One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21905Visninger
AA

11. To have a relaxed day

Langsomt kørte jeg min store, sorte børste igennem mit uglede hår. Jeg burde have redt det i går, da det stadig var lidt fugtigt, og jeg burde bestemt ikke have sovet med det, når jeg ikke havde redt det, for det resulterede i det her; uglet hår, som næsten var umuligt at rede ud. Jeg hadede det.

Der var gået en uge, siden jeg havde været til fest, og jeg havde ikke lavet så meget. Jeg havde ikke set Perrie, jeg havde ikke set Niall, jeg havde kun set Johanne, og det gjorde mig ikke noget. I denne uge havde jeg virkelig haft brug for lidt plads til mig selv, så jeg kunne tænkte tingene igennem.

Egentlig havde det ikke hjulpet, og jeg var ikke kommet frem til nogle konkrete svar, men jeg havde det allerede meget bedre. Som om jeg bare havde haft brug for at være mig selv, alene, og så fik jeg det bedre.

I dag havde jeg besluttet mig for, at jeg rent faktisk skulle bevæge mig udenfor min egen lejligheds vægge og være sammen med Harry. Ikke til noget arrangement, ikke sammen med nogen andre, bare Harry og jeg hjemme hos ham.

Jeg havde endnu ikke set, hvordan han boede nu, når han var blevet et kæmpe teenageidol, og jeg var spændt. Det skulle ikke komme bag på mig, hvis han boede virkelig fedt og havde lejligheden indrettet på en vildt fed måde.

Harrys stil med alle ting havde altid fascineret mig, så jeg havde ikke lave forventninger til det. Der skulle mobbes, hvis det lå under hans normale standard.

Længe stod jeg foran spejlet og overvejede, om jeg gad tage makeup på eller ej. Det overvejede jeg så kun, indtil jeg kom til at tænke på, at der muligvis var paparazzier eller One Direction/Little Mix fans, der ville kunne genkende mig. Så kom jeg til fornuft ved tanken om at ligne en idiot, og dermed fik jeg hurtigt smækket en omgang makeup i hovedet.

Da jeg gik på gaden på vej hen til Harry, gik det først rigtig op for mig, hvor underlig en samling af tøj, jeg havde på.

En højtaljet nederdel i en lys gul og en bordeaux-rød stumpet trøje af uld, der gik mig til lige over maven, og dertil et par hvide knæstrømper. Noget sagde mig, at jeg havde fået en smule inspiration til denne stil af pigerne fra Little Mix, for jeg elskede virkelig deres stil. Det var også noget af det første, jeg havde bemærket ved Perrie.

Hele vejen derhen hørte jeg Ed Sheerans musik, imens jeg gik med hovedet halvt begravet i min mobil. Jeg skulle helt selv finde hen til Harry, som blot havde sendt mig en adresse, og dermed skulle jeg nu for anden gang i mit liv gøre brug af min iPhones GPS. Om jeg turde stole på den, var jeg ikke helt sikker på, men så måtte det blive en tillidsprøve for mig og den.

Det kom bag på mig, hvor let det egentlig var for mig at finde hen til hans lejlighed, og jeg ringede stolt på døren.

”Jaer?” lød det, og jeg skyndte mig at sige, at det var mig, så han kunne lukke mig ind. Jeg blev lykkelig indvendig, da jeg opdagede, at der var en elevator, for jeg var virkelig dårlig til trapper. Derfor hadede jeg inderst inde den lejlighed, jeg selv havde bosat mig i, for bygningen var så gammel, at der ikke var indført nogen elevator, og det gjorde, at jeg altid lød som en prustende hest, når jeg havde kæmpet mig op på 3. sal, som jeg boede på.

Alt dette gik igennem mit hoved, imens jeg stod inde i elevatoren. Da den åbnede op, fik jeg et kæmpe chok af Harry, der stod lige ude foran udgangen fra elevatoren. Så stort et chok, at jeg rent faktisk ikke kunne lade være med at skrige en anelse over det.

”Hov undskyld, Skye, forskrækkede jeg dig?” med vilje lavede han en stemme, der lød som om, at han snakkede til en baby, og jeg rakte barnligt tunge af ham. ”Ja, det gjorde du faktisk, nu når du er så interesseret i det,” svarede jeg barnligt.

Han rystede på hovedet, så hans krøller hoppede en smule på hans hoved, før han trådte frem og trak mig ind i et kram. Jeg gengældte det med det samme og kunne ikke lade være med at smile.

Når jeg var i hans arme, følte jeg mig så hjemme. Det lød som en kæmpe omgang kærlighedspladder, men hvis der var sået nogen tvivl om dette, så var det blot venskabelige følelser. Jeg kunne bare fornemme, at det stærke bånd, der engang havde været i mellem os, stadig var der.

Godt nok var det måske begravet dybt, og man skulle helt ned og hive fat ved rødderne, men jeg vidste, at det nemt ville kunne komme frem igen, hvis vi blev ved med at tilbringe tid sammen. Det ville nok blive et svært forsøg, når han var så kendt, men jeg ville gerne holde på ham denne gang.

”Jeg har lavet varm kakao og popcorn. Du nævnte jo, at du godt ville se en film, så jeg valgte en af dine yndlings – Moulin Rouge,” indrømmede Harry. Jeg blev helt varm om hjertet og vendte mig hurtigt om mod ham.

”Kan du seriøst stadig huske, hvad mine yndlingsfilm er? Er du overhovedet klar over, hvor sødt det er?” udbrød jeg med et smil. Han smilede blot genert tilbage og nikkede. ”Jeg husker det, som var det i går,” endte han så med at sige. Jeg grinede af hans måde at udtale det på, før jeg satte mig i hans sofa, som han gjorde tegn til, at jeg skulle.

”Og for din skyld har jeg hentet is og flødeskum, som du kan proppe i din kakao. Og der er også en del kakao,” konstaterede han. Jeg smilede stort – jeg havde det som om, jeg var i himmelen.

Harry kunne stadig huske, hvilke film jeg kunne lide, og også hvordan jeg foretrak at drikke min kakao. Kunne det være meget bedre?

 

***

 

Rulleteksterne kørte over skærmen, mens jeg sad og hikstede en smule efter den hjerteskærende film.
Harry, der ikke vidste, hvordan han skulle reagere, eller hvad han skulle gøre, sad akavet og holdt mig rundt om skuldrene. Jeg bebrejdede ham ikke, for det var et helvede at have en hormonforstyrret, forvirret pige til at sidde og græde i sin sofa, over en film.

Værst af det hele var dog, at Harry også var en ”softy”, men at han prøvede at holde det tilbage ved at yde mig komfort, så jeg ikke kiggede på ham og så, at han selv sad med tårer i øjenkrogene.

”Den er… Bare… Så… Sørgelig!” hikstede jeg. Jeg græd mere end sædvanligt, og jeg ville skyde på, at det var grundet den situation, jeg stod i lige nu, med Perrie, Niall og det hele. Det var for mange følelser, der kom ind, på en gang.

Jeg sad og græd mine tårer ud i noget tid, før jeg tog mig sammen og fik pudset min uattraktive løbende næse og tørret mine øjne.
Harry havde efter noget tid med gråd ladt mig være og var begyndt at rydde popcorn skålene op, ordne de fedtede kakaoglas og isen.

Jeg hørte en klirren af kopper ude fra køkkenet og gættede mig frem til, at han satte dem i opvaskemaskinen. Han ville snart komme ind i stuen igen, og så ville jeg ikke græde mere, det ville være lidt for flovt.
Jeg sad og viftede mig med mine hænder, mens jeg skiftevis mumlede ’åh gud’ under mit åndedrag og tørrede mine øjne med mine pegefingre.

Harry kom ind igen, med en ny ladning af varm kakao. Prøvede han at fede mig op? Men ikke desto mindre tog jeg imod den kop, han rakte mig, og han satte sig ned, mens han tog en tår af sin egen og kiggede på mig.

”Er du okay?” spurgte han, og et grin spillede om hans læber, mens han tog endnu en prøvende tår. Jeg himlede med øjnene af ham og stillede min kop fra mig for en kort bemærkning.

”Jo tak, jeg klarer mig” svarede jeg ham flabet og vendte min mund nedad i en utilfreds mine. ”Den var bare lidt hård, havde glemt, hvor sørgelig den var – det er lang tid siden, jeg har set den!” påpegede jeg, mens jeg holdt en belærende pegefinger frem mod ham.
Jeg tog min kop igen og tog en prøvende tår, og selvom den var meget forsigtig, lykkedes det mig at brænde min tunge, som så mistede al følelse.
Jeg sørgede for ikke at vise det og sank kakaoen uden den mindste antydning af mishag.

Harry kiggede undersøgende på mig et øjeblik og lænede sig så tilbage i sofaen. Jeg udnyttede hans sårbare situation og chancen for emneskift, inden han kunne spørge ind til mig, så jeg dermed skulle ud i en rodet forklaring om min sindstilstand lige for øjeblikket. Jeg havde aldrig kunne lyve overfor Harry, så jeg måtte sørge for kun at snakke om ham. Jeg vendte mig mod ham, og satte mig i stilling til at krydsforhøre mig, om nogle spørgsmål, som havde gået mig på længe. Nemlig emnet: Johanne og Harry.
Johanne var ikke så åben omkring det, hvilket var noget nyt, så jeg regnede med, at Harry ville fortælle mig alle de ”dirty deets”, og alt det andet snavs, de havde foretaget sig. Man skulle være dum for ikke at kunne regne ud, at der var mere end som så i mellem dem.

Harry opfangede hurtigt, hvad jeg havde sat mig for og kiggede vagtsomt på mig mens han tog endnu en tår af sin kakao. Jeg blev nødt til at skynde mig med de spørgsmål, inden han kunne nå at snakke udenom.

”Såååeh, Harry. Dig og Johanne? Hvad sker der, der?” jeg valgte at stille mine spørgsmål lige på og hårdt, for ellers ville han sikkert finde et smuthul og snakke udenom. Jeg kiggede nysgerrigt på ham og hans himmelvendte øjne. Han stillede sin kop fra sig og kiggede overvejende på mig, inden han svarede.

”Lad os bare sige, at jeg er glad for, at du introducerede os” svarede han. Jeg var overhovedet ikke tilfreds med det svar. Det var slet ikke godt nok. Jeg stillede hurtigt min kop langt ind på bordet og tog så en sofapude, som jeg kastede i hovedet på ham. Hans reflekser var hurtige, og han greb den med lethed.
”Helt ærligt Harry! Kom nu, fortæl mig noget mere! Johanne er også så tavs, og jeg er faktisk rigtig nysgerrig om nogle af de to dejligste mennesker i mit liv!” udbrød jeg frustreret og lænede mig frem mod ham. ”Desuden fortjener jeg kun at høre det, det var mig, der førte jer sammen!” påpegede jeg og fejrede en stille sejr inde i mit hoved, da han intet havde at indvende.

”Jeg kan godt lide hende. Hun er så ærlig og direkte, så hun kun kan være oprigtig. Og hun er ikke bleg for at sige sine meninger, hvilket er uhyre tiltrækkende, da det simpelthen er for kedeligt med de der små medløbere, der bare taler en efter munden – og som jeg har set lidt for mange af siden x-factor” svarede han mig, mens han kiggede direkte på mig. Det svar kunne jeg godt lide, det var sødt, og det var et svar, der var Johanne værdigt. Jeg smilede tilfreds til ham og lænede mig tilbage igen.

”Var det godt nok til dem, Frøken?” spurgte han sarkastisk med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede bare tilfredst til ham. Men jeg ville høre mere, det var sparsomme informationer, jeg fik nu til dags. Så jeg fremskyndede Harry at fortælle lidt mere.

”Altså.. Hun har ingen dobbelte hensigter med de ting, hun siger, og det kan jeg godt lide, selvom det kommer bag på mig nogle gange, når jeg nu endelig var begyndt at forstå kvinder på den måde!” fortsatte han og kiggede lidt nervøst på mig for at se, om han snart var ladt af krogen og måtte holde sine tanker for sig selv. Jeg manglede noget mere intimt. Jeg var ved at dø for at finde ud af, om de havde kysset eller været sammen.

Harry havde godt fornemmet, hvad jeg ville frem til, og han sukkede højlydt.
”Hun kysser også ganske godt. Så godt, at det giver mig sommerfugle i maven – tilfreds?” spurgte han og løftede, med en påtaget irriteret mine, sine øjenbryn.

”Jep, nu mangler jeg bare kun at udfritte Johanne om det samme og så sladre til hver enkel af jer om hinanden, mens I bruger mig som mellemmand!” sagde jeg triumferende. Med et flabet smil spillende om mine læber løftede jeg den nu afkølede kakao op til munden og tog en tår, der med rette ikke brændte mig.

Nu var det Harrys tur til at kaste en pude efter mig. Mine reflekser var knap så skarpe, og jeg fik den lige i hovedet og nåede med nød og næppe ikke at spilde min kakao.

”Hvis jeg havde spildt, kunne du ikke have klandret mig for det – men vær du glad for, at jeg har lynhurtige super reflekser!” sagde jeg til ham og lavede et par hurtige bevægelser med armene for at demonstrere, hvor lynhurtig og super jeg var.
Harry grinede højt ad mig og kom med en dum kommentar som: ”jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over din dumhed”.

Jeg skulede fornærmet til ham og skulle lige til at kaste en spydig bemærkning tilbage med en dertil hørende pude for at teste hans reflekser, da jeg blev hevet ud af vores lille boble af min mobil, der vibrerede i min lomme.

Jeg udstødte et lille fnis, da det kildede og hev den så frem. Harry kiggede nysgerrigt på mig, mens jeg sad med hovedet ned i min telefon for at tjekke beskeden.

Jeg ville ønske, jeg havde ventet lidt, for straks var nervøsiteten og koldsveden over mig, og jeg vidste, at det kunne ses. Harry kiggede underligt på mig, og jeg prøvede så vidt muligt at ignorere ham for at få mit pokerfjæs på igen.

Beskeden var fra Perrie, og der stod:

”Hey Skye,
Jeg tænke på, om ikke vi kunne ses og få snakket lidt om alt, hvad der skete til den fest? Jeg har ikke lyst til, at vi skal gå og ignorere hinanden, for jeg kan godt lide dig.
Så hvad siger du til, at vi mødes i morgen, ved en 12 tiden?

- Perrie xx”

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle. Nu skal I høre! den del af kapitlet, der er skrevet efter stjernerne, er ikke skrevet af mig. Det har I måske nok bemærket. Det er skrevet af Johanne, som rent faktisk er hende, der er veninden i denne historie! 

Grunden til, at hun har skrevet det her, er lidt en tester. Sagen er den, at jeg højst sandsynligt ikke har tid til at afslutte den her movella selv. Fra på fredag af skal jeg noget til d. 9 august, undtagen d. 27 juni, og jeg ved ikke, hvor meget jeg selv kan skrive. muligvis kan jeg skrive fra d. 29. juni-5.juli om aftenen, når jeg er i London, men det bliver ikke meget. Derefter skal jeg på festival og så kroatien og så Irland, så ja, ved jo ikke, hvor meget jeg får skrevet.

Dog vil jeg ikke have, at den her skal stå på pause, og da jeg selv forguder og elsker Johannes skrivemåde, har jeg tilbudt hende at skrive den færdig for mig.

Selvfølgelig sender jeg hende et dokument med, hvad der skal ske, og hvordan tingene skal udforme sig og så videre, så der vil alligevel ske det, jeg i mit hoved har planlagt.

Og ja.. det er ikke fra nu af, hun tager over, men det er blot en tester for at se, hvordan det fungerer. Selvfølgelig vil det ikke blive samme skrivemåde, som når jeg skriver, for alle har hver deres individuelle skrivemåder, men det er ikke det, det handler om. det er bare, om det er skrevet godt, når det ikke ændrer på historiens handling.

Dermed vil det gøre mig rigtig glad, hvis I denne gang lige ville ligge en kommentar om, hvad I synes om skrivemåden. 

Ps. jeg elsker det her kapitel, som Johanne har skrevet det meste af!!!

**

Okay, anyway, hvad synes I om det, der sker? Ikke, at der sker så meget, faktisk.... hun er bare sammen med Harry, så de har lidt kvalitetstid, som mange af jer har spurgt efter! 

Mirah.x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...