One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21288Visninger
AA

6. To have a hangover

Jeg blev ikke mindre forvirret end aftenen før, da jeg vågnede op derhjemme i min seng. Det sidste, jeg kunne huske fra i går, var, at jeg var gået fra Perrie og siden det, var der helt sort i mit hoved. Forsigtigt drejede jeg mig rundt og mærkede kvalmen stige en smule i mig, men jeg ignorerede den. I stedet for koncentrerede jeg mig om det faktum, at jeg stadig havde min kjole fra i går på.

Det var da altid en start, for så var jeg sikker på, at jeg ikke havde været sammen med nogen eller noget i den stil. Way to go.

Men jeg var dog stadig forvirret; hvor var Johanne? Var jeg alene i min lejlighed? Hvordan var jeg kommet hjem? Hvad endte det med, med Perrie? Snakkede vi ikke mere sammen eller hvad? Jeg havde i hvert fald nogen ting, som jeg skulle have svar på i løbet af dagen.

Det hele svimlede rundt for mig og afslørede, at jeg stadig var påvirket af alkoholen, da jeg rejste mig. Hurtigt støttede jeg mig til det natbord, der stod ved siden af sengen, indtil jeg fik styr på mig selv. Da jeg så gik videre for at komme ind i stuen, orkede jeg ikke engang at kigge mig i spejlet, for der var ingen tvivl om, at jeg garanteret lignede noget, der var løgn.

Jeg gjorde mit allerbedste for ikke at tænke på noget, da det var som om, at mit hoved ikke rigtig kunne klare det, og jeg var åbenbart så langt væk, at jeg ikke opdagede personen på min sofa, før jeg forskrækket skreg og hoppede op i luften.

Den lyshårede person, som jeg kun kunne genkende som Niall, vågnede op med et sæt og satte sig forskrækket op. Hans blik var helt chokeret, da han kiggede på mig, og jeg fik dårlig samvittighed over at have forskrækket ham på den måde.

”Okay, jeg lyder dum nu, og det er ikke, for at skuffe nogen, men.. hvad laver du her?” spurgte jeg forvirret, da jeg var kommet mig over mit eget chok. Jeg havde slet ikke overvejet, at han af alle kunne være her, og siden vi ikke havde lavet noget, og han rent faktisk lå herinde og sov, var jeg endnu mere forvirret, end jeg var før.

Han kunne ikke lade være med at grine, da han selv var kommet sig over sit chok. ”Du var så fuld, Skye, det er derfor, jeg er her. Du væltede op til baren, da du kom hastende ind udefra – jeg tror, du havde været sammen med Perrie – og så drak du 6 drinks med halv vodka, halv sodavand lige i træk. Virkelig uden stop, og det gav bare bagslag oveni alt det, du havde drukket før.

Så ja, du var så fuld, at jeg rent faktisk ikke turde lade dig være alene, og det samme gjaldt Perrie. Zayn blev nødt til at få hende hjem, og jeg besluttede mig for at tage dig med i en taxa, fordi det aldrig ville gå godt, hvis du skulle hjem alene. Og jo længere tid, der gik, jo mere farligt lod det til at være, hvis du skulle være alene hele natten i den tilstand, så jeg endte med at sove her. Jeg håber, det er okay..” han pillede lidt ved det tynde tæppe, han sad med, og det slog mig, at han måtte fryse gevaldigt kun med det.

”Det er okay – tak for at passe på mig. Jeg kan slet ikke huske, at jeg var så langt væk. Åh nej, jeg har garanteret været så fuld, at jeg bare var den mest irriterende person at have med at gøre,” beklagede jeg og fik lyst til at slå mig selv i panden.

”Nej, nej, det var fint! Altså, du var fuld, men du kunne ikke selv gøre for de ting, du gjorde, så det er fint,” forsikrede han mig.

Jeg kunne ikke lade være med at smile genert til ham, fordi hallo, det var Niall, og vi var vidst ikke i tvivl om, at jeg synes, han var den sødeste, mest nuttede af alle de fem drenge, der var i One Direction.

”Vil du ikke have, at jeg henter en dyne til dig? Det må være virkelig koldt at ligge med det der tæppe, for jeg ved godt, at det varmer nada!” sagde jeg så, da jeg igen kom til at tænke på, at han måtte have det koldt. ”Altså, det behøves du ikke,” skyndte han sig høfligt at svare, men det tog jeg ikke til mig.

Han skulle have varmen, jeg kunne ikke byde ham først at være så fuld, at han følte sig tvunget til at tage med mig, og så bagefter at lade ham fryse.

Ligeså svimmel og rundt på gulvet, som da jeg stod op, vendte jeg rundt og gik ind på mit værelse, hvor jeg hev fat i den store dobbeltdyne. Den var alt for stor til sofaen, men siden jeg ikke var i besiddelse af nogen mindre, måtte det blive det.

”Her. Jeg skal ud og drikke noget cola,” annoncerede jeg, da en bølge af kvalme løb igennem mig. Åh, hvor fortrød jeg altid dagen efter, at jeg havde drukket.

Niall protesterede ikke, men tog i stedet for dynen og lagde den over sig, og det var let at se, hvor meget han nød det. Selv skyndte jeg mig at hente en colaflakse og to glas, for en sikkerhedsskyld, før jeg satte mig på sofaen ved siden af ham. Nu var det tid til, jeg skulle udspørge ham om i går-

”Okay, Niall, siden min hukommelse svigter mig lidt i dag, må du lige hjælpe mig. 1, hvor er Johanne?” jeg lagde hovedet på skrå.

”Harry kørte hende vidst hjem,” svarede han uden tøven, og det gjorde mig straks rolig. Det værste, der så var sket, var, at de havde knaldet, og det var ikke engang noget slemt.

”Snakkede Perrie og jeg sammen til sidst?” fortsatte jeg så langsomt.

”Nope,”

”Virkede hun.. sur, irriteret eller skuffet eller noget, da Zayn gik med hende?” spurgte jeg og prøvede at lyde så henslængt som muligt, selvom Niall dog rynkede på panden over det. Det var selvfølgelig også lidt underligt at komme med sådan et spørgsmål, det kunne jeg godt se.

”Øh, I sagde vidst ikke farvel, og jeg tror ikke rigtigt, at Perrie kiggede på dig, men I var også begge to meget fulde. Hvorfor da? Kom I op og diskutere over noget i går eller hvad?” forvirringen lyste ud af øjnene på ham, og det gik op for mig, at Perrie og jeg måtte have snakket rigtig godt sammen.

Jeg kunne også godt indrømme, at det var lang tid siden, jeg havde mødt nogen, som jeg klikkede så godt med, som jeg gjorde med Perrie. Det var faktisk lidt skræmmende, når nu jeg tænkte over det.

”Nej, jeg kan bare ikke huske det..” løj jeg, og jeg kunne godt se, at Niall ikke helt hoppede på den. Hvorfor skulle jeg spørge om lige præcis Perrie, hvis ikke det var, at der var sket et eller andet? Så kunne jeg ligesom ligeså godt spørge ind til de andre drenge eller noget i den stil.

Dog lod det til, at Niall lod det ligge, for han nikkede bare og hev dynen en smule længere op over sig. Jeg bed mig i læben, før jeg skævede ned til colaen.

”Vil du have et glas?” spurgte jeg venligt om og lavede et nik mod flasken. Han tøvede ikke et sekund, før han nikkede med et smil om læberne. ”Ja tak, når nu du sådan tilbyder det,” sagde han med et lille grin, og jeg kunne ikke lade være med at smile over det.

Jeg tog fat i flasken og hev de to glas tættere på mig, så jeg kunne hælde op uden at spilde ved siden af, hvilket der ellers var meget stor chance for, at jeg ville formå at gøre en dag som i dag, hvor jeg virkelig var hårdt ramt af tømmermænd.

”Her,” jeg rakte nærmest stolt glasset til Niall, da jeg havde fået hældt det op, og han tog hurtigt i mod det. ”Tak. Og uh, ja! Jeg skal lige give dig noget, imens jeg husker det,” han stillede glasset fra sig, efter han havde taget en tår, før han begyndte at rode i lommen på sin jakke, der lå på gulvet ved siden af ham.

”Din mobil,” sagde han glad, da han holdt den frem mod mig. Jeg kunne virkelig kysse ham i det øjeblik, for det var jo min lille baby. Godt nok havde jeg ikke selv tænkt over, at jeg ikke havde den, men det ville være sket før eller siden, og så ville jeg være gået i panik.

”Åh, tak! Du har muligvis reddet mit liv med at have den,” betroede jeg ham, og han kunne ikke lade være med at grine hans dejlige smil, som jeg slet ikke kunne modstå.

”Nu overdriver du vidst,” svarede han en anelse genert, og jeg kunne fornemme en rødmen i hans kinder. Baby dog. ”Nej, det er jeg sikker på, at jeg ikke gør,” fastslog jeg og kunne ikke lade være med at puffe lidt til ham.

Han gjorde ikke noget, men jeg kunne se på ham, at han var en anelse genert, og derfor sagde han ikke noget.

 

  ***

 

Jeg smilede lidt, imens jeg stod og studerede Niall, der var i gang med at tage hans jakke på. Han var blevet her et par timer, hvor vi bare havde siddet og set tv og praktisk talt ikke andet, og det havde simpelthen været så hyggeligt.

Han var rar og god at snakke med, og det havde ikke på noget tidspunkt været akavet, som jeg faktisk havde troet, at det ville blive. Så for en gangs skyld var det en god ting, at jeg tog fejl.

”Det var hyggeligt at være her og passe dine tømmermænd med dig,” erklærede han med et grin, da han havde fået overtøjet på. Jeg kunne ikke lade være med at lade et grin undslippe, for jeg kunne godt skrive under på, at de havde været slemme i dag. Det var endt med, at Niall nærmest var rendt rundt som en tjener for at finde de ting, jeg havde lyst til. Åha, jeg måtte indrømme, at det var synd.

”Til mit forsvar vil jeg gerne sige, at de ikke er så slemme normalt,” betroede jeg ham, da jeg faktisk syntes, at det var en lille smule flovt, at han havde oplevet mig sådan her på trods af, at vi stort set ikke kendte hinanden. 

”Det siger du jo,” han blinkede drillende med det ene øje, og jeg kunne straks mærke en varm følelse gå igennem hele kroppen på mig, før han fortsatte: ”ej det var faktisk okay, jeg tænkte ikke så meget over det. Jeg syntes bare, at det var hyggeligt,” sagde han og lød virkelig helt oprigtig.

Det overraskede mig en smule, for de gange, hvor jeg havde skullet passe Johanne, da hun havde tømmermænd uden mig, havde jeg haft lyst til at hugge hovedet af hende, da dagen var omme. Der var ikke det mad, hun ikke havde bedt mig om, og jeg var nede i supermarkedet omkring hundrede gange i timen.

I det mindste var det hendes og ikke mine egne penge, jeg brugte, og jeg fik også en dejlig masse mad ud af det, men det var også det eneste positive. Siden den dag havde jeg ikke sagt ja til at passe hende med tømmermænd.

”Overraskende,” erklærede jeg. Han smilede kort, før han trådte frem for at give mig et kram, som jeg hurtigt gengældte. Han duftede utrolig godt på trods af, at han ikke overhovedet havde brugt hverken deo eller parfume i dag. I så fald ville det skræmme mig, hvis jeg havde det her.

Mine tanker gled igen hen på Perrie, og lige da han åbnede døren og skulle til at gå ud, hev jeg fat i hans arm.

”Du, Niall, har du Perries nummer?” spurgte jeg og sørgede for at lyde så henkastet som muligt, selvom det var svært. Jeg blev altså bare nødt til lige ar få skrevet til Perrie, om der var is på i mellem os eller hvad. Jeg var forvirret over det i går, for det var som om, det hele bare var gået i stå i det øjeblik, hvorefter jeg gik.

”Nej, men jeg har Zayns. Jeg kan bede ham om det og sende det til dig? Du skrev jo dit nummer ind tidligere, sååå,” han kiggede spørgende på mig, og jeg var lykkelig for, at han ikke stillede spørgsmål ved det. ”Åh ja, det må du meget gerne. Vi kom bare så godt ud af det, så jeg vil godt lige måske holde kontakten eller noget. Tak. Jeg håber, vi ses snart,” smilede jeg, og han rødmede igen, før han med et sidste nik forsvandt ud af døren.

Først da jeg lukkede døren i efter ham, og jeg var gået ind i stuen igen, gik det op for mig, at jeg stadig smilede. Og hvorfor gjorde jeg det? Ja, det havde jeg ikke rigtig noget svar på, men da jeg blev bevidst om det, skyndte jeg mig at fjerne det lalleglade smil.

Et stort suk undslap mig, da jeg kiggede på stuebordet, der var fyldt med alt muligt usundt mad. Der stod thaiboxe, en pizzaæske, en bakke is og så lå der chokolade papir og en stor flaske cola også. Ja, man kunne godt sige, at det afslørede min tilstand.

Da jeg vidste, at jeg ikke selv ville kunne få spist det, der var tilbage, fiskede jeg min mobil frem og ringede Johanne op uden rigtigt at tænke over det.

”Mhmm?” lød det, da hun tog den efter et kort stykke tid. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt over, hvor forvirret hun lød, og jeg mistænkte hende lidt for at have sovet.

”Du, hvis ikke du har noget at lave, hvorfor kommer du så ikke herhen og spiser noget af alt det klamme mad, som Niall og jeg har taget hul på? Jeg kan ikke spise resten, og han er lige taget af sted, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med det,” sagde jeg hurtigt.

Der var stille et stykke tid, før jeg kunne høre, at hun rejste sig fra sengen. ”Jeg er på. Jeg har ikke fået noget at spise hele dagen, og du ved udmærket godt, at det slet ikke ligner mig,” sukkede hun, og jeg kunne næsten forestille mig hende for mig.

Hun spise altid mindst ligeså meget og usundt som mig, når hun havde tømmermænd. Vi havde nok lidt vænnet hinanden til det, for før jeg mødte hende, plejede jeg ikke at spise så meget med tømmermænd. Faktisk plejede jeg slet ikke at spise noget, men det var ligesom blevet ændret rimelig meget med tiden.

”Jamen det er super jo. Så venter jeg bare på dig her. Der er pizza, is og sodavand, så det håber jeg, du kan overkomme at proppe i dig,” drillede jeg, fordi jeg var udmærket klar over, at hun ville være mere end klar på det.

”Tror du selv, at det bliver noget problem? Jeg er der om et kvarter, du kan finde en film imens, som vi kan se. Og ja, Skye, jeg ved allerede godt, at du har set film hele dagen, men det er jeg ligeglad med. Vi skal se en film og falde i søvn, imens vi ser den,” grinede hun. Jeg kunne ikke lade være med at grine også.

”Okay prinsesse, jeg skal nok finde på noget,” lovede jeg hende. Derefter lagde vi på, og jeg begyndte at kigge på det uoverskuelige bord igen. Jeg besluttede mig for at tage mig sammen og gøre det bare en smule mere ordenligt at se på – ikke, fordi Johanne kom over, for det var jeg ligeglad med, men fordi jeg ikke selv kunne klare at kigge på, at her rodede så meget.

Først tog jeg thaiboxene og fik dem ud i skraldespandet i køkkenet, før jeg satte isen i fryseren og colaen og pizzaen sammen med to glas på bordet, hvor det bare så ordenligt ud i forhold til før.

Imens jeg gik rundt og ryddede en smule op, tænkte jeg igen på Perrie. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg kunne bare ikke lade være. Det var som om, at der var noget virkelig specielt over hende. Det var nok bare det faktum, at vi var faldet i snak helt fra starten af, og at det slet ikke på nogen måde var akavet i mellem os.

..med undtagelse af til sidst, hvor jeg jo endte med at gå fra hende? Hvorfor gik jeg også? Hvad var det, jeg var blevet så stødt over ved det? Altså, ja, måske virkede det som om, at hun skulle lige til at kysse mig eller omvendt, eller hvad ved jeg, men det var vi jo ikke. Det var nok bare alkoholen, der havde fået mig til at reagere på den latterlige måde, der resulterede i, at jeg bare skred.

Derfor blev jeg nødt til at snakke med Perrie, og det, at Niall skulle sende hendes nummer til mig, gjorde, at jeg også kunne starte en samtale med ham. Han var virkelig sød, det måtte jeg indrømme.

I samme sekund, som jeg tænkte på Niall, fik jeg en besked, og selvfølgelig var den fra Niall med Perries nummer.

Niall: Her søde Skye. Hils hende fra mig.x” skrev han, og jeg kunne ikke lade være med at smile over hans besked og det lille x, han havde puttet bag på. Jeg kunne ikke lade være med at ligge vægt på det.

Hurtigt skrev jeg tak til ham, før jeg skrev en besked til Perrie.

Skye: ”Hej søde, tak for i går, det var hyggeligt at møde dig. Undskyld, jeg pludselig skred, jeg ved ikke lige, hvad der skete. Knus Skye.x” skyndte jeg mig at skrive, og jeg sendte den, før jeg kunne nå at fortryde det. I samme sekund, som jeg trykkede send, ringede det på døren ,og jeg fór ud for at åbne for Johanne.

”Hej søde,” sagde jeg glad, da jeg så hende. Jeg kunne ikke lade være med at grine en smule over, hvor bombet hun så ud, da hun vadede ind med et smil til mig. Men på den anden side så hun nok ikke meget bedre ud, end jeg gjorde, så jeg skulle ikke spille hellig eller noget i den stil.

Vi fik hurtigt sat os til rette i sofaen, og da jeg skulle til at sætte løvernes konge på, vibrerede min mobil. Ved tanken om, at det kunne være Perrie, kastede jeg mig nærmest over den og åbnede beskeden.

Perrie: Hej selv. Det er okay, jeg ved heller ikke, hvad der skete.. Håber, vi kan ses igen en dag?”

Jeg kunne ikke lade være med at læse beskeden over et par gange, før et kæmpe smil bredte sig over mine læber. ”Hallo, hvorfor smiler du så meget? Er det lover-Niall, du skriver med?” Johanne tjattede til mig.

Jeg rystede på hovedet og bed mig i læben. Hun havde ret. Hvorfor reagerede jeg sådan her? Hvorfor blev jeg så underlig nervøs og varm indeni, og hvorfor fik jeg sådan en hjertebanken?

Hvorfor? 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Shipper I Serrie eller Siall?????

og græd med mig, jeg fik freaking 00 i mundtlig tysk eksamen ahha, men er ikke engang ked af det, havde ikke forventet bedre. sigh

love you

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...