One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21885Visninger
AA

7. To feel nervous

Jeg vågnede og havde en underlig form for hovedpine, som jeg ikke rigtigt kunne håndtere. Midt i filmen var jeg faldet i søvn tydeligvis.

Forvirret satte jeg mig op i sofaen og kiggede rundt. Johanne var her ikke, så jeg gik ud fra, at hun var blevet træt af mit ikkeeksisterende selskab og var futtet hjem af. Nåede jeg overhovedet at få spurgt hende, om der var sket noget mellem hende og Harry? Nej vel?

Min mobil var faldet ned på gulvet i den tid, jeg havde sovet. Skærmen lå vendt ned af mod gulvet, så jeg nåede at panikke et kort øjeblik ved tanken om, at skærmen kunne have været knækket. Nervøst tog jeg den, og jeg åndede lettet ud, da der ingenting var sket.

Efterhånden var jeg blevet ret overbevist om, at min mobil ikke var som andre iPhones, men i stedet var en eller anden super iPhone. Det var som om, at den bare ikke kunne formå at gå i stykker. Ikke, at jeg ligefrem gik efter det, men det var overdrevet. En enkelt gang havde jeg tabt den fra 3-etagers højde, og den gik kun en lille smule i stykker oppe i toppen. Hvor urealistisk var det lige, at den slap med det? Den havde ikke engang et beskyttende cover på. Ja, det var min lille baby, der kunne klare alt, kunne man roligt sige.

Jeg fik samlet mig selv og mine tanker en lille smule sammen, før jeg rent faktisk gik i gang med at tjekke min mobil. Der lå to beskeder fra Johanne, en fra Harry og en fra Perrie.

Johanne: ”Hey mus, jeg tog hjem, da du faldt i søvn. Sov godt.” – ”er du vågnet? Ring, når du er!!”

Jeg sukkede. Det var sent, så jeg gad ikke genere hende med at ringe, når det var så sent. Kendte jeg hende godt nok, kunne hun godt lide at være lidt asocial (meget), hvilket nok var en af grundene til, at vi klikkede så godt sammen. Vi hadede begge to at være sociale til tider, og så var vi de værste til at have vores lejligheder rengjorte og skifte sengetøj osv.

Harry: ”Hej Skye, din fordrukne klovn. Fik Niall der godt hjem, og blev han og sov eller?;-) Tak for i går, vi må snart ses igen!x” havde han skrevet, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg følte mig virkelig glad for at have fået kontakten med ham tilbage, for allerede på så kort tid, var jeg blevet gode venner med Niall og havde lært Perrie at kende, og jeg var sikker på, at jeg ville blive tættere med hende.

Det var i hvert fald det, jeg håbede på, for vi havde bare klikket så utroligt godt sammen.

Skye: ”Hej Styles! Han blev her og sov for en sikkerheds skyld, og ja, han fik mig godt hjem. Hyggede du dig med min veninde til gengæld? Wait, det behøver du ikke besvare, jeg kender allerede svaret. Det er mig, der takker for at have taget os med!!” skrev jeg hurtigt tilbage.

Til mit held kunne jeg mærke, at jeg havde fået det en anelse bedre, end jeg havde haft det, da jeg stod op denne morgen. Nu ville jeg bare gerne i bad og få al lugt og følelse af druktur væk fra mig, for det sad dybt i mig lige pt.

Hurtigt tjekkede jeg den næste besked, som jeg var mest nysgerrig efter.

Perrie: ”Jeg laver ikke en skid i morgen, pigerne og jeg har fri. Har du lyst til at tage på café eller tage på en strand og grille eller noget? Er sådan i sommerhumør!” et ukontrolleret smil gled over mine læber, og jeg kunne slet ikke holde det tilbage.

Skye: ”Så vidt jeg ved, er jeg også fri – jeg er jo ikke famous og alt muligt ligesom dig, så mine dage er rimeligt frie i forhold til dine, kan jeg gætte mig frem til. Men det lyder fedt med stranden. Skal jeg tage badetøj med også, eller er det ikke en del af planen?”

Lige da jeg havde sendt beskeden, fortrød jeg det en smule, da det gik op for mig, hvad jeg havde skrevet. Badetøj. Jeg turde da ikke vise mig i badetøj foran Perrie, der uden tvivl havde en gudekrop. Det var nærmest med garanti, jeg vidste det.

For fanden, jeg kunne jo se det på hende i går, selvom hun havde haft tøj på der (sjovt nok). Jeg ville komme til at ligne en pølse ved siden af hende, og derudover ville jeg have risiko for at komme i medierne, fordi jeg omgik mig med en popstjerne. Det gik op for mig, at jeg meget muligt lige havde gravet min egen grav, uden det var min mening. Midt i min tankegang kom der et svar.

Perrie: ”Tag badetøj på indenunder dit tøj, hvis nu det frister. Jeg skal nok sørge for mad osv., jeg har tingene. Jeg skriver lige til dig i morgen om, hvad tid vi kan tage derhen, og hvor vi egentlig skal tage hen, ok? Glæder mig!!” endnu engang smilede jeg, men det kom vel ikke bag på nogen, gjorde det vel?

Skye: ”Okay, så tager jeg noget badetøj på. Glæder mig til at ligge som en flodfest ved siden af en gazelle eller sådan. Haha, jeg glæder mig også big time nu!” forsikrede jeg hende om, så hun var sikker på, at hun ikke var den eneste. Hvis hun da overhovedet kunne være i tvivl om det, men det var jeg ret så sikker på, at hun ikke var.

Med et smil på læberne og et træt hoved gik jeg ind på mit værelse og rodede rundt efter ting, som jeg kunne tage på efter mit bad. Siden jeg var alene hjemme, endte det med en stor t-shirt og et par underbukser, meget nattøjsagtigt.

Mine tanker var allerede ført hen på, hvad jeg skulle tage på i morgen, for det betød en del for mig at se nogenlunde okay med, for Perrie hun var flot af helvedes til, og jeg behøvede ikke at gøre det mere akavet for mig selv, end det i forvejen ville blive. Derudover skulle jeg også sørge for at se ordentlig ud, hvis nu der var paparazzier.

 

***

 

Man kunne let sige, at jeg var i tvivl om, hvad fanden jeg skulle tage på. Perrie ville uden tvivl komme til at se fantastisk ud, så jeg måtte, som tidligere nævnt, leve en smule op til det også.

Efter lang tids stirren ind i mit skab endte jeg med at vælge en kæmpe stor t-shirt, som gik mig ned til midten af låret og var helt sort. For en sikkerheds skyld tog jeg et par beige-farvede shorts indeunder, så jeg ikke kom ud for, at min t-shirt fløj op.

Mit hår satte op i en rodet knold, så jeg ikke ville se alt for ordentlig ud, når jeg alligevel skulle få vådt hår af vandet.

Perrie havde givet mig adressen og sagt, at det ville være lettest for mig at tage en taxa, så da jeg nærmest tumlede ud på gaden, var en taxa det, jeg holdte mest udkig efter.

Hurtigt fik jeg fat i en, og da jeg satte mig ind, gav jeg hurtigt en seddel med adressen, da jeg ikke engang gad forsøge mig med at udtale navnet. Det var besværligt, og jeg havde aldrig været der før.

Turen derhen gik hurtigere, end jeg havde forventet, den ville. Da taxaen stoppede op, så jeg, at Perrie allerede var på vej hen mod den, så hun kunne nok regne ud, at det var mig. Jeg takkede for turen og tog min pung frem, da bildøren blev revet op.

”Nope, det der betaler jeg,” lød Perries klare stemme, og jeg kiggede overrasket på hende. ”Hvad?” udbrød jeg forvirret. ”Jeg betaler, du skal ikke betale for det, når jeg i hvert fald har mere end råd,” insisterede hun. Overrasket rystede jeg på hovedet.

”Nej, det er altså fint, jeg har råd på trods af alt,” forsikrede jeg hende om og fiskede efter pengene i min pung. Dog nåede jeg dårligt nok at hive dem frem, før Perrie havde stukket pengene i hånden på taxachaufføren, der smilede tilfreds – han fik penge, så var han glad.

”Det er det, og du skal ikke modsige mig. Du får nok en anden måde at betale mig tilbage, det er jeg sikker på,” smilede hun og hev mig nærmest ud af bilen. Jeg sukkede, da det gik op for mig, at der ikke var noget, jeg kunne sige for at få hende til at ombestemme sig.

”Hmm.. en anden gang giver jeg de 300 kroner, som det blev,” sagde jeg overbevisende til hende. Hun grinede. ”Den er god med dig. Jeg ville ikke føle mig sød, hvis jeg sad med alle pengene, og jeg så slet ikke betalte for dig,” forklarede hun og tog mig under armen.

Før hun gjorde det, nåede jeg lige akkurat at se, hvad for noget tøj hun havde på. Det var en lyseblå kjole med et hvidt blomstermønster på, og hendes hår var sat op i en hestehale. Hendes sko var et par enkelte ballerinaer med en lille slags sløjfe på.

”Hvor ser du godt ud,” røg det ud af mig, før jeg nåede at stoppe mig selv. Derefter kunne jeg dog have slået mig selv for at have sagt det, for Perrie stoppede kort op. Hun kiggede mig ikke engang i øjnene, men jeg kunne se, at hendes kinder antog en let rosa farve.

”Tak.. I lige måde,” mumlede hun så en anelse genert og smilede til mig. Jeg gengældte det med det samme. ”Nå, har du fundet et sted, hvor vi kan slå os ned eller?” spurgte jeg med et smil og puffede lidt til hende med min hofte.

Et grin gled ud gennem hendes læber på en perlende måde, der gav mig kuldegysninger. Hun gav mig bare kuldegysninger ærlig talt, og det var næsten lige meget, hvad hun gjorde. Jeg var skræmt, ja.

”Jeg har ikke fundet noget, jeg tænkte, at vi kunne finde et sted sammen, som vi begge kunne lide,” indrømmede hun. Jeg nikkede glad med et kæmpe smil klistret permanent på læberne.

Kort kiggede jeg rundt omkring mig og blev overrasket, da jeg slet ikke kunne se sporet af nogen paparazzier. Det var kun til min fordel, selvom jeg udmærket godt var klar over, at de nok lå på lur forskellige steder, hvor vi ikke kunne se dem.

Perrie og jeg delte de ting, som vi skulle bære med os, så som engangsgrill, tæpper, solcreme osv., og så begyndte vi ellers at kigge efter et sted, som vi kunne slå os ned. Jeg kunne ikke lade være med at gå og beundre, hvordan stranden så ud.

Der var ikke så mange mennesker, solen stod højt på himlen og gav et smukt skær over hele stranden, der nærmest glitrede. Det gjorde mig glad, når jeg kiggede rundt på de få familier, der var her. Der var noget med mig og det med familier - jeg syntes, at det var så hyggeligt.

Vi gik lidt i en dejlig stilhed, før Perrie stoppede op. ”Hvad siger du til her? Der er ikke så mange mennesker, og det virker stille og roligt. Så kan vi også være lidt i fred,” hun smilede. Af en eller anden grund gav det nærmest et elektrisk stød i mig, da hun sagde, at hun godt ville være lidt i fred med mig. Begrundelsen dertil kunne jeg ikke finde.

”Det lyder fint,” forsikrede jeg hende om. Vi fik lagt tæppet ud og lagt alle de andre ting, som vi havde med, før jeg smed mig ned.

”Fuck, det er så lang tid siden, at jeg har været på stranden, at det gør helt ondt,” grinede jeg, da jeg lå der. Hun fnes af mig, før hun selv satte sig ned. ”Samme her, jeg er her faktisk ikke så tit. Jeg har ikke så meget tid,” hun lød helt trist, da hun sagde det.

Da hun havde sparket sine sko af i sandet, tog hun fat i kanten nederst på hendes trøje, så hun kunne hive den over hovedet. Af en eller anden grund tog jeg mig selv i at kigge en anelse mere, end jeg burde, da hun hev trøjen over hovedet.

Jeg havde det som om, at jeg havde røget et eller andet, siden jeg opførte mig på den her måde. Det gav ingen mening, at jeg nu sad og rødmede, fordi hun ville sidde i bikini, når jeg så tit havde været på stranden med mine veninder.

..hvilket mindede om, hvad Johanne mon foretog sig i går, for jeg havde slet ingen anelse om det overhovedet. Det var sært, for det var en normalitet for mig at have styr på, hvad hun lavede, men ikke i dag, tydeligvis.

Da Perrie kiggede hen på mig med et smil, kunne jeg ikke gøre andet end at kigge væk, så hun ikke ville se, at jeg rødmede. Jeg kunne ikke rigtig redde mig ud af, hvorfor jeg rødmede, hvis det endelig var, vel?

”Skal du ikke også smide den der t-shirt, så du kan få noget sol? Nu er vi her endelig, det skal udnyttes!” Perrie puffede mig på maven, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg var ærlig talt i lidt af et indre dilemma med mig selv: Skulle jeg tage min trøje og mine shorts af, eller skulle jeg ikke?

Selvfølgelig var det fristende at smide det, så jeg kunne få noget sol, men jeg var bange for, at Perrie ville blive flov over at ses med mig, fordi jeg ikke havde den krop, der ligesom skulle til.

”Øh..” endte jeg med at mumle dumt, imens jeg sad og overvejede situationen lidt. Perrie, der nu lå ned med et par solbriller på, og kiggede på mig, prikkede mig på benet. ”Er det, fordi du føler, at du er for tyk eller sådan noget?” spurgte hun og lød uhyggeligt alvorlig. Mere alvorlig end jeg overhovedet havde hørt hende før.

Opgivende nikkede jeg, men da Perrie kvitterede med et løftet øjenbryn, der gerne skulle signalere, at jeg ikke var tyk, var jeg hurtig til at tage fat i min t-shirt og hive den over hovedet. Da min overkrop blev helt blottet, kunne jeg ikke have følt mig mere nøgen, end jeg gjorde.

Jeg følte rent faktisk, at alle kunne se alt, at hun kunne se alt, og jeg havde det også som om, at dellerne bare væltede frem af det. Det var også grunden til, at jeg krydsede mine arme over min overkrop, imens jeg lagde mig ned.

Jeg nåede knap nok at ligge mig ned, før Perrie lagde en kølig hånd på mit håndled. Nysgerrigt kiggede jeg hen mod hende. ”Hvad er der?” spurgte jeg dumt.

”Fjern de der arme fra din overkrop, du er altså virkelig ikke tyk,” forklarede hun mig og lød nærmest utilfreds. Jeg kiggede usikkert på hende, men da hun bare nikkede for at vise mig, at jeg skulle gøre det, gjorde jeg, som hun bad mig om.

Det var lidt ala jeg ikke rigtigt kunne finde ud af at modsige hende, når hun sendte mig det blik. Og jeg kendte hende for fanden da ikke engang særlig godt, hvor creepy var det lige?

”Dygtig pige,” grinede hun og blinkede til mig. Sommerfuglene tog over i min mave, da hun gjorde det, og jeg blev nødt til at vende mit hoved den anden vej et kort stykke tid.

Grunden til, at jeg reagerede sådan her, måtte være, fordi det var Perrie, og hun var kendt, og hun var så tæt på det perfekte, som man kunne komme. Et umenneskeligt menneske var, hvad hun var, og jeg følte mig som en slimet orm sammenlignet med hende.

Stilheden hang på en behagelig måde i ti minutters tid, før jeg valgte at bryde den med et grin. ”Skal du med ud og bade? Jeg gider ikke alene,” det sidste tilføjede jeg en anelse mumlende, da jeg ikke var sikker på, om jeg rent faktisk ville have, at han hørte det eller ej.

”Jo, jeg er på!” Perrie sprang op, ”den, der kommer sidst i vandet, skylder en is med alt, vinderen vil have!”

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Ikke rettet, sorry, er træt

Kommenter gerne og glem ikke at like, da det ville betyde alverden for mig!! 

Mirah.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...