One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
22170Visninger
AA

5. To have a strange connection

Jeg havde nok fået mere end rigeligt at drikke, men jeg kunne ikke lade være. Nu var det ikke så ofte, at jeg kom steder, hvor der var fri bar, så derfor kunne jeg ikke lade være med at udnytte det for groft. Virkelig, verden snurrede en lille smule rundt for mig.

”Der er vidst en, der har fået for meget at drikke,” Niall grinede, da han kiggede hen på mig. Jeg rystede lystigt på hovedet, før jeg besluttede mig for at kigge ud på dansegulvet. Perrie stod sammen med de piger, hun var i gruppe med, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

Det var faktisk først for like to timer siden, at det rigtigt gik op for mig, at hendes gruppe var her, og så havde jeg ellers være hurtig til at hilse på dem – ikke, fordi det var noget, jeg ligefrem på den måde råbte højt hurra for, men Perrie havde tvunget mig til det.

Fik jeg nævnt, at Perrie og jeg nærmest havde hængt sammen hele aftenen? Det var virkelig utroligt, hvor god en kemi, der ligesom bare var i mellem os, og jeg elskede det allerede.

”Nej, jeg har ikke drukket for meget, ” konstaterede jeg, selvom det var godt et minut siden, han havde sagt, at jeg havde fået for meget. Zayn grinede kort. ”Nej, og du er langsom om at svare, fordi du har for travlt med at kigge på min kæreste,” grinede han.

Lige da han sagde det, var det, som om en irritation steg op i mig. Det var som om, at han gennem hele aftenen, skulle minde mig om, at Perrie var hans kæreste, og hvor underligt var det ikke lige? Urg, hvor var det irriterende.

”Ja, ja,” mumlede jeg blot, før jeg rejste mig fra stolen. Mine ben fandt vejen hen til baren, hvor jeg studerede tavlen, hvor der stod, hvad man kunne få. Hvilket ville sige, at man kunne få rimelig meget alt, så der gik ikke lang tid, før jeg sad med en filur i hånden.

”Hey,” en stemme fra min højre side fik mig til at fare op, fordi jeg ikke havde bemærket, at der var nogen. I chok drejede jeg hovedet og satte drinken fra mig, før jeg gik endnu mere i chok over, hvem det var, der snakkede til mig.

”H-hej,” stammede jeg og kiggede lige ind i Demis venlige øjne. Hun smilede stort og tog plads ved siden af mig. ”Hvad er det, du drikker?” spurgte hun nysgerrigt, og jeg fik taget mig sammen og svaret, at det var en filur.

”Okay.. Så tager jeg også sådan en,” sagde hun venligt til bartenderen, der straks gik i gang. Derefter rakte hun hånden frem mod mig, ”Demi,” præsenterede hun, og jeg smilede.

”Jeg er Skye..” mumlede jeg genert. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af mig selv, for det var Demi Lovato, der sad og snakkede med mig. Hun var uden pis et af mine idoler, så jeg kunne ikke rigtig forholde mig til det.

”Dejligt at møde dig. Jeg synes ikke, jeg har set dig før.. hvem er det sådan, du kender?” spurgte hun nysgerrigt om og tog en tår af hendes drink. Jeg smilede lidt og nikkede hen mod Harry, Niall og Zayn, der sad ved bordet. Hvor Louis og Liam var henne, anede jeg ikke. ”Jeg kender One Direction. Mest Niall og Harry,” svarede jeg hurtigt.

Det fik mig til at tænke på, hvor fanden Johanne var, for hun sad ikke ved bordet, og det havde hun heller ikke gjort, da jeg selv sad der.

”Awesome,” medgav hun, og jeg nikkede. ”Ja, det er rimelig nice. Og du har ikke tilfældigvis set min veninde vel? Hun har sådan en slå-om kjole på, og brunligt hår..” spurgte jeg Demi om, imens jeg kiggede mig en anelse småforvirret rundt i håb om at få øje på hende.

”Øhm.. nej, jeg har ikke lige lagt mærke til hende, men jeg skal nok holde øje, hvis du vil have det?” svarede hun, efter hun havde kigget rundt i rummet, akkurat som jeg selv havde gjort.

”Ja tak..” jeg bed mig i læben, før jeg fortsatte: ”og Demi, jeg ved godt, at det lyder underligt, når jeg lige har siddet og snakket med dig, men jeg må ikke få et billede med dig, vel? Man kan godt sige, at jeg på en måde er en fan..” mumlede jeg. Jeg kiggede væk, fordi jeg syntes, at det var pinligt at spørge om.

Dog blev Demi glad og grinede kort. ”Selvfølgelig!” forsikrede hun mig om. Jeg gik i gang med at rode efter min mobil, og jeg kunne slå mig selv, da det gik op for mig, at den ikke var der. ”Min mobil ligger vidst henne hos drengene,” sukkede jeg.

”Nå ja, men så tager vi det bare fra min mobil, hvis det er?” foreslog hun og rodede allerede efter sin mobil. Jeg nikkede genert, før jeg stillede mig helt tæt på hende for at få taget billedet. Hun holdt mobilen oppe og havde vent kameraet rundt, så det var et ’selfie’ billede, der blev taget af os.

Grundet alkoholen i min krop kunne jeg ikke lade være med at lave et sjovt ansigt, og Demi kyssede mig overraskende nok på kinden.

Fik jeg nævnt, at jeg var fuldstændig i drømmeverdenen lige nu, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg fik freaking taget et billede med Demi, puha.

Vi nåede kun lige akkurat at få taget billedet, før der blev prikket på min ryg bagfra. Overrasket snurrede jeg rundt, så jegnæsten var bange for, at mit hår ville piske Demi i hovedet, og en underlig varm følelse steg op i mig, da jeg så, at det var Perrie.

Hun blinkede uskyldigt. ”Vil du ikke med ud på toilettet?” spurgte hun om og lagde hovedet på skrå. Jeg kunne ikke lade være med at fnise over det. Hun havde fået omtrent ligeså meget at drikke, som jeg, for vi havde drukket det samme hele aftenen, næsten.

”Jo, det kan jeg da godt. Øhm.. vi ses, Demi, det var virkelig fedt at møde dig!” jeg klappede hende kort på armen, da jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg var trods alt stadig helt i chok over at have mødt hende.

Perrie tog fat i min hånd og hev mig af sted, så jeg næsten ikke havde en chance for at følge med. ”Hvorfor har vi så travlt?” fnes jeg, imens vi var på vej ud til toilettet. Hun bed sig i læben. ”Jeg blev jaloux på, at du snakkede med Demi,” indrømmede hun så, og jeg kunne ikke lade være med at grine en lille smule over det. Man kunne i hvert fald godt mærke, at hun havde drukket.

”Den er god med dig,” grinede jeg og åbnede døren til toilettet op.

 

Perries synsvinkel:

Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig lige nu, men jeg var bare helt vild med Skye. Hun var seriøst sød, og der var bare noget over hende, som der ikke var med særlig mange andre. Hvad skete der for det?

Og ja, jeg var faktisk blevet lidt underlig over, at hun snakkede så meget med Demi, for jeg kunne se, hvor glad hun blev, og hvor meget hun så helt ekstremt op til hende. Jeg kunne faktisk ikke rigtig forstå, hvorfor jeg var sådan her, men det var lige meget – nu havde jeg fået hende med mig på toilettet.

”Du er fuld, Perrie,” konstaterede hun, da jeg satte mig på toilettet og dermed slap hende. Jeg rystede på hovedet, selvom jeg godt vidste, at hun havde ret. Jeg drak ikke særlig meget normalt, så det var overraskende, at jeg havde drukket så meget, at det svimlede for mig.

Dog var jeg slet ikke i tvivl om, at hun var vant til det, for da vi drak sammen, var det som om, at hun bare kunne blive ved med at køre ned, og det havde været svært for mig at holde trit med hende, kunne jeg godt indrømme.

Måske var det også det, der var grunden til, at jeg var blevet så fuld, så hurtigt.

”Såå.. hvor lang tid har dig og Zayn været kærester?” spurgte hun pludselig nysgerrigt. Det var ikke til at sige, om der stod nogen ude foran og lyttede, men jeg tænkte ikke rigtigt over det. I øvrigt skulle jeg heller ikke sige noget, som nogen ikke måtte høre.

”Uhm. Lidt over et år,” svarede jeg efter lidt tid. Skye nikkede med et smil. ”Awesome. Jeg kom til tænke på.. er det ikke vildt svært at have en kæreste, der er så kendt? Specielt, når man også selv er kendt?” hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå, imens hun rettede en smule på hendes kjole.

Hun havde en virkelig flot figur, som jeg misundte, selvom jeg heller ikke klagede over min. Der var bare noget virkelig helt perfekt over hende, og jeg kunne ikke sætte finger på, hvad det var. Det behøvede jeg heller ikke, jeg beundrede hende bare.

Hun rev mig ud af hendes tanker. ”Hvad er det, du tænker på? Du virker helt fjern,” sagde hun med et smil, imens jeg vaskede mine hænder. Jeg bed mig i læben og kunne ikke lade være med at grine.

”At du er smuk,” sagde jeg så ærligt. Hendes kinder blussede nærmest øjeblikkeligt op, da jeg sagde det, og hun kiggede genert ned i gulvet. ”I lige måde,” mumlede hun og smilede svagt. Jeg kunne let fornemme på det hele, at jeg havde fået hyllet hende lidt ud af det med mit kompliment, men det var okay.

 

Skyes synsvinkel:

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare Perrie, og det virkede ikke helt som om, at hun tænkte over det, hun sagde. Hun var fuld.

Vi fik tumlet os ud fra toilettet og videre ud i salen igen. ”Kom, lad os gå hen og sidde ved drengene. Johanne er også derhenne, og jeg har ikke kunnet finde hende det sidste stykke tid,” sagde jeg og tog ubevidst fat i Perries hånd, så vores fingre blev flettet sammen.

Jeg kunne ikke, hvor end jeg gerne ville, ignorere den varme, der nærmest eksploderede mellem vores hænder, da de var flettede så tæt sammen. Alt føltes helt underligt, for sidste gang jeg havde haft den her følelse, var med en fyr, som jeg havde gået og crushet på i et halvt års tid. Derfor var jeg forvirret, men jeg ignorerede det, da vi kom tæt på drengene.

”Hvad så, girls?” Niall lavede et underligt ryk med hovedet hen mod os, da vi kom, og vi slog os hurtigt ned. Jeg ved siden af Niall og Perrie gik hen og satte sig på skødet af Zayn.

Der gik ikke lang tid, før et højt grin kom fra Zayn. ”Oh my god, skat, hvor meget har du lige drukket? Du plejer da slet ikke at bryde dig om at drikke,” grinede han, imens Perrie slængede sig over ham med armen om hans hals.

”Nej, så meget har jeg ikke drukket,” grinede hun og svajede let. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule over hendes opførsel, men på den anden side sad jeg også og undrede mig over, at hun ikke drak normalt.

Eller.. at hun ikke brød sig om at drikke, for det lod da til, at hun slet ikke havde noget i mod det, da vi sad og drak.

Før jeg nåede at se mig om, stod jeg udenfor sammen med Perrie og Johanne for at få noget luft. Der var også ved at være rigeligt varmt indenfor, så det var fint, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg var endt herude. Blame it on the alcohol.

Vi stod op af væggen, og jeg priste mig et øjeblik lykkelig for, at der ikke var nogen paparazzier til stede. Jeg havde allerede haft min oplevelse med dem i dag, så det behøvede jeg ikke at få igen.

”Du Perrie.. jeg kom til at tænke på noget?” jeg drejede hovedet hen mod hende med min drink i højre hånd. Hun kiggede nysgerrigt på mig og afventede en forsættelse af mit begyndende spørgsmål.

”Det er, fordi Zayn sagde, at du ikke plejede at drikke? Eller ikke bryder dig om det? Og så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det kunne være, at du drak så meget med mig?” jeg lagde hovedet lidt på skrå og trådte ubevidst et halvt skridt tættere på hende.

Hun bed sig i læben og smilede genert. ”Fordi jeg var bange for, at du ikke ville snakke med mig eller sådan, hvis jeg ikke drak,” mumlede hun så til sidst. Jeg kunne ikke lade være med at grine over det kort, fordi det var så fandens sødt.

”Oh, Perrie! Hvordan kan du dog tro, at jeg ikke vil snakke med dig, hvis du ikke drikker? Du er helt fantastisk, seriøst, du er virkelig sød og nem at snakke med, og det er da røv lige meget, om du drikker eller ej!” skyndte jeg mig at sige med det samme grin og tog fat i hendes hænder.

Hun rødmede synligt meget og kiggede ned i jorden. ”Ej, hvor lyder det altså dumt, når jeg siger det, men jeg ville bare ikke have, at du ikke brød dig om mig..” mumlede hun.

Pludselig stod eg tættere på hende end ventet, og jeg kunne mærke hendes ånde mod min kind. Perrie drejede sit hoved en smule, så hun var lige foran mig. Jeg holdt nærmest vejret, imens vi stod der op bare kiggede hinanden i øjnene. Der var ikke nogen samtale i mellem os overhovedet.

Det var som om, jeg kom til mig selv fra et øjeblik til et andet, og jeg trak mig forvirret væk, så stemningen dermed blev brudt.

”Undskyld mig,” mumlede jeg og kantede mig forbi hende, så jeg kunne komme ind af døren og indenfor igen.

Det svimlede en anelse for mig, og jeg var forvirret. Hvad fanden var det, der lige var sket med det her? Tanken om, at jeg bare var gået fra hende, fik den dårlige samvittighed frem i mig, men jeg var forvirret.

What the hell just happened? 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

jeg vil virkelig godt sige undskyld, for et virkelig shitty kapitel og en lang ventetid, og jeg har simpelthen så dårlig samvittighed, at I ikke drømmer om det ):

1. den her movella var ikke så let at skrive på, som jeg regnede med, og jeg kan bare ikke få følelserne ordenligt ud. jeg hader det :(

2. det her kapitel er kun 2400 ord, fordi jeg har så fUCKING TRAVLT! hele weekenden var jeg hos Amanda, og de andre dage har jeg lavet så mange ting til eksamen. hele dagen i dag skal jeg til janoskians sammen med mine veninder, og jeg kommer så sent hjem og skal endda tidligt op i morgen, fordi jeg har sidste skoledag. Derfor får jeg travlt i weekenden, fordi jeg har en eksamen mandag (tysk) og en fredag (fysik), og jeg skal læse op til begge dele, så jeg kan virkelig ikke sige, hvornår jeg har tid.. måske i weekenden, måske ikke, jeg kan ikke sige det:( OG JEG HAR SÅ DÅRLIG SAMVITTIGHED, AT I IKKE DRØMMER OM DET

nå, men kom med kommentarer anyways.

mirah.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...