One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21260Visninger
AA

13. To be with him

Niall og jeg havde brugt en hel halv time på at beslutte, hvilken film, vi skulle se, fordi ingen af os havde lyst til at tage bestemmerhatten på og træffe den endelige beslutning om, hvilken film, vi skulle se.

Til sidst havde jeg dog opgivet og havde sagt, at vi skulle se Silver Linings Playbook, da jeg havde hørt gode ting om den, og så var det fint.

Netop nu stod vi i kø til at betale – og bestille – vores billetter, så vi kunne se filmen (sjovt nok). Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over Niall, hver gang jeg fik kigget ordenligt på ham, for han havde noget… interessant tøj på.

Det var uden tvivl for, at han ikke ville blive opdaget af for mange, og det var også lykkedes, men det var bare spøjst, når man var på vej i biografen med en pige.

Han havde en sort hue på, som bare skjulte alt hans hår, et par joggingbukser og en rimelig stor jakke i forhold til, hvor godt vejret egentlig var. Lidt spøjst, men hvis det var det, der skulle til for, at han stadig kunne bevæge sig nogenlunde på offentlig gade, så var det fint nok. Det ville jeg også selv gøre uden tvivl.

Jeg tog min pung frem for at fiske pengene ud af den, så jeg slap for at stå og gøre det akavet oppe ved kassen.

”Hey, jeg betaler,” sagde Niall hurtigt, da det gik op for ham, hvad jeg lavede. Jeg rynkede på panden. ”Nej, jeg har selv penge til det,” skyndte jeg mig at sige. Han skulle ikke betale, bare fordi han havde råd. Jeg var ikke helt fattig.

”Det er mig, der har inviteret,” påpegede han. Det gjorde mig lidt mere eftertænksom. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere det. Det kunne være, at han betalte for mig, fordi han var rig og ikke ville have, at jeg skulle bruge af mine penge, men han kunne også gøre det, fordi det var en date.

Date. Ordet lød underligt, når det var koblet sammen med hans navn. Især også med tankerne om Perrie kørende i baghovedet, men jeg prøvede så godt, jeg kunne, at skubbe dem helt ned i en krog af hjernen, hvor jeg dårligt bemærkede dem.

”Ja.. men.. du skal ikke betale, hvis du er bange for, at jeg ikke har råd. Jeg kan godt lide at vise, at jeg ikke er helt uduelig, selvom du er kendt,” mumlede jeg. Jeg var bange for, om jeg fik det formuleret dårligt, så han misforstod mine ord, men det lød ikke sådan.

”Jeg forstår godt, hvad du mener… tror jeg. Det går jeg ud fra. Men jeg vil godt have, at du ser det her som om, at jeg var en, der havde ligeså mange penge, som folk, der ikke er kendte, har, okay? Bare en, der har inviteret dig ud. Ligesom den sidste fyr, der gjorde det,” forklarede han.

Den sidste fyr, der gjorde det, var en pige. Jeg havde lyst til at sige det, men jeg holdt det for mig selv i mit eget hoved. Sidst var det Perrie, der havde inviteret mig på stranden. Dog havde det ikke kostet penge, men alligevel havde hun betalt for maden og det.

”Okay så. Men sådan er det ikke normalt!” skyndte jeg mig at tilføje, så han var klar over, at det ikke ville gentage sig alt for mange gange.

Niall grinede blot af min underlige – men logiske ifølge mig selv – holdning omkring pengene, før han trådte frem til billetskranken.

”Vi skal have to billetter til Silver Linings Playbook,” sagde han til den unge pige, der sad på den anden side af det glas, der skilte os fra hende.

Hun ville nok uden tvivl have genkendt Niall, hvis ikke han havde dukket hovedet så meget ned, hvilket meget muligt var meningen, og hvis ikke han var iklædt det, han var.

Hurtigt gav hun os billetterne og tog i mod pengene fra Niall, så vi igen kunne fortsætte vores tur, der nu førte hen til slikbutikken. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om jeg rent faktisk havde lyst til noget, men jeg var godt klar over, at jeg ville fortryde det, hvis ikke jeg købte noget.

”Er jeg den eneste, der elsker Jennifer Lawrence?” spurgte jeg, imens vi gik og lod vores blikke glide over slikket. Niall var stille lidt, før han trak på skuldrene. ”Hun er en god skuespiller,” sagde han så. Kedeligt svar.

”Ja.. men hun er også bare.. anderledes end mange andre kendte mennesker, synes jeg. Jeg kan ikke forklare det. Har du egentlig mødt hende?” spurgte jeg nysgerrigt. Jeg tog fat i en pose, så jeg kunne blande noget slik selv.

Chokoladen var det første, der fangede min opmærksom, og jeg var hurtigt i gang med at fylde en masse op i posen.

”Desværre,” svarede Niall og fulgte mit eksempel med at tage en pose til slik, ”men det kunne være awesome,” afsluttede han. Jeg nikkede roligt, hvorefter jeg koncentrerede mig om slikket.

Jeg var ikke helt sikker på, hvad der var en rigtige balance med hensyn til, hvor meget jeg kunne tillade mig at tage uden at virke grådig og ulækker. Var jeg her med en veninde, ville jeg ikke tænke over det.

Eller bare Perrie.

Hun var også en veninde. Bare en lidt anderledes veninde, som jeg om muligt holdte lidt mere af end andre. Eller ikke mere. Bare på en anden måde.

Jeg skubbede igen tankerne om hende ned bagerst i krogen, før jeg vendte mig mod Niall.

”Er du flov over at gå sammen med mig, hvis jeg vælger så meget slik?” spurgte jeg med at grin og holdt posen op foran ham. Et stort smil pyntede straks Nialls ansigt.

”Nej, jeg er stolt over det,” betroede han mig så, og jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt over det. Jeg burde have set den kommentar komme, da jeg spurgte om det. Det kom egentlig ikke bag på mig.

”Hvad lavede dig og Perrie egentlig, før jeg forstyrrede?” ved det spørgsmål stivnede jeg, da jeg følte, han kunne se lige igennem mig og vidste noget, han ikke skulle vide.

Efter lidt tid gik det op for mig, hvor underligt det virkede, at jeg ikke svarede ham, og jeg tog mig hurtigt sammen.

”Ikke så meget, faktisk. Vi så bare film og slappede fuldstændig af,” svarede jeg. Det var ikke sandt, men det var heller ikke løgn. Det var blot en del af sandheden, og den del, som han skulle vide.

”Hyggeligt. Og du er sikker på, at jeg ikke forstyrrede og ødelagde jeres aftale?” spurgte han. Han havde spurgt mindst fem gange i de tre kvarter, vi havde tilbragt sammen. Egentlig havde han forstyrret, for jeg ville ikke have haft noget imod at ligge i Perries arme endnu.

Men ja, det var Niall, selvfølgelig var jeg taget med. Selvfølgelig. Ikke?

”Du ødelagde ikke noget. Jeg kan let lave en til aftale med hende, og desuden er det ikke hver dag, at en af nutidens største popsensationer inviterer mig ud, vel?” jeg blinkede drillende og skubbede til ham med den ene hofte. Han bed sig i læben og grinede.

”Det er måske noget, du godt kan vænne dig til, at et af ’nutidens største popsensationer’ gør?” han sagde mig efter munden, da han beskrev sig selv, og jeg himlede med øjnene af det.

”Måske. Måske ikke. Det må du finde ud af,” endte jeg med at svare mystisk. Han rynkede bare på panden og slog opgivende ud med armene. ”Du er så underlig at læse nogen gange,” konstaterede han.

Jeg trak på skuldrene. ”Jeg er i hvert fald ikke som en åben bog, så meget ved jeg,” sagde jeg. Vi gik op til kassen for at betale for vores godterier, da vi havde fået en stor cola hver.

”Ja, det vil jeg ikke kunne udtale mig om, for jeg kan ikke huske, den sidste åbne bog, jeg har haft i hånden,” svarede Niall. Det var så dårlig en joke, hvis man overhovedet kunne kalde den det, at jeg ikke kunne lade være med at grine. Den dreng var simpelthen for dum.

”Det der er så underligt og dumt, at jeg slet ikke har lyst til at kommentere på det,” endte jeg med at svare efter et par sekunder, hvor jeg blot havde kigget på ham. Han trak på forvirret på skuldrene og grinede.

Så betalte vi og begyndte at slentre hen mod den sal, filmen blev vist i.

”Er du sikker på, det er okay, at vi ser den her? Vi skal ikke kun se den for min skyld,” sagde jeg, da vi fandt frem til salen. Niall nikkede. ”Det er mere end okay. Den er nok god. Og hvis ikke den er, så er det det værd, hvis du får set en film, du godt vil se,” det sidste sagde han med et skævt smil.

Det varmede mit hjerte en smule, da han sagde det, og jeg smilede til ham, før jeg fandt den række, vi skulle sidde på.

Nu håbede jeg så sandelig på, at jeg selv ville synes, filmen var god i tilfælde af, at Niall ikke blev begejstret over den.

 

***

 

Midt under filmen havde Niall grebet min hånd, og jeg var rimelig sikker på, at jeg da var blevet glad for det. Det betød, at han holdte af mig, og det varmede uden tvivl mit hjerte utroligt meget.

Hvorfor kunne min hjerne ikke lade være med at sammenligne det hele med Perrie? Selvfølgelig føltes det anderledes, når jeg holdt hånd med Perrie, det var klart, så jeg kunne da ikke sammenligne det.

”Du er godt klar over, at du godt må tjekke din mobil, ikke?” spørgsmålet kom fra Niall, der sad i taxaen ved siden af mig. Jeg rynkede på panden over det, han sagde, før jeg forstod, hvorfor han gjorde det; min mobil havde lyst op flere gange under filmen, indtil jeg var nødt til at slukke den.

”Gud. Det glemte jeg sku da helt. Tak for påmindelsen,” grinede jeg, imens jeg med en hurtig bevægelse hev min mobil frem fra min jakke.

Utålmodigt, da jeg havde en idé om, hvem der havde skrevet, tændte jeg min mobil og stirrede på den, indtil den var tændt. Endelig kunne jeg læse mine beskeder, og det viste sig, at to var fra Perrie, en fra min mor og en fra Johanne.

Perries beskeder lød på følgende: ”Hej søde. Er jeg dum, når jeg allerede skriver en halvanden time efter, vi sagde farvel? Jeg ved det ikke. Anyway, har du lyst til at lave noget lørdag? Har fri en del for tiden, sååååå. Kram.x”
Den anden besked så sådan ud: ”Kun, hvis du har lyst og ikke har nogen planer, selvfølgelig.”

Jeg kunne ikke lade være med at smile, for hun var præcis ligesom mig. Hun havde også lyst til at se mig allerede, som jeg også havde lyst til at se hende.

”Hvem har skrevet en god sms?” spurgte Niall og rev mig ud fra min egen lille Perrie-Skye-verden. Jeg kiggede på ham med rynket pande. ”Det er bare Perrie. Lige meget,” svarede jeg hurtigt. Jeg kiggede væk, men nåede lige at se en lille rynke tage form i hans pande. Hvorfor gjorde han det?

Derefter læste jeg beskeden fra Johanne: ”Hej tykke, hvad siger du til, at jeg inviterer på mad i morgen? Jeg har fået den lækreste opskrift på både en kage og noget mad, så du har ikke noget valg”

Til sidst min mors besked: ”Hej skat. Det er ikke meget, vi ser til dig lige her for tiden, og jeg tænkte på, om du har lyst til at komme til middag på torsdag? Det er alligevel din fødselsdag om en måned, men der er vi jo ude og rejse, så vi kunne fejre dig der i stedet?”

Heller ikke det kunne jeg lade være med at smile over. Mine forældre var altid meget obs på, at der skulle holdes middag for mig på et eller andet tidspunkt – enten, når det nærmede sig min fødselsdag, eller når det var min fødselsdag. Selv var jeg lidt ligeglad med det, men hvis det betød meget for dem, var det selvfølgelig fint.

Jeg tænkte lidt over de følgende beskeder, jeg havde svaret på, før en idé tog form i mit hoved.

Svar til min mor: ”Det lyder hyggeligt. Hvis det er en fejring, må jeg så tage Johanne og en, der hedder Perrie med også? Så kommer du til at have en kendis i huset.”

Svar til Perrie: ”Kan vi rykke det til torsdag? Min mor har inviteret mig på middag, og jeg inviterer dig med, sammen med Johanne. Det er en slags fødselsdagsmiddag, fordi jeg har fødselsdag om en måned!!”

Svar til Johanne: ”Jeg ser frem til det. Til gengæld har du også en aften på torsdag, hvor du skal noget. Middag hos mine forældre. Du ved, det er alt det der fødselsdagsmiddagnoget, som de insisterer på, der skal holdes, fordi de selv skal rejse på min fødselsdag,”

Grunden til, jeg allerede skrev til dem, om de kunne torsdag, var, at jeg vidste, mine forældre ville elske, at der kom flere mennesker. De elskede at få besøg, og så kendte de i forvejen Johanne utroligt godt, så det gav jo mening.

”Jeg er træt,” bekendtgjorde jeg til Niall, da jeg kom til at tænke på, at jeg nok burde tage initiativ til en samtale med ham. Det måtte være lidt nederen, at jeg bare sad med hovedet ned i min mobil, men han virkede ikke særlig irriteret, da han svarede.

”Det er jeg også. Kunne du lide filmen?” spurgte han, og jeg nikkede.

”Som sagt elsker jeg Jennifer Lawrence. Hun er virkelig.. dejlig. Men jeg synes, den var god. Anderledes end de film, hun normalt er med i, men det var okay. Ikke total skuffelse. Kedede den dig?” spurgte jeg ham med et drillende blik i øjet, fordi jeg faktisk var bange for det.

”Nope,” han var hurtig til at ryste på hovedet, ”men jeg havde nemmere ved at koncentrere mig om, hvor meget slik, du rent faktisk kunne køre ind,” fortsatte han.

Jeg blev varm i kinderne, da jeg tænkte på, at jeg rent faktisk havde formået at få spist alt det slik, jeg havde købt.

”Hm.. hvad kan jeg sige – jeg kan godt lide slik!” endte jeg med at svare med et grin. Niall nikkede. ”Det behøver du ikke sige to gange, men det er awesome, at du ikke er en af dem, der holder sig tilbage, fordi hun er sammen med en fyr. Jeg får stress af det ellers,” mumlede han og tog ubevidst fat i min hånd. Han flettede vores fingre sammen.

Igen føltes det underligt, men jeg fortrængte lysten til at sammenligne det med Perrie endnu engang.

Mine egne tanker blev afbrudt af to sms’er, der kom ind på en gang.

Perrie: ”Er du sikker på, du og dine forældre vil have mig med til det? Vil ikke trænge mig på, men det kommer vel ikke bag på dig, at jeg vil elske at være med!”

Svar: ”Mine forældre elsker besøg, og synes det er hyggeligt. No problem. Du kan bare komme hjem til mig inden, så du slipper for at skulle finde derhen selv <3 x”

Okay, hvad gik der af mig? Jeg skrev et hjerte. Som et <3. Ærlig talt kunne jeg ikke sætte tanke på, hvornår jeg sidst havde gjort det, fordi det netop skete så sjældent.

Næste besked.

Mor: ”Det lyder fint. Hvem er Perrie, og hvor har du mødt hende, siden hun er kendt?”

Svar: ”Mødt hende igennem Harry. Gud. Det har jeg glemt at fortælle jer! Jeg mødte Harry, da Johanne og jeg var på ferie i Norge. Ring til mig om lidt, så forklarer jeg det hele!!!!”

Jeg blev helt begejstret ved tanken om at skulle forklare dem det. De havde også elsket Harry dengang, hvor jeg stort set ikke lavede andet end at være sammen med ham og Johanne. Det ville blive en lykkelig genforening, hvis de fik ham at se igen, hvilket de nok gjorde. Hvis min plan om at opretholde kontakten med ham lykkedes, så ville de uden tvivl. Jeg blev glad ved tanken.

Niall gav min hånd et klem.

”Så er vi vidst ved din destination. Tak, fordi du tog med mig her i aften,” han kiggede på mig med et kærligt blik, og jeg smilede automatisk.

”Selv tak. Altså.. tak, fordi du inviterede mig med, du ved. Det var hyggeligt,” svarede jeg hurtigt. Jeg lagde min mobil ned i lommen, så jeg kunne åbne døren. Inden jeg hoppede ud, vendte jeg mit hoved mod Niall, og det kom ikke bag på mig, da han pressede sine læber mod mine.

”Vi ses,” sagde jeg hurtigt bagefter med et smil og steg så ud og smækkede døren i bag mig. Det kys havde føltes.. godt. Uden tvivl. Godt.

Dog havde jeg hurtigt glemt det, og jeg tænkte i stedet på, at jeg skulle til middag hos mine forældre med Johanne og Perrie. Det skulle nok blive hyggeligt. Imens jeg tænkte på det, ringede min mobil, og selvfølgelig var det min mor.

”Hej mor!” sagde jeg glad ind i røret, imens jeg baksede med at få åbnet min dør op med en hånd. ”Hej skat! Hvad er det for noget med Harry, du har glemt at fortælle os? Hvordan i alverden lykkedes det dig at få kontakt med ham? Og hvem er hende Perrie? Fortæl,” udbrød hun ivrigt. Fik jeg nævnt, at jeg elskede min mor?

”Okay. Vi var jo i Norge, og så var vi i byen, og så stødte vi på Harry. Totalt sindssygt egentlig. Så var vi sammen om natten selvfølgelig, og så blev vi inviteret med til en sommerfest, hvor vi mødte resten af One Direction, som han jo er i nu, og så også Zayns, en af drengene, kæreste, som er Perrie,” hvorfor gjorde det ondt at kalde Perrie for Zayns kæreste?

”Og så er jeg bare blevet rigtig gode veninder med hende på den måde. Så ja mor, du har en datter, der hænger ud med de kendte,” grinede jeg. jeg kunne høre på hendes stemme, at hun smilede.

”Fortæl mig så, hvorfor du ikke har noget talent, så du også kan blive kendt og tjene en masse penge,” sukkede hun. Jeg gispede med påtaget forargelse. ”Mor! Sådan noget siger man ikke til og om sin datter!” mumlede jeg belærende.

Hun grinede og begyndte endnu engang at snakke om, hvordan Harry var nu, og hvad Perrie var for en. Og jeg havde ikke den mindste smule i mod at fortælle en masse om det.

----------------------------------------------------------------------------------

lever livet i London, glæder mig til at flytte herover engang oh my god jaifemkol

mirah.x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...