En morgens lys.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Amelias er en ung positiv pige, med mod på livet, men da hun på hendes arbejde, for til opgave at skrive en ny artikel, bliver det livs ændrende for både hende og hendes nærmeste.
Dette er Amelias kamp for at finde sig selv og finde sine mål og drømme.

8Likes
16Kommentarer
504Visninger
AA

2. En ny opgave.

Vinden legede med Amelias lange lyse hår, imens hun smilende cyklede af sted, ned igennem de små brostensbelagte gader i den gamle del af Ribe. Hendes nederdel blæste rundt i den varme september brise, og solen varmede hendes kinder.

Hun rundede et gadehjørne, og kom så til en lidt større vej, hvor hun kun skulle cykle ned af forbi 4 huse, så var hun ved sit mål; en stor, gammel grå port.

Når man så porten ude fra, så den ikke ud af meget, men når man gik igennem den, var det som om man kom til en helt ny verden. Porten førte om til en lille baggård, der var fyldt med planter og blomster af alle slags. Overalt var der farver at se, og hun på en ganske lille sti, der førte fra porten over til huset, var der ikke jord, som var spækket til randen med farverige blomster.

Amelia trak sin blå cykel ind igennem porten, og gik glad op af den lille, korte sti. Henne ved huset stillede hun sin cykel op af væggen, og tog sin lille lysebrune skulder taske op af cykelkurven.

I det hun gik de 3 skridt hen til den hvide dør, med de små ruder i, tog hun sig selv i at fløjte. Hun var som regel altid glad, men i dag, var der bare et eller andet fantastisk ved.

Lige inden for døren, var der en række knager til højre, hvor hun hængte sin skuldertaske. Ved siden af knagerne, var en lille bitte kommode, med et stort rundt spejl over. Til venstre i den lille gang var en kæmpe hvid trappe.

Amelia kiggede lige en sidste gang ind i spejlet, i det hun passerede det, for at se om alt var som det skulle være. Hun smilede glad godmorgen til hendes spejlbillede.

For enden af gangen, var en lettere slidt gammel, patineret hvid dør. Amelia trak håndtaget ned, og trådte glad ind. Inden for døren, var et stort rundt bord, plads til 10 mennesker, men lige nu sad der kun 3. I den modsatte ende af døren, som Amelia lige var kommet ind af, stod en hvid tavle, hvor en middel aldrende, smuk kvinde stod og var ved at skrive noget ned med en orange sprit tusch.

Hun kiggede op og sagde smilende; ”Godmorgen Mellia!”, og vendte så igen sin opmærksomhed imod tavlen, hvor hun fortsatte sine skriverier.

”Godmorgen Cassy” Sagde Amelia, og grinte lidt for sig selv, over hendes dejlige chefs små mærkeligheder, som den med kælenavnet. Alle der kendte Amelia kaldte, hende enten Amelia eller Melli, men hendes dejlige chef, synes ikke at det var helt godt, så allerede fra første dag hvor Amelia startede på magasinet, var hun blevet kaldt Mellia.

Amelia satte sig ved det runde bord, hvor hun blev mødt med smil og venlige ansigter fra hendes tre arbejdes kolleager.

Det var hendes lille familie. De var alle så forskellige som de kunne være, men alligevel enige om at de alle elskede hinanden.

Der var Sussi, en meget stille og til tider alternativ ung kvinde, der i 9. havde droppet ud af skolen, og flyttet hjemmefra. Cassy havde set hende tegne graffiti på en væg, og var blevet imponeret over hendes dygtige hånd, med en spraydåse, til at tegne.

Sådan blev Sussi ansat her på vores lille teenage blad og på mange måder er hun stadig som deres alle sammens lille perle, for hun er den yngste og udadtil den mest skrøbelige.

Ved siden af Sussi sad Timo, deres mode og fashion ekspert. Ham havde Cassy også ansat på en smule anderledes måde.

Det var engang hvor hun havde været til en mode messe, for at følge med i den nyeste mode til vores blad, hvor hun igennem hele salen havde kunnet høre en meget vred mandestemme råbe op, og skælde ud, da hun gik derhen så hun Timo stå der og råbe af nogle unge modeller, fordi de ikke havde taget det rigtige tøj på.

Timo blev fyret fordi han havde en anden holdning til hvad der ville blive ’det næste store hit’, men Cassy så straks potentiale i ham, og ansatte ham.

Siden den dag har mode siderne i deres blad altid været på toppen, og de var glade for Timo. Han var mest som deres alle sammens storebror, da han på nær Cassy var den ældste med sine 32 år på bagen.

Sidst men ikke mindst var der også Lina, deres kost, sundhed og trænings ekspert.

Hun var den eneste der var blevet ansat på almindelig vis med jobsamtale, og alt det der.

Lina er en 26årrig, slank og utrolig morgenfrisk kvinde, der altid er klar med et råd, til den der mangler hjælp.

På mange måder kunne Amelia rigtig godt lide Lina, selvom hun til tider kom med nogle halvspydige kommentarer.

Cassy var blevet færdig med at skrive på hendes tavle og kiggede forventningsfuldt ned på dem alle fire.

”Nu skal i bare høre! Vi har fået en kæmpe chance!” Startede hun sin tale, og allerede der, små grinte Amelia med de andre, for de vidste godt at dette sikkert bare var endnu et af Cassys ’Store, men geniale idéer!’, som aldrig rigtig førte til noget, der hverken var stort eller genialt.

”Danish Magasin Publisher holder en stor konkurrence, hvor alle ’små’ blade må melde sig til. Først er der de indledende runder hvor man skal klare nogle forskellige opgaver, som et team!”

Hun holdte en kunst pause og smilede på sin egen hemmelighedsfulde måde ned til dem, men fortsatte så;

”Hvis vi går videre ryger vi i finalen, og hvis vi vinder finalen for vi sponsoreret reklame, publicering, rejser og alle andre udgifter til bladet i et helt år, så man kommer godt i gang, som de kalder det!”

”Det lyder mega sygt nice!” Sagde Sussi begejsret, imens hun prikkede drillende til Timo og sagde; ”Så skal vi nok owne alle de der snobbede mode’folkens”

Timo grinte med, ved tanken om det og alle var generelt bare glade hvis de kom så langt som til finalen ville de måske have en chance!

”Amelia?” Amelia hørte Linas stemme sige sit navn men reagerede ikke, hun var alt for langt inde i sine egne tanker. Tanker om rejser! Rejser rundt i hele verdenen for at tage billeder og skrive artikler om andre kulture og steder.

Cassys stemme brød i gennem deres begejstring da hun sagde;

”Der er dog lige et lille problem”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...