One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21886Visninger
AA

9. To experience new feelings

I går var endt virkelig, virkelig godt. Ikke, at det ikke skulle det, men det havde bare været virkelig hyggeligt. Vi havde spist mad og snakket og slappet af i solen, og det var endda gået så godt, at vi ikke var blevet forstyrret mere end to-tre gange af fans, der ville have billeder, og det var rent faktisk også bare hyggeligt.

Lige nu sad jeg i en taxa sammen med Johanne. Perrie havde i går givet mig to invitationer til Jesys fødselsdag, så Johanne og jeg kunne joine. Jeg var helt overrasket over, at Jesy ville have os med, når hun ikke kendte os, men Perrie forklarede, at det alligevel var en stor fest, så det var okay.

Og selvfølgelig havde jeg ikke tøvet et sekund med at ville med, og det samme gjaldt Johanne.

”Jeg synes godt nok, at det er lidt crazy, at vi er begyndt at hænge så meget sammen ud med alle mulige kendte mennesker,” indrømmede jeg, imens vi kørte. Johanne nikkede med det samme. ”Det er du ikke den eneste, der synes. Det er sådan lidt.. urealistisk, må jeg nok indrømme,” medgav hun og nikkede lidt for sig selv.

Hun havde ret. Jeg havde jo ikke prøvet det før, for jeg havde jo kun kendt Harry, før han blev kendt. Men det overraskede mig, hvor normalt det af en eller anden grund føltes. Jeg havde regnet med, at det ville være mere underligt at rende rundt med One Direction og nu også Little Mix, men nej. Det gik virkelig op for mig, at de bare var almindelige mennesker, det var helt almindeligt at være sammen med.

”Jep, det er det.. Men det virker som om, vi skal vænne os til det nu, for behøver jeg minde dig om, hvor meget tid vi har tilbragt blandt kendte det seneste stykke tid?” jeg kiggede hen på hende med et smil, og hun rystede grinende på hovedet. ”Nej, det tror jeg, jeg har helt styr på,” konstaterede hun så, og jeg kunne ikke lade være med også at grine.

Perrie havde sagt til mig, at der ville komme en del kendte mennesker, så jeg måtte indrømme, at jeg var en smule nervøs. Jeg var også lidt nervøs for, om jeg overhovedet ville kunne genkende dem alle – det ville være en anelse flovt, hvis jeg ikke kunne.

Kort efter stoppede chaufføren bilen op, og på de mennesker, der var ude foran, kunne jeg regne ud, at det var det rigtige sted, vi var kommet til.

Til min glæde kunne jeg se, at det rent faktisk var Perrie, der steg ud af bilen foran os, sammen med tre andre piger, som jeg gik ud fra, var Jesy, Jade og Leigh Anne (jeg var ikke så tæt på dem, at jeg kunne gøre mig helt sikker omkring det).

”Wow,” mumlede Johanne ved siden af mig, og jeg nikkede, for ja, wow. Jeg samlede mig lidt sammen og tog fat om min lille håndtaske, som jeg havde med, før jeg hoppede forrest ud af bilen. Johanne fulgte lige efter mig.

Hurtigt trådte jeg hen mod Perrie. ”Perrie!” råbte jeg halvhøjt for at få hendes opmærksomhed, og det lykkedes også, for hun vendte sig forvirret rundt for at se, hvem det var, der kaldte. Da hun fik øje på os, lyste hun op i et smil.

”Skye! Johanne! Hej,” hun gjorde tegn til, at vi skulle komme hen til dem, og vi var hurtige til at gøre det, hun bad os om.

Hun holdt armene ud for at kunne give Johanne et hurtigt kram og derefter mig, og jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i, at hun holdt mig lidt tættere og lidt længere end Johanne. Dog blev tanken skubbet væk igen, da jeg kiggede frem for mig.

En pige med ombrefarvet hår stod med sin hånd frem mod mig, og hvis min stalking af Little Mix ikke var slået helt fejl, var det Jade.

”Hej. Skye,” sagde jeg hurtigt, da jeg tog hendes hånd. Hun smilede. ”Jeg er Jade. Jeg har hørt SÅ meget om dig,” grinede hun. Perrie rødmede, da hun sagde det og kiggede hurtigt væk fra mig, alt imens jeg bare blev helt varm indeni. Det var da det sødeste.

Da jeg havde fået hilst færdigt på Jade, hilste jeg på Leigh Anne og Jesy, som jeg hurtigt sagde tillykke til.

”Altså virkelig tak for, at vi må komme, det havde jeg ikke regnet med,” indrømmede jeg grinende til Jesy. Hun lavede en sjov håndbevægelse. ”Det er da så lidt, det er bare hyggeligt. Perrie virkede også meget glad for det, og siden der alligevel er mange her i aften, er det helt fint!” forklarede hun mig, og jeg smilede, imens jeg nikkede.

Johanne tog fat i min hånd, da vi skulle gå indenfor, og jeg skyndte mig at holde ordenligt fast i hende, så vi ikke pludselig mistede hinanden, imens vi gik indenfor i mængden. Little Mix pigerne, inklusiv Perrie, var stoppet op udenfor, da de skulle have taget et billede sammen, så vi fortsatte indenfor.

”Wow, her er mange. Hvem tror du, der kommer? Og er her?” spurgte Johanne, da vi kom indenfor efter nogle mistænkelige blikke fra et par vagter og adskillige visninger af vores invitationer. Jeg blev faktisk lettet over, at vi rent faktisk kom ind.

”Det ved jeg ikke, men det er jo kendte en del af dem. Og så garanteret også nogle af Jesys venner og veninder, når det trods alt er hendes fødselsdag,” svarede jeg og trak på skuldrene, imens jeg kiggede lidt rundt.

Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvor vi skulle gå hen, men det lod til, at Johanne havde fundet løsningen. Hun hev i hvert fald i min hånd.

”Jeg tror, det er bordkort. Vi skal jo også spise aftensmad sammen her, så det giver mening. Der står også et kort ud fra hver tallerken, så lad os finde vores plads,” sagde hun triumferende. Jeg blev lettet, da jeg opdagede det, for så ville jeg måske ikke føle mig så malplaceret, som jeg gjorde nu. Nu var det så bare lige det med, at vi skulle finde vores plads blandt alle de borde, der var her og alle de mange mennesker.

Hvem elsker ikke lidt udfordringer engang i mellem, når man er til fest?

Efter godt og vel ti minutter søgen fandt jeg min plads, og jeg blev glad, da jeg fandt ud af, at jeg skulle sidde i mellem Perrie og Johanne og overfor Niall og skråt overfor Harry og Zayn. Det var da fint. Så ja, Harry sad overfor Johanne, Niall overfor mig og Zayn overfor Perrie. Noget sagde mig, at de havde prøvet at sætte os efter ’par’.

Det fik mig til at smile en smule, imens jeg lagde min taske fra mig på bordet. Før jeg nåede at se mig om, blev pladsen foran mig taget, og da jeg kiggede op, smilede Niall stort til mig.

Han lavede store øjne, da jeg rejste mig op, og han fik kigget ordenligt på mig. ”Wow, hvor ser du godt ud,” måbede han, ”ikke, at det er noget nyt,” skyndte han sig at tilføje og blinkede kækt med det ene øje.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og mærkede, hvordan varmen kom stigende i mine kinder. Hvorfor var jeg så dårlig til at tage i mod komplimenter? Det var en pine for mig, og det fik mig i flove situationer som denne, hvor jeg garanteret lignede en tomat.

”Tak,” jeg kastede kort et blik på ham og kunne konstatere det samme, ”i lige måde. Du ser kær ud i et jakkesæt,” indrømmede jeg. Han grinede kort, imens jeg gik rundt om bordet for at kunne give ham et kram. Alt andet ville være for akavet.

Jeg kunne ikke lade være med at smile mod hans nakke, fordi han holdt mig så tæt, da vi krammede. Endnu engang blev jeg nærmest helt høj på hans duft, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var ved at blive sindssyg.

”Hmm, hvem skal mon sidde ved siden af Harry..” mumlede Niall for sig selv, da jeg havde trukket mig væk fra ham igen. Jeg kunne ikke lade være med at hjælpe ham og trådte derfor hen for at se på skiltet, hvem der skulle sidde ved siden af ham.

Og da jeg så det, troede jeg, jeg skulle dø i et øjeblik. Fik jeg nogensinde nævnt, at jeg altid havde været typen, der var up to date, nogenlunde, med kendte mennesker – i sær dem, der kom fra x-factor and such? Nej? Okay, men det var jeg.

”George!” udbrød jeg forbavset og nåede ikke engang at sige hans efternavn, fordi jeg rent faktisk blev overfaldet af et lille flip i mit stille sind. Niall kiggede ligegyldigt hen mod mig.

”Shelley?” spurgte han så, som om det var det mest normale. Det gik så også op for mig, at det også var rigtig normalt for ham, og jeg nikkede med en hånd låset for munden. Niall grinede, da det rigtigt gik op for ham, hvorfor jeg ikke var kommet længere ned fornavnet.

”Oh Skye, er du fan af Union J ligesom Demi eller?” han grinede endnu mere af mig, da jeg fortvivlet rystede på hovedet. For nej, det var jeg ikke, jeg havde bare det her helt enorme crush på George, fordi han var så sød og lille og kær.

”Nej, det er jeg ikke, hvis du endelig vil vide det, han er bare så sød, at det gør helt ondt i mit hjerte. Jeg tror virkelig, at jeg har et eller andet crush på ham og-” ”Hvem har hvem et crush på?” en stemme bag mig fik mig til at hoppe rundt i luften, imens jeg vendte mig, så jeg kunne se, hvem det var.

Niall grinede højt bag mig, og på den måde afslørede han, at han godt var klar over, at George var kommet bag mig.

”Øhm.. ikke nogen,” mumlede jeg flovt og kunne ikke få mig selv til at kigge på George. Godt nok var det min chance for at kunne hilse på ham, og det var ret overdrevet, men det var simpelthen bare for flovt, at han havde hørt det, jeg sagde.

Endnu engang grinede Niall. ”Jamen når nu du sparer så meget på informationerne, vil jeg da med glæde uddybe det lidt for søde George. Skye her gik lidt i stå, da hun så, hvem det var, der skulle sidde ved siden af Harry, og dermed tæt på hende, og så snakkede hun om, at hun synes, du er så kær, og hun har et eller andet crush på dig,” forklarede han. Midt i hans snak var jeg gået min vej, så jeg kunne komme om på den anden side af bordet til Johanne igen. Det gav mig også lidt tid til at få styr på mine blussende kinder, for det var rimelig flovt.

”Jeg hader dig, Niall,” mumlede jeg, da jeg satte mig ned ved siden af Johanne. Ud af øjenkrogen opfangede jeg Perrie og de andre piger, der kom gående hen mod os, og jeg smilede kort til hende, før jeg igen rettede min opmærksomhed mod Niall og George.

Niall grinede af mig igen, hvilket ikke kom bag på mig, alt imens George lænede sig lidt frem over bordet. ”Der er da ikke noget at hade ham for, det er sødt, at du har det sådan. Jeg blev smigret,” forsikrede han mig om, og jeg kunne ikke lade være med at fnise tøset.

Bagefter fik jeg tog den trang til at slå mig selv rigtig hårdt i hovedet, for jeg kunne med garanti sige, at jeg lød som en 13-årig tøs lige nu. Flovt.

”Tak, tror jeg,” endte jeg med at sige, da jeg havde fået taget mig sammen. Perrie satte sig ved siden af mig. ”Hvad er det, vi snakker om, der gør, at du er helt rød i hovedet?” spurgte hun nysgerrigt om.

Åh gud, så var jeg altså rød i hovedet.

”Oh my god, jeg tror ikke, man kan være mere pinligt berørt, end jeg er nu,” endte jeg med at sukke, imens jeg sendte de vildeste dræberblikke til Niall, fordi det rent faktisk var ham, der var skyld i det her.

Selvfølgelig gik Niall glædeligt i gang med at genfortælle historien til Perrie, der grinede. Dog virkede det på mig som om, der var noget anstrengt over hendes latter, og jeg undrede mig over hvorfor.

 

***

 

Jeg var ikke sikker på, hvor jeg var, eller hvad jeg lavede helt præcist, men jeg vidste, hvem jeg var her med. Perrie. Hendes lyse hår sad smukt omkring hendes hoved, og jeg havde lyst til at række ud og stryge en hånd igennem det. Men det kunne jeg ikke, uden hun ville tro, jeg var sindssyg.

”Er jeg den eneste, der synes, at her er så smukt heroppe?” hun kiggede smilende ud for sig, og det gik op for mig, at vi var oppe på taget af den bygning, der blev holdt fødselsdag i. Hvordan var det muligt for mig ikke at tænke over det?

”Her er virkelig smukt,” medgav jeg, imens jeg lod mit hoved falde forover, så jeg kunne kigge op i himlen. Den var helt skyfri og afslørede tusindvis af smukke stjerner, der nærmest blinkede ned til os.

Det gjorde stemningen helt speciel, også mellem Perrie og jeg, men for første gang havde jeg ikke lyst til at skubbe den væk. Om det var, fordi alle mine hæmninger var væk, anede jeg ikke, men det var rart, når jeg ikke tænkte så meget.

”Jeg ved ikke, hvad der sker med Zayn og jeg fortiden,” mumlede Perrie pludselig ved siden af mig. Overrasket over hendes ord kiggede jeg med det samme væk fra himlen og hen på hende med rynket pande. Vi sad op af væggen.

”Hvad mener du?” spurgte jeg uforstående. I går havde hun da sagt, at det gik fint, havde hun ikke? Det kunne selvfølgelig være, fordi hun godt ville skjule det, men hvad vidste jeg. Jeg kendte hverken hendes eller Zayns tanker.

”Det er bare.. der er så mange rygter hele tiden.. rygter om, at han har været mig utro, og jeg ved godt, jeg sagde, at jeg stoler på ham, ikke? Men det er bare svært, når de kommer så tit. Hvorfor ville de komme hele tiden, hvis der slet ikke var noget om snakken?” hun sukkede og sank en enkelt gang.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så i stedet for at sige noget, tog jeg fat i hendes hånd og gav den et klem. ”Det er jeg ked af,” mumlede jeg så, for ja, det var jeg. Perrie fortjente slet ikke at skulle være i tvivl om sådan noget.

Hun kiggede hen på mig, imens jeg stadig kiggede på hende, og det gik op for mig, hvor tæt på hinanden vi egentlig sad. Jeg kunne rent faktisk mærke hendes velduftende ånde mod mine læber, og det gav mig kuldegysninger. Derudover var det også som om, at nogle ukendte følelser i mig gik fuldstændig amok, men det føltes ikke ubehageligt. Nej, det føltes faktisk rigtig rart.

Forsigtigt lænede jeg mig lidt frem mod hende, og hun gjorde ikke noget. Hun fjernede sig ikke, hun lod blot sine øjne møde mine, og det var som om, der opstod en eller anden forbindelse i mellem os.

Mit blik blev straks spørgende, og det lod til, at hun forstod, for med en lidt usikker bevægelse lænede hun sig også frem mod mig. Det kom ikke som en overraskelse for mig, da vores læber mødtes, men jeg fik alligevel et chok over de følelser, der var i mig.

Mest af alt var det, fordi jeg ikke kunne finde rundt af dem, og jeg ville helt sikkert heller ikke kunne beskrive dem, hvis folk bad mig om det. Intet gav mening. Jeg sad og kyssede Perrie, en pige, men det, der forvirrede mig endnu mere, var, at det rent faktisk føltes godt. Ikke underligt.

Jo, det føltes underligt på den måde, at det var anderledes, end det var at kysse med en dreng, men ellers var det ikke underligt. Selvom det burde, føltes det ikke forkert. Og det kom heller ikke, da både Perrie og jeg var medvirkende til at udvikle kysset, så vores tunger langsomt begyndte at lege med hinanden.

Det var som om, jeg havde ventet på det her længe, men det havde jeg da ikke. Havde jeg?

Til sidst trak jeg mig væk fra Perrie. ”Du har en kæreste..” påpegede jeg forvirret, imens jeg kiggede på hende. Hun så ligeså rundforvirret ud, som jeg følte mig, imens hun nikkede. ”Ja, jeg ved det, jeg..” hun tav og lod ikke sig selv afslutte sin sætning, før hun igen pressede sine læber mod mine i et kort kys. Så fjernede hun sig igen.

”Jeg ved ikke.. er det at være utro, når man kysser med en pige til en fest?” mumlede hun forvirret. Jeg kunne ikke lade være med at blive en anelse såret over det, hun sagde, men jeg trak på skuldrene.

”Det ved jeg ikke, men.. Jeg ved det ikke,” konstaterede jeg. Endnu engang låste hendes øjne sig til mine, og jeg havde en forfærdelig lyst til at kysse hende igen. Det var så uvant for mig, så nyt, så spændende, og jeg havde lyst til at udforske hver en lille ting. Men det kunne jeg ikke.

”Okay. Kom.. skal vi gå ned til festen igen?” spurgte hun så. Jeg kunne høre på hendes tonefald, at hun også var helt rundt på gulvet over det her og ikke helt vidste, hvordan hun skulle håndtere det. Jeg nikkede og rejste mig fra jorden, som vi havde siddet på.

Lige inden Perrie skulle til at åbne døren, der førte ud til trappen, der gik ned til selve salen, hev jeg fat i hendes arm.

”Men jeg vil godt bare lige prøve noget en gang til,” mumlede jeg, og før hun fik mulighed for at svare, kyssede jeg igen hendes bløde læber, der virkede alt for perfekte. Jeg kunne ikke lade være med at lege en lille smule med hendes hår imens.

Hun har en kæreste, hun har en kæreste, hun har en kæreste
Hun har en kæreste, hun har en kæreste, hun har en kæreste
Hun har en kæreste, hun har en kæreste, hun har en kæreste

Jeg trak mig væk fra hende, og hun kiggede på mig med et svagt smil, før hun åbnede døren. Imens vi fik bevæget os ned af trapperne, gik det op for mig, hvor fucked up en situation vi virkelig var i. Og det hjalp ikke just, da det første, jeg fik øje på, da vi kom ned, var Nialls smil, da han så mig. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

OH MY GOD JEG SHIPPER SERRIE, SÅ MIT HJERTE GØR ONDT!

de kyssede, og efter min mening var det faktisk et rimelig romantisk første kys, de fik. jeg ved ikke, om jeg er den eneste af den mening?

Kommenter gerne, det vil gøre mig rigtig, rigtig glad!

God fortsat nat og sov godt, når I når dertil osv.

Mirah.x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...