en smule dæmpet, ”jeg er bare sulten, så jeg kan ikke holde ud at vente mere end ti minutter, eller hvad han nu svarede,” forklarede jeg, da jeg kunne trække vejret igen.

Pludselig kom der den mest fantastiske søde, nuttede, cute latter fra min højre side af, og jeg kiggede med det samme til højre. Før jeg kunne nå at stoppe mig selv, havde jeg desværre fået åbnet munden.

”Fuck, hvor har du et fantastisk grin!” udbrød jeg. Jeg slog en hånd for munden og kunne mærke, hvordan jeg rødmede en anelse. Nu var det Harrys tur til at grine, imens Niall så helt overvældet og taknemmelig ud.

”Uh.. Tak,” sagde han en smule genert, og det fik mig til at rødme endnu mere. Johanne grinede. ”Du tænker virkelig ikke, før du snakker, skat,”

Jeg skævede til Niall, og han smilede stort tilbage. Vi havde været her i 5 minutter, og jeg havde allerede gjort mig selv til grin 2 gange? Det skulle nok blive en sjov aften, ja.

 

-----------------------------------------------------------------------------------

så I ikke bliver forvirrede, er drengene ikke på tour, men de spillede blot i Norge, for hallo ellers ville det ikke give mening, at de kunne lære hinanden at kende så godt, som de skal i min movella her. 

deal with it guys :D 

Men hvad synes I? jeg håber, at  I kan lide det, selvom det ikke rigtig er sket noget endnu! 

I NÆSTE KAPITEL KOMMER PERRIE MED HELL YEAH

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...