One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21886Visninger
AA

16. To feel rejected

”Det er skønt, at du har det sådan!” betroede Johanne mig med glade øjne, da jeg var færdig med min uafbrudte talestrøm om, hvordan jeg havde det med Niall og Perrie nu. Selvfølgelig havde jeg også fortalt hende om, at min mor havde set Perrie og jeg kysse, hvilket hun var gået i chok over, indtil jeg havde forklaret hende, hvordan hun havde reageret.

Så havde jeg fortalt det, min mor havde sagt omkring, at jeg ikke skulle bruge Niall mere, fordi det var synd, og at jeg nu slet ikke følte mig tvunget eller nødsaget til at kontakte ham. Og det var en skøn følelse, tro mig.

Jeg følte ikke, at jeg forrådte nogen eller mig selv, ved at jeg kun havde kontakt til Perrie. Det føltes bare befriende ikke hele tiden at skulle tænke på, om jeg fik skrevet til Niall nok eller var sammen med ham nok. Jeg prøvede heller ikke mere at overbevise mig selv om, at jeg var hovedkulds forelsket i ham.

”Det er mega rart,” indrømmede jeg med et smil, der måtte være rimelig drømmende – sådan føltes det i hvert fald, ”men nok om mig, hvordan går det med dit kærlighedsliv? Jeg synes ikke, at jeg hører så forfærdeligt meget om det. Måske er det, fordi jeg selv plaprer løs om mit, men altså..” jeg smilede skævt over min sidste sætning.

”Hm, du er så nysgerrig.. er det, fordi det omhandler Harry, og han er din ven?” spurgte Johanne drillende. Jeg rystede på hovedet. ”Bestemt ikke! Altså.. det gør det bare lidt mere interessant, fordi så ved jeg, hvem han er og kender ham, men jeg er også bare almindeligt nysgerrigt efter at vide, hvordan det går med min bedste venindes forhold,” fastslog jeg bestemt. Hun grinede.

”Okay, okay så. Men altså.. jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg får præsentationsangst, når du stirrer sådan på mig! Stop det!” hun grinede igen, ”men øhm.. jeg ser ham overraskende tit i forhold til hans arbejde, vil jeg sige, og det er ikke ligefrem, fordi min interesse for ham er faldet endnu,” svarede hun.

Jeg hævede et øjenbryn. ”Endnu? Der bliver ikke noget endnu,” forsikrede jeg hende om, og det fik hende til at grine endnu engang. ”Hvis du er så sikker på det, så tror jeg da på dig. Men hey, hvad siger du? Skal vi til at spise noget frokost?” hendes øjne lyste en anelse af glæde, da hun nævnte frokost, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at mine ikke gjorde det samme.

”Den er jeg mere end fuldstændig med på. Har du noget godt mad?” jeg rejste mig fra hendes seng, som ellers var utroligt dejlig, før jeg begav mig ud i hendes køkken. Jeg havde kun været her i en time, og vi skulle allerede have mad – det var bedste Johanne-Skye stil. Mad førte os sammen. Eller..

Jeg kunne slet ikke beskrive, hvordan jeg havde det nu, i forhold til hvordan jeg havde haft det med mine tanker i virkelig, virkelig lang tid. Det hele var bare virkelig, virkelig meget mere befriende, og jeg følte slet ikke, at jeg havde en eller anden vægt på mine skuldre. Jeg elskede det.

 

                                                                                  ***

 

Stadig var jeg i utroligt godt humør, da jeg gik ned af gaden. Jeg var netop kommet ud fra Primark, som jeg var kommet til at shoppe helt igennem i – det var som om, at jeg blev så fanget af det, når jeg først var der, at jeg ikke kunne stoppe igen.

Og ja, jeg blev altid meget glad, hver gang jeg havde fået nyt tøj, men jeg kunne ikke sige det samme om min pung. Den havde det ikke just godt, når jeg var færdig med at shoppe.

Nu manglede jeg kun en ting, hvilket var, at jeg skulle have købt lidt ind, så jeg havde noget mad i mit hus og dermed også kunne få aftensmad.

Fornøjet gik jeg med musikken, Little Mix, spillende i mine øre. Min absolut yndlingssang derfra, måtte nok være Going Nowhere, imens How Ya Doin’? og Change Your Life kom på en utrolig tæt anden plads. For at være ærlig var det kun meget få sange, jeg ikke brød mig synderligt meget om, og der var absolut ingen, som jeg direkte ikke kunne lide.

Jeg drejede ind i det første supermarked, der kom på min vej. Selvfølgelig havde jeg ikke været klog nok til at tænke på, at jeg måske skulle have en indkøbsseddel, så jeg skulle nu gå og gætte mig frem til, hvad jeg skulle have købt. For nej, jeg var ikke typen med en hukommelse, der sagde spar to, så jeg lige kunne huske, hvad jeg manglede derhjemme. Kendte jeg mig selv ret, havde jeg ventet alt, hvad jeg kunne med at skulle købe ind, så jeg garanteret manglede stort set alle ting, man nu normalt skulle have i et køleskab.

Derfor greb jeg en kurv og begyndte at gå efter de ting, der var en basis for mig: Mælk, æg, juice, brød, boller, smør, lidt pålæg (massere pålægschokolade) og ting som det. Udover maden købte jeg også de små tabletter til opvaskemaskinen, som man skulle bruge for at kunne køre den og andre ting, så jeg også kunne få vasket mit tøj.

Det var kun med besvær, at jeg kunne have det hele, da jeg kom ud af butikken igen, for det ville godt nok være synd og sige, at jeg ikke havde mange poser. Det var helt vildt. To poser fra mit indkøb og tre poser fra Primark, hvilket altså virkelig gjorde det besværligt, når man også samtidig skulle holde styr på sit hår, der valgte at leve sit fuldstændig eget liv, når man mindst havde brug for det.

Prustende og klam, som jeg nu virkede, når jeg gik her og svedte i solen, gik jeg igennem gaderne for at komme hjem til min egen lejlighed. Mit blik lod jeg glide over forskellige ting på min vej, indtil min opmærksomhed blev hurtigt taget. Foran mig stod der en slags stander med forskellige blade i, og jeg kiggede med det samme på et med et billede, som fik det hele til at gøre ondt inden i mig.

Bladet, jeg kiggede på, var pyntet med et stort forsidebillede af Zayn og Perrie, hvor der med lidt mindre skrift stod følgende:

Perrie Edwards: ”Jeg er meget lykkelig i mit forhold.”

Behøvede jeg forklare, hvor ondt det gjorde? Nej, vel? Det var som om, at hele den gode stemning, som jeg havde haft i mig, siden jeg havde snakket med min mor, bare forsvandt fra mig. Der var blevet slået hul på ballonen, og luften fes bare ud med det samme, og jeg følte mig så.. ydmyget.

Det var åndssvagt, at jeg gjorde det, ikke? Hvad var der at føle sig ydmyget over? Jeg kunne ikke helt sætte ord på det, jeg kunne bare sige, at det var den følelse, jeg havde. Folk vidste jo intet, om Perrie og jeg udover, at der var et par stykker, der havde kommenteret på, at Perrie hurtigt var blevet rigtig tæt med mig og sås med mig rigtig meget, men det var det. Intet andet.

Derfor var der ingen, der ville vide, hvordan det var for mig at se det her blad, hvor Perrie sagde, at hun var lykkelig i sit forhold med Zayn. Jeg kunne faktisk ikke helt finde ud af, hvad der var værst: Om det var det faktum, at hun sagde, hun var lykkelig med ham, eller om det var det faktum, at de på billedet kyssede og så oprigtigt forelskede ud. Det gjorde ondt på mig, hvordan Zayn havde en hånd på hendes hofte. Jeg brød mig ikke om det.

Med mit hjerte og mit humør, der var faldet så mange grader, at det var blevet til minusgrader, løsrev jeg mig fra bladet. Jeg nåede kun to skridt væk, før jeg sukkede højt. Jeg blev nødt til at købe det blad og få det med hjem, så jeg kunne se, hvad der stod om det. Tanken om, at jeg ikke vidste det, ville dræbe mig ellers.

Hurtigt fik jeg slæbt mine tasker og ting ind i selve butikken, så jeg kunne betale for bladet. Nu var mit næste mål bare at komme hjem, så jeg kunne få læst alt, der stod i artiklen. Jeg var ynkelig, var jeg ikke?

 

                                                                                       ***

 

Interviewer: ”Hvordan har du det med dit og Zayns forhold – fungerer det?”

Perrie Edwards: ”Jeg kunne ikke ønske mig nogen som helst anden i hele verden at være sammen med – måske Johnny Depp. Ej, det var for sjov. Jeg er rigtig, rigtig glad sammen med Zayn.”

Interviewer: ”Så der er ikke nogen, du hellere ville være sammen med, og du er fuldstændig lykkelig i dit forhold?”

Perrie Edwards: ”Som sagt kunne jeg ikke ønske mig noget andet forhold i hele verden. Det er godt, og jeg elsker virkelig Zayn. Så ja, jeg er lykkelig i mit forhold. Ikke nok med, at han er min kæreste, er han også min bedste ven, og det betyder så meget for mig, at han altid er der. Også til at støtte min karriere.”

Interviewer: ”Det er godt at høre. Hvad med rygter omkring, at han er dig utro, der kommer frem med jævne mellemrum? Eller det faktum, at han er så meget væk, fordi han jo trods alt er så kendt?”

Perrie: ”Det er hårdt, men jeg stoler på ham. Jeg bliver nødt til at stole på ham, og jeg vil ikke have, at vi skal ende med at gå fra hinanden. Selvfølgelig savner jeg ham, når han er væk, men jeg ved, at det hele bliver okay, når jeg ser ham igen – og så bliver glæden også bare større, hver gang jeg ser ham, for jo længere tid, der går i mellem det. Så ja, jeg stoler på ham og holder af ham, selvom det kan være hårdt.”

Vredt skubbede jeg bladet væk fra mit skød, så det faldt ned på jorden med et lille bump. Der lå det så og kiggede flabet på mig, som om det var helt uskyldigt. Til mit held var der sider, der blev foldet, og det var jeg glad for – hvor åndssvagt, det end var. Jeg var åndssvag. Jeg burde have forudset det her - at jeg ville blive nødt til at læse ting, hvor Perrie snakkede om sit forhold med Zayn.

Men det gjorde ondt. For hvert et ord, jeg havde læst, af den åndssvage samtale, om deres forhold, var der en tanke, der havde naget mig mere og mere: Mente hun det, hun sagde?

Tænk, hvis hun mente det. At hun ikke for noget i verden ville droppe sit forhold med ham, og at hun var lykkelig, som det var. At hun stolede på ham, og det var ægte. Jeg var ærlig talt i tvivl om, om hun virkelig mente det, for som det stod der sort på hvidt, virkede det som om, at hvert et ord var udtalt med sandhed.

Var det åndssvagt, at jeg var sur? Hvis Perrie rendte rundt med Zayn, og det var helt okay, hvorfor var det så, at jeg så til som en lille hundehvalp og var der, når hun ikke var sammen med Zayn? Måske var jeg grov, men jeg var såret. Det havde ramt mig hårdere, end jeg havde regnet med, at det ville.

Jeg var så sur. Så sur, at tårerne prikkede i øjnene, og jeg måtte virkelig kæmpe for ikke at lade dem få frit løb. Jeg kunne ikke huske sidste gang, jeg havde haft det sådan her.

Trodsigt tog jeg min mobil frem og skrev en ny besked.

Til Niall: ”Hey søde. Hvornår skal vi ses igen? Undskyld, at jeg ikke har skrevet så meget på det sidste – har helt svedt det ud i alle mine andre planer. Håber, du stadig vil ses. X

Til Perrie: ”Jeg synes ikke, vi skal ses mere.”

Så sendte jeg begge beskederne af sted til deres modtagere. Om jeg fortrød det, kunne jeg ikke helt svare på, men nu var de sendt.

 

__________________________________________

 

Dette er mit sidste kapitel. Johanne tager over fra nu af. Tak, og tag i mod hende, for hun  er SÅ nervøs, Men hun skriver som en gud. Lidt anderledes end mig, selvfølgelig, men det er fantastisk.

Byd hende velkommen!!!

mirah.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...