One Direction | Behind Closed Doors (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det? Hvad ville du føle, hvis du en dag stod bag lukkede døre og vidste, du var anderledes end så mange andre? - Engang fandtes venskabet mellem Harry Styles og Skye Adams. Efterhånden forsvandt det, men da de mødes ved et tilfælde i Norge, kommer det hurtigt på benene igen. Da Skye takker ja til invitationen om at deltage i en sommerfest, regner hun ikke med, det bliver starten på noget, der i den grad vil ændre hendes liv. Aldrig har hun skænket det en tanke, at hun måske er til sit eget køn. Derfor blomstrer forvirringen vildt, idet hun ser en lyshåret pige, der viser sig at være selveste Perrie Edwards, Zayns kæreste. Mens hun desperat prøver at overbevise sig selv om, det umuligt kan passe, hun har følelser for en pige, mener hun også, der gemmer sig noget mere ved en af drengene. Det bliver en hård sommer for Skye, der byder på både splid, valg, kærlighed, sorg, indre konflikter og ikke mindst; kampen om at tyde sine følelser og finde sig selv.

279Likes
428Kommentarer
21292Visninger
AA

10. To be confused

Mit blik vandrede skamfuldt over det maleri, der hang på mit værelse, imens jeg skændte på mig selv. Hvad jeg havde haft gang i til festen i går, kunne jeg ikke finde nogen svar på, men jeg havde i hvert fald rodet mig ud på dybt vand, hvor jeg ikke kunne bunde – sådan føltes det i hvert fald.

Selv efter jeg havde gjort handlinger, der i øvrigt forskrækkede mig selv, ved at kysse med Perrie, så stoppede jeg selvfølgelig ikke der. Nej, noget i mig var blevet så skræmt over det kys, at jeg efter en rum tid stod med mine læber plantet på Nialls.

Perrie var gået væk et eller andet sted med Zayn, og jeg havde egentlig ikke haft styr på, om hvorvidt de var taget hjem eller hvad. I hvert fald mindedes jeg ikke at have sagt farvel til nogen af dem, men det var heller ikke så meget, jeg kunne huske.

Dog var jeg ikke i tvivl om, hvad der var sket i går nat, og det blev kun bekræftet af den lyshårede fyr, der roligt lå og sov med en arm omkring mig for at udvise tryghed.

Jeg havde intet i mod, at Niall lå her, og at jeg havde været sammen med ham. Det var ikke det, mine tanker fløj rundt i hovedet af. Det var kysset med Perrie, som jeg ikke kunne finde ud af, for det havde bare føltes alt, alt for godt, og jeg var klar over, jeg blev nødt til at få snakket ud om det med hende. Vi kunne ikke bare fortsætte et venindeforhold uden at få tingene snakket igennem.

Til min overraskelse havde jeg ikke så slemme tømmermænd, som jeg havde haft, sidst jeg drak. Efterhånden havde jeg erfaret, at det var som om, at jo mere jeg drak, jo bedre blev mine tømmermænd faktisk – hvor sygt det så end lød.

Med et gab besluttede jeg mig for at skubbe tankerne om Perrie væk og i stedet putte mig længere ind til Niall. Det var mere fornuftigt at være sammen med ham lige nu. Han var også en fyr, og det gjorde det hele så meget nemmere. Og selvfølgelig var han også sød, og han kunne virkelig bringe sommerfugle frem i min mave.

Da jeg bevægede mig, løftede Niall sin arm en lille smule, så jeg kunne ligge mig ordenligt ind til ham.

”Er du vågen?” mumlede jeg mod hans bryst, da jeg kunne mærke, at han gabte. Han gabte hurtigt færdigt, før han nikkede langsomt. ”Ja, lidt,” mumlede han og lukkede endnu engang armen helt om mig.

”Lidt?” gentog jeg og kunne ikke lade være med at grine over det, for det lød en smule dumt. Hvordan kunne man kun være lidt vågen? Niall grinede hæst. ”Ja.. sådan.. jeg er på kanten til at sove, selvom jeg er vågen,” forklarede han.

Jeg svarede ham ikke. I stedet lå jeg og nød ham og den dejlige tryghed, han gav mig. Det kom bag på mig og så alligevel ikke. I går havde vi ikke snakket så meget sammen, og jeg havde ikke været sammen med ham udover til arrangementer og så den ene gang, hvor han passede tømmermandsramte mig. Men der havde helt sikkert været en eller anden kemi i mellem os fra starten af, og det var nok også det, der gjorde, at vi var endt her.

Jeg var ikke helt sikker på, hvor lang tid vi lå her, men til sidst endte jeg med at tvinge mig selv til at vikle mig ud af Nialls varme greb.

”Har du ikke et eller andet, du skal med arbejdet i dag?” spurgte jeg nysgerrigt om. Først bagefter gik det op for mig, at det lød som om, jeg godt ville af med ham, hvilket virkelig ikke var tilfældet.

Niall smilede. ”Vil du have mig væk?” drillede han og blinkede, ”men nej. Vi har fri i dag, så det er rigtig rart. I sær, når man har været ude og drikke dagen før,” betroede han mig, og jeg grinede kort. ”Ja, jeg kan godt se, hvad du mener. Er du sulten? Skal jeg lave noget morgenmad? Er der noget, du har lyst til? Jeg kan godt gå ned og hente det, hvis det er,” jeg snakkede løs til ham, og han endte med at ligge en finger for mine læber.

”Du snakker for meget,” konstaterede han med et grin, og jeg kunne mærke, hvordan jeg rødmede en anelse ved hans ord. ”Er det noget dårligt?” spurgte jeg usikkert. Han rystede på hovedet.

”Slet ikke, men du skal ikke tænke så meget på mig. Du skal ikke gå ned og hente noget til mig. Ude i offentligheden er jeg måske noget specielt, men i mit privatliv vil jeg gerne behandles som en helt normal person, så det skal du også,” forklarede han mig. Jeg nikkede forstående.

”Okay så.. Men så.. vil du have noget af det morgenmad, jeg har i mit køleskab?” med vilje lagde jeg ekstra tryk på det sidste, så han forstod, at jeg nu behandlede ham som en helt normal person.

Han grinede. ”Når du spørger på den måde, så vil jeg da ikke have noget i mod det,” indrømmede han, og jeg smilede, før jeg rejste mig om. Hvor alt denne overskydende energi pludselig kom fra, kunne jeg ikke helt finde svar på, men det gjorde mig bestemt ikke noget, at jeg var så fyldt med det.

Meget bedre end de gange, hvor man var slået ud af tømmermænd i op til flere dage efter, for det var ikke særlig sjovt. Overhovedet.

Jeg kiggede overrasket ned af mig selv, da det gik op for mig, at jeg rent faktisk havde en t-shirt på og også et par shorts. Var det mig eller Niall, der havde insisteret på, at jeg skulle have tøj på, da vi havde haft sex? Det kunne jeg ikke svare på, men det var en anelse spøjst alligevel.

Niall fulgte efter mig ud i køkkenet, hvor jeg gik hen til mit køleskab for at se, hvad jeg overhovedet havde derinde. Smør, pålægschokolade, kyllingepålæg, leverpostej, en vildt lækker ost, pesto, syltetøj, mælk, yoghurt, gulerødder, peberfrugter.. pandekager!

”Har lige fundet gud,” konstaterede jeg til Niall, der havde et øjenbryn og kiggede forvirret på mig. Med det samme holdt jeg pakken med pandekager frem mod ham, og han smilede. ”Fuck, hvor er det lækkert,” medgav han, og jeg nikkede ivrigt.

”Jep. Så skal de bare lige smides i mikroovnen, og så er de klar til at blive spist,” mumlede jeg lidt for mig selv, imens jeg åbnede pakken op med håndkræft – hvilket jeg var overrasket over, at jeg kunne, for normalt skulle jeg bruge en saks til alt.

Da jeg havde fået smidt to ind i varmen, fandt jeg en bakke frem, hvorefter jeg gennemrodede flere skabe for at finde nutella og sukker og så køleskabet for at få syltetøj og pålægschokolade. Jeg plejede ikke at spise pandekager med pålægschokolade, men noget sagde mig, at alt kunne bruges til pandekager. I så fald alt usundt.

Jeg byttede pandekagerne ud med to andre og blev ved sådan, indtil jeg havde varmet dem alle sammen og stillet dem på en tallerken på bakken.

”Kan du kigge i køleskabet efter noget at drikke? Jeg tror, der er mælk, juice, saftevand og noget i den stil. Måske også kakao,” jeg nikkede hen til køleskabet, og Niall gik hurtigt derhen.

”Intet saftevand, men de andre ting. Hvor har du glas? Her?” før han nåede at få mig svar, havde han åbnet det korrekte skab op og tog to glas ud, før vi begav os ind i stuen.

Selv efter kun anden gang efter druk med Niall kunne jeg konstatere, at han var en af dem, men godt gad tilbringe sin dårlige dag sammen med. Han spiste selv ligeså meget, så nu havde jeg to personer, jeg ville være sammen med på sådan en dag; Johanne og Niall.

Der var stilhed i mellem os, imens vi grådigt indtog vores pandekager. Personligt havde jeg alt for meget nutella på mine, og på de to, hvor der ikke var nutella, fik jeg overdrevet en anelse for meget med syltetøjet og sukkeret.

”Hyggede du dig i går?” spurgte Niall om midt i det hele. Jeg tog en tår af min kakao og nikkede.

”Meget. Jesy er vildt sød. Faktisk er jeg stadig overrasket over, at Johanne og jeg blev inviteret, når vi slet ikke på nogen måde kender hende,” indrømmede jeg. Niall grinede. ”Ja, jeg synes personligt, at det var hyggeligt, at I var med,” sagde han så.

”Aw, nu smigrer du,” drillede jeg og prikkede ham en enkelt gang på hans kind. Han hævede et øjenbryn. ”Okaaaay, hvad gik det ud på?” grinede han, da jeg igen koncentrerede mig om min drikkevare.

Som var det det mest normale på jorden, trak jeg på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, det passede bare ind,” mumlede jeg, selvom jeg godt kunne se, hvor dumt det lød. Niall grinede. ”Nå, så det er sådan noget, du bare lige gør, eller?” spurgte han med et drillende blik.

Jeg trak på skuldrene. ”Måske, måske ikke, og hvad hvis jeg gør?” endte jeg med at sige efter lidt tid, hvor jeg blot havde siddet og kigget dumt på ham og søgt efter noget fornuftigt, jeg kunne svare ham.

 

 ***

 

”Johanne, jeg mener det her. Jeg skal fortælle dig noget seriøst, og du må love, at du ikke griner af mig,” mumlede jeg. Det var to dage siden, der var fest, og jeg havde igen fundet tid til at være sammen med Johanne.

”Seriøst, du kender mig. Jeg har lyttet til alt dit lort, så jeg tror trygt, du kan sige det til mig, uden jeg griner. Hvad er det?” hun satte sig på min seng og kiggede spørgende op på mig. Jeg bed mig i læben. Jeg følte næsten, at det var flovt at sige til hende, selvom hun vidste alt om mig.

Jeg sukkede. ”Det her er bare virkelig.. anderledes,” sukkede jeg og satte mig ved siden af hende. Hun himlede med øjnene. ”Seriøst, Skye, hvad ved jeg ikke om dig? Hver gang du skal fortælle mig noget, forsikrer du mig altid om, at det er underligt,” sukkede hun. Det var let at se, at hun nu bare ventede på, at jeg ville sige det.

”Okay så. Men jeg dræber dig, hvis du griner.. Men du ved godt, at Perrie har en kæreste, ikke? Zayn?” jeg kiggede på hende for bekræftelse, og hun nikkede, så jeg fortsatte: ”Okay. Jeg kyssede med hende i går. Perrie,” jeg kiggede væk fra hende, da jeg havde sagt det, for jeg havde ikke engang lyst til at høre hendes reaktion.

Der gik kun et par meget få sekunder, før Johanne udbrød: ”Seriøst? Hun er også fucking flot, hvor er det awesome!” da hun havde sagt det, kiggede jeg forvirret op på hende. ”Vent hvad? Kan du lige gentage det der?” spurgte jeg mistroisk og rynkede på panden.

”Det er da mega awesome. Hun er flot, og det er rimelig godt klaret. Men fortæl mig om det. Hvad er det, du er flov over?” hun foldede benene sammen i skrædderstilling, så det virkede som om, at hun var klar på at få den helt lange roman at vide.

”Jeg er flov over, at det føltes godt, da jeg kyssede hende. Og.. jeg følte mig tiltrukket af hende, så det var like.. jeg gik ind i det, ligesom når det er en fyr,” igen kiggede jeg væk. Men endnu engang overraskede Johanne mig.

”Ja, det eneste, du, eller I, skal passe på er, om Zayn finder ud af det. Gik hun også ind i det?” spurgte hun om og lagde hovedet en smule på skrå. ”Jeg ved det ikke helt.. men det virkede sådan, for hun virkede helt forvirret over det bagefter,” betroede jeg hende.

Hun nikkede. ”Du skal nok tage hen og snakke med hende face to face i ædru tilstand, så I kan få det afklaret. Men seriøst, der er ikke noget at være flov over. Jeg synes, det er awesome, hvis du også er til piger,” hun slog ud med armene.

Jeg var ikke helt sikker på, hvordan jeg skulle reagere på hendes reaktion. På et eller andet punkt havde jeg været mere forberedt på det, hvis hun var flippet ud og havde sagt, at jeg under ingen omstændigheder kunne være til piger, at det ikke var rigtigt, og at Perrie også havde en kæreste, men nej. Hvorfor havde jeg egentlig også regnet med andet? Alt hvad jeg gjorde støttede Johanne mig jo fuldstændig og hundrede procent i.

”Well.. Det ved jeg så ikke.. Altså, det ville nok ikke være sket, hvis ikke vi var fulde, men jeg var i hvert fald ikke så fuld, at jeg har glemt noget af det, for jeg husker det hele, jeg var bare nået til det punkt, hvor jeg var så fuld, at jeg ikke tænkte over eventuelle konsekvenser.. Og jeg ved jo ikke, om Perrie bare.. vil sige, at hun var fuld, og at det var en fejl?” sukkede jeg. Tanken gjorde mig rent faktisk trist til mode.

”Ja, det ved du så ikke, før du har snakket med hende! Men fortæl mig mere om det. Hvor var det henne? Der er da i hvert fald ikke nogen, der har set jer, virker det som om. Ellers tror jeg, at det var kommet ud til selve festen,” mumlede hun overvejende.

Et smil gled ubevidst over mine læber, da jeg tænkte tilbage på det. Det havde egentlig været rimelig romantisk.

”Vi gik en tur op på taget for at få noget luft, og så kom vi til at snakke om stjernerne, og de var flotte, og der var mange, og at det var en smuk aften.. og så fortalte hun mig om hendes og Zayns forhold, som åbenbart haltede lidt.. Og så.. skete det bare..” mumlede jeg.

”Under stjernerne..” Johanne så helt drømmende ud, da hun sagde det, ”det lyder virkelig, virkelig fantastisk, Skye,” det var lang tid siden, jeg havde hørt hende lyde så romantisk, drømmende og alvorlig, som hun gjorde lige nu.

Jeg nikkede. ”Jep, det var det også, hvis jeg skal være ærlig. Men tror du ikke bare, at.. at det er sådan et veninde-crush vi har på hinanden, fordi vi lige har lært hinanden at kende?” spurgte jeg. Hvorfor jeg blev ved med at bore i det, vidste jeg ikke, men noget fortalte mig, at jeg prøvede at overbevise mig selvom, at jeg bestemt ikke på nogen måde kunne finde på et finde en pige tiltrækkende.

Tanken var aldrig rigtig faldet mig ind, før jeg havde lært Perrie at kende. Det vendte ligesom bare op og ned på det hele, og det var så forvirrende for min stakkels lille hjerne.

”Eller også er det et rigtigt crush. Det kan du ikke vide, før du prøver at se, hvad det kan føre til. Prøv bare at tage en dag af gangen og så må vi se,” hun trak på skuldrene, og jeg vidste egentlig godt, at hun havde ret.

Jeg burde ikke gå så meget op i det. Hvis ikke jeg kunne lide Perrie, men det til gengæld Niall, så var det sådan, det var det, men hvis jeg kunne lide Perrie og ikke Niall, så var det det.

”Du har ret. Men jeg fuckede bare det hele endnu mere op i går, Johanne. Efter jeg havde kysset med Perrie, og vi kom ned fra det åndsvage tag igen, så endte jeg med at snakke rigtig meget med Niall, og ja.. så endte vi hjemme hos mig og var sammen,” sukkede jeg.

”Sex?” spurgte hun nysgerrigt om, imens hun hev en pakke smøger frem fra sin lomme, ”må jeg ryge?” spurgte hun så. Jeg nikkede og sank. ”Ja, sex. Åh gud, jeg er sådan en idiot,” klynkede jeg og begravede ansigtet i hænderne.

Hun rystede på hovedet. ”Skat, du er forvirret, og det er altså helt okay. Du er ikke nogen idiot. Giv dig noget tid til dig selv og dine følelser og få snakket med Perrie,” mumlede hun, og jeg nikkede. Hun havde ret.

”I mellem tiden synes jeg, at du skal tage dig en smøg,” fortsatte hun så og rakte sin pakke frem mod mig. Et smil gled over mine læber, og jeg tog med en elegant bevægelse en smøg ud af pakken.

”Tak,” sukkede jeg så. Johanne var den bedste – hun var her altid for mig uden undtagelser. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, så basically sker der ikke så meget i det her kapitel andet end man finder ud af, at hun var sammen med Niall, efter hun havde kysset med Perrie. Tror I, hun gør det for at overbevise sig selv om, at hun bestemt ikke på nogen måde føler noget for Perrie, eller er det, fordi hun rent faktisk er ved at være lidt smålun på Niall? What do ya think

Tak til alle, der har læst den her! Den er kommet på 1. pladsen i den her måned, og det betyder så meget for mig! Tusind tak!!!

Mirah.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...