One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21954Visninger
AA

15. To feel okay

Jeg var stadig overvældet over mine gaver, da vi var i gang med at afslutte desserten. Den bestod for øvrigt af kage med vaniljeis til, som var en af mine yndlingsdesserter. Det med, at Perrie havde givet mig en gave, kunne jeg ikke forholde mig til.

Det var ikke min rigtige fødselsdag, og hun havde sagt, at hun ville give mig ’en ordentlig’ på min fødselsdag – den rigtige. Turde jeg overhovedet vide, hvad det var, når en ’lille’ gave, der åbenbart ikke var ’ordentlig’, var et par sko? Det var jeg ikke helt så overbevist om.

”Har du haft en god aften, skat?” spurgte min mor med et kærligt smil og foldede armene sammen. Jeg tog et stykke chokoladekage i munden, imens jeg nikkede med voldsomme bevægelser.

”Mere end god!” forsikrede jeg hende om, ”selvom jeg føler mig til alt for meget besvær med sådan noget her, så må jeg indrømme, at jeg elsker, når I gør det. Det er så hyggeligt,” svarede jeg hurtigt og smilende. Det var nok ikke særlig charmerende, hvis man havde tanke på, at jeg netop havde taget kage ind i munden.

”Godt. Hvad med jer andre? Kan/kunne I lide maden?” jeg var godt klar over, at hun mest snakkede til Perrie, for hun vidste, at Johanne elskede det; det var ikke første gang, hun serverede det for os, og Johanne elskede det lige højt hver gang.

”Det smager virkelig godt. Hvis bare jeg havde de talenter for at lave mad, ville jeg ikke bestille andet end at stå i mit køkken hele dagen. Lave noget mad og så spise det,” svarede hun med et smil og et lille grin bagefter.

Helt automatisk grinede jeg også af hende, fordi hun lød så sød og oprigtig. Det var helt utroligt, hvordan hun kunne få det til at lyde.

”Tak, Perrie, jeg er glad for, at du kan lide det!” svarede min mor, imens min far mumlede et lille tak. Han var ikke en mand af særlig mange ord, men ikke på den ubehagelige måde, hvor han slet ikke sagde noget. Det var mere som om, at han sagde noget, når han følte, at der var behov for det, og det var for det meste meget rart.

Jeg havde ikke ord for, hvor mæt jeg var, men hvor meget jeg havde en lyst til at tage det sidste stykke kage, sammen med det sidste is, der var tilbage. Dog prøvede jeg ihærdigt at beherske mig, da jeg i forvejen havde spist rigtig meget af det, og jeg ville nødigt virke alt for grådig foran en hvis person (host, Perrie, host).

”Johanne, skal du ikke have det sidste?” spurgte jeg i håb om, at hun ville tage det, så jeg ikke blev fristet og overvundet af lysten. Johanne pustede hårdt ud.

”Tror du virkelig, at jeg kan det?” sukkede hun og kiggede på desserten. Jeg nikkede overbevisende. ”Jeg hepper på dig. Du plejer godt lige at kunne tage lidt mere, end du egentlig har brug for, og det skal du nu,” svarede jeg hende med et triumferende smil.

Hun kiggede endnu engang på den for at vurdere, hvor meget, der var. ”Hvad med dig, Perrie, skal du ikke have noget?” Johanne nikkede hen til maden og kiggede afventende på Perrie.

Hun var hurtig til at ryste på hovedet. ”Nej tak, jeg har spist så meget af det andet, at jeg simpelthen ikke kan spise mere,” svarede hun med et undskyldende smil.

”Hm.. Så må jeg vel hellere gøre plads til det, nu når I insisterer sådan,” grinede Johanne og tog dermed det sidste dessert.

Succes, for så slap jeg for at spise det og føle mig mere fed, end jeg i forvejen følte mig over det mad, jeg havde spist. Jeg havde godt nævn, at jeg var en madelsker, ikke?

Mine forældre havde siddet og observeret vores samtale med et smil på læberne begge to.

Stilheden, som i øvrigt var meget rar, ikke akavet,” lå over os lidt, før Perrie rømmede sig: ”Jeg ville vældigt gerne blive her og hjælpe med at rydde af bordet og det, men jeg bliver simpelthen nødt til at tage hjem. Jeg har et interview i morgentidlig klokken 9,” undskyldte hun høfligt. Jeg spærrede øjnene op. Klokken ni?! Det var fandeme tidligt.

”Selvfølgelig, min kære. Du skal slet ikke tænke på at rydde op – det var ikke meningen, at du skulle tænke på det. Du skulle bare have sagt, at du skulle noget så tidligt, så kunne vi have skyndt os noget mere,” udbrød min mor, som også var lidt overrasket over, hvor tidligt hun skulle op. I forhold til, at klokken var 23 nu, og hun skulle hjem først, og i morgen skulle hun også op tidsnok til at gøre sig helt interviewklar, og hvis ikke jeg tog meget fejl, var det ikke noget, man bare lige gjorde på 5 minutter.

”Jeg må nok også hellere lette mig hjem. Skal du med, Skye, eller bliver du her?” Johanne rejste sig fra sin stol og kiggede på mig. ”Jeg bliver her, ellers tak du,” svarede jeg roligt efter lidt tøven. Jeg ville godt lige blive og hjælpe mine forældre med afrydningen af bordet og så videre.

”Okay så.”

De sagde begge to farvel til mine forældre, der så småt begyndte at rydde bordet af, imens jeg fulgte dem ud i entréen og studerede dem, imens de tog deres overtøj på. Ikke yderlige spændende, skulle jeg hilse og sige.

”Vi snart, ikke?” jeg krammede Johanne, ”jeg forventer i øvrigt også snareste en fuld rapport af, hvordan det går med dit og loverboys forhold.” fortsatte jeg. Hun himlede med øjnene oggrinede. ”Den er god med dig, Skye. Jeg ringer eller skriver eller et eller andet,” forsikrede hun mig.

Hun stod kort kiggede på mig, imens jeg skulle sige farvel til Perrie, da det var som om, der gik noget op for hende.

”Oh, jeg tror, jeg venter udenfor..” mumlede hun med et halvkvalt grin og gik ud på trappestenen, så hun kunne lukke døren halvt i.

”Tak, fordi du gad komme,” sagde jeg så henvendt til Perrie, der smilede en anelse genert til mig, som altid, når vi skulle sige farvel.

”Tak, fordi jeg måtte komme,” svarede hun med det samme smil på de søde læber. Jeg kiggede mig kort omkring, før jeg trådt et skridt frem og placerede mine læber blidt på hendes. Endnu engang fik jeg den gode følelse indeni, som overbeviste mig om, at det mellem Perrie og jeg ikke var noget, jeg bildte mig ind.

Hun kyssede mig med det samme tilbage og lagde en hånd på min arm, før hun trak sig væk igen.

”Jeg skriver til dig, ok? Sig tak til dine forældre igen – det var vildt hyggeligt, og de er så flinke!” betroede hun mig som det sidste, før hun kyssede mig på kinden og så forsvandt ud af døren til Johanne.

Var det forkert af mig at have lyst til at sige, at hun skulle blive her og ikke gå sin vej? Jeg anede det ikke, jeg følte mig bare væk, som om jeg var på lykkepiller, eller what the hell did I know.

Jeg fik løsrevet mig selv fra min trance og traskede ud i køkkenet for at finde min mor, der var i gang med at rydde op.

”Er der noget, jeg skal hjælpe med?” spurgte jeg med det samme, da jeg bemærkede, at der stod en del ting på køkkenbordet, der skulle skylles af og sættes i opvaskemaskinen. Min mor kiggede på mig, da hun åbenbart ikke havde opdaget, at jeg var kommet ind igen, før hun rystede på hovedet.

”Nej, eller tak skat. Du skal ikke gøre noget, når det egentlig er en fødselsdagsmiddag for dig,” svarede hun med det samme. Jeg valgte ikke at protestere, selvom jeg havde lyst, og jeg endte med at sætte mig ned på en stol, så jeg kunne kigge på hende imens.

Hvor min far var forsvundet hen, var jeg ikke helt sikker på, men noget sagde mig, at han var i bad (ja, han gik tit i bad lige efter maden, don’t ask why).

”Men, Skye, der var noget, jeg kom til at se, som jeg ikke kunne undgå..” måden, hun sagde det på, gjorde mig en smule nervøs. Hun fortsatte: ”Jeg så helt tilfældigt, at dig og Perrie kyssede. Det gør mig ikke noget, overhovedet, men jeg synes alligevel, at vi måske lige skal snakke om det.” afsluttede hun.

Mit hjerte ræsede lige pludselig med 100 kilometer i timen. Det var ikke meningen, at min mor skulle opdage noget. Bare tanken om, at hun vidste, jeg kyssede med en pige.. Oh god, jeg kunne ikke holde det ud.

”Det, øhm..” disse to ord var de eneste, der rigtigt kom ud af munden på mig, fordi jeg var så mundlam over det her. Oh dear god, jeg skulle være taget hjem samtidig med dem.

”Du behøver altså ikke at være flov eller noget, for jeg er da fuldstændig ligeglad med, om min datter er til piger eller drenge – så længe, hun er glad. Men fortæl mig lidt! Du har altid været mere interesseret i drenge, så hvad er der sket denne gang?” hun gjorde opvasken færdig, før hun satte sig overfor mig på en anden stol, der stod i køkkenet.

”Øhm.. Okay. Jeg mødte jo Perrie til sådan en sommerfest med mange kendte, og der snakkede vi rigtig godt og var sammen stort set hele aftenen – for resten, jeg mødte Demi Lovato! Men altså, allerede der, var der et eller andet i mellem os, der føltes.. anderledes, end det gør med for eksempel Johanne. Så var vi på stranden, Perrie og jeg, og så var der Jesys fødselsdag, som Johanne og jeg var med til. Jesy er for resten en af Perries bandmedlemmer, så jeg var lidt overrasket over, at vi kom med. Men det gjorde vi, og der kyssede vi første gang, fordi Perrie fortalte mig om, hvordan det var med Zayn, og med de rygter der er om, at han er hende utro hele tiden, og at det er hårdt, fordi han er så meget væk. Og det.. det skete bare, og så føltes det bare som om, at det passede ind i situationen. Og så.. ja, så har det været sådan siden,” jeg kunne mærke, at jeg fik et smil på læben, på trods af at jeg ikke brød mig synderligt meget om at skulle forklare det til min mor. Det var min mor! Men hun ville godt vide det, og det kunne jeg egentlig godt forstå.

”Interessant. Så det var bare kemi fra starten af, eller hvad?” smilede hun. Jeg nikkede hurtigt. ”Ja, det var det, går jeg ud fra. Det var mega underligt første gang, vi kyssede, men alligevel føltes det så underligt, og jeg blev glad, så jeg havde ikke lyst til at opgive det, hvis du forstår..” svarede jeg med et ligegyldigt skuldertræk.

Min mor nikkede. ”Jeg kyssede også engang en pige, da jeg var 12, og jeg snakkede ikke til hende i to uger. Jeg kan dårligt nok huske, hvordan det skete, men det skete, og det var så underligt,” hun grinede af at tænke tilbage på oplevelsen, og kort efter fulgte jeg trop.

For at være ærlig kunne jeg slet ikke forestille mig min mor kysse en pige og så ikke snakke til personen i to uger.

”Det gad jeg godt have set,” indrømmede jeg med et grin, og hun grinede endnu engang.

”Nok om det. Jeg er forvirret over noget med dig og Perrie; Jeg synes, du sagde, at Perrie har en kæreste, som er med i One Direction?” min mor rynkede på panden.

Jeg sukkede. Det ville straks blive lidt mere tricky at forklare, kunne jeg næsten gætte mig til. Det var svært at sætte sig ind i situationen, når man ikke var Perrie eller mig – det gik jeg da i hvert fald ud fra.

”Det har hun også, mor. De har været sammen i over et år nu, og det.. sådan bliver det nok ved med at være. Hverken Perrie eller jeg er jo helt sikker på, hvad der er med mig og hende,” begyndte jeg, men tav, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige.

”Så.. I holder jeres forhold, eller hvad det er, skjult for alle, og Zayn har ingen anelse om, at hans kæreste er ham utro?” spurgte min mor og lagde hovedet på skrå. Jeg bed mig i læben og nikkede – jeg kunne godt se, hvor dumt det lød, når man formulerede det på den måde.

”Jeg vil ikke blande mig i det, men du ved godt, at det ikke burde gøres på den måde, ikke?” hun rynkede på panden og havde samtidigt et bekymret blik i øjnene. Endnu engang bed jeg mig i læben.

”Jo, men det er bare.. det hænger ikke så let sammen. Hvis pressen finder ud af det.. og hvad vil der ikke ske? Perrie Edwards forlader boyband-medlem Zayn Malik til fordel for pige Skye Adams. Altså hvad ville folk ikke tænke om, at hun pludselig kom ud og var kærester med en pige, efter hun havde været sammen med Zayn i så lang tid? Og hun ville også få så meget hate.. kan du ikke lige se dig for det? Fra alle de millioner af directioners. De ville gå så meget amok – både på mig og hende, men det er mere hende end mig, jeg er bekymret for, hvis jeg skal være helt ærlig,” forklarede jeg hende.

”Jeg kan godt se, hvad du mener. Men tror du ikke på sin vis, at det vil gøre det værre, hvis I holder det skjult, og der så lige pludselig er nogen, der finder ud af det? Så går det da helt amok, og så tror alle, at Perrie er Zayn utro, og at du er en luder – jeg hader at sige det ord – som er sammen med Perrie. Så ville det da være bedre at sige det til Zayn, så han ved det, og I slipper for at få kastet endnu grimmere ting i hovedet,” svarede min mor. Hvorfor havde hun altid et godt svar til alt?

”Jamen… mor, det er bare ikke så simpelt.. det er også endnu værre, fordi jeg har fået rodet mig ud i noget med Niall..” sukkede jeg og følte mig så dum, som man overhovedet kunne. Hvorfor havde jeg også rodet mig ud i det her med Niall, når jeg nok måtte indrømme, at der ikke var det samme for ham, som der var for Perrie? Åh gud, jeg var en fiasko med hensyn til det her.

”Fortæl,” beordrede min mor, og det gjorde jeg så. Jeg fortalte hende om alt med, hvordan jeg havde prøvet at overbevise mig selv om, at det var Niall, fordi jeg havde mødt Niall, før jeg havde mødt Perrie, og at jeg tog ham med hjem – ja, det sagde jeg rent faktisk – for at overbevise mig selv om, at jeg ikke var til piger, da jeg havde kysset Perrie. At jeg tog i biografen med ham, så det var som om, jeg var lidt sammen med ham offentligt, men egentlig hellere var med Perrie. Og så selvfølgelig også, at Niall ikke havde en eneste idé om, at der var noget mellem Perrie og jeg.

Da jeg var færdig, kiggede hun bare på mig i godt og vel et minut, før hun åbnede munden: ”Okay, det er lidt af noget lort, du har fået rodet dig ud i der. Men jeg vil nok mene, at du ikke burde gøre mere med Niall, for du lader jo til at være rimelig afklaret med, at det er Perrie, du føler et eller andet for og ikke Niall. Som om, du nærmere bruger ham til at overbevise verden om, at du er til fyre. Og selvfølgelig også for, at du kan overbevise dig selv om det, men det er jo ikke indtil videre lykkedes, er det vel?” hun smilede skævt, efter hun havde sagt det sidste.

Min mor havde ret, det vidste jeg godt, hun havde. Og det gav mig håb, for når min mor sagde, at jeg godt kunne tillade mig ikke at gøre mere med Niall, som hun selv havde formuleret det, så følte jeg, at det var mere acceptabelt end før.

Sådan var det altid, når man havde snakket med ens mor, var det ikke? Det følte jeg. Hun havde ret. Jeg burde ikke give Niall mere håb. Det var okay, at jeg valgte ikke at gå ud med ham.

Tiden gik, imens vi fortsat smalltalkede lidt om alle mulige forskellige ting, indtil klokken var tolv.

”Nå, mor, jeg bliver nok også nødt til at lette mig og smutte hjem,” jeg klappede kort i bordet, før jeg rejste mig fra stolen, som jeg ikke havde rykket mig fra. Jeg kunne hilse og sige, at det kunne mærkes i min røv.

”Det er fint. Husk på det, jeg sagde; du skal passe på med det der og ikke brug Niall – det er synd for ham,” sagde hun.

Jeg nikkede som svar. Min mor var og blev den bedste, og man kunne altid hente råd fra hende.

------------------------------------------------------------------------

håber i kan lide det

jeg har fået mig og min veninde på tweet limit fordi jeg prøver at få little mix til at followe mig

indtil videre uden succes

i må godt spamme dem og sige, at de skal followe @butterflylarry (så elsker jeg jer) 

hejhje

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...