Dramione - Forbidden love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 3 maj 2014
  • Status: Igang
Der er gået 20 siden Harry og hans venner forlod Hogwarts for sidste gang. Hermione har giftet sig med Ron, og har en succesfuld karriere i ministeriet for magi. hun bliver med stor sandsynlighed, valgt som en næste minister. hun lever det perfekte liv. Men Hermiones verden bliver vendt op og ned, da hun pludselig møder en gammel flamme. Draco Malfoy er også lykkeligt gift, og far. Følelser som for længst var glemt, blusser op igen. Har Draco det på samme måde? Og hvad med Ron?

13Likes
9Kommentarer
1265Visninger
AA

2. Første kapitel

Med hurtige skridt gik jeg gennem indgangshallen i Ministeriet for magi. Få minutter før havde jeg sagt farvel til mine børn da de skulle med Hogwarts ekspressen, til Hogwarts. Jeg holdt mit blik fæstnet til jorden da jeg gik mod mit kontor. Ingen skulle se mit forgrædte ansigt. Ingen måtte kende til de følelser som jeg troede var væk for mange år siden. Men den som aldrig måtte kende til den var Ronald. Jeg elskede han, det gjorde jeg virkelig. Men jeg kunne ikke kontrollere mine følelser. Jeg satte farten op for at nå elevatoren. Da jeg endelig nåede derhen, var jeg den eneste deri. Jeg åndede lettet op men ventede med at løfte mit blik.  Mine tårer var tørret ind og jeg håbede på at mine øjne ikke længere var røde og hævede, da jeg forskrækket kiggede op da en hånd sørgede for at dørene ikke lukkede helt. Jeg så ind i hans blege grå øjne, mens han med en hånd børstede det næsten hvide hår væk. Draco Malfoys læber skilte sig i et overrasket gisp, da han så mig. 

Med stive skridt gik han hen i det fjerneste hjørne af elevatoren, og der lagde sig en akavet stilhed over os da dørene endelig lukkede og vi kørte opad. 

Vi havde ikke sagt et ord mens elevatoren bevægede sig. Han stod af på først mulige etage, selvom at han ikke havde noget ar gøre med hans arbejde som healer. Jeg havde ikke bevæget en muskel siden han trådte ind, og mine spændte skuldre var helt ømme. Jeg havde næsten ikke fået arbejdet, og det jeg havde fået nået var blevet gjort i stilhed. 
Efter arbejdet tog jeg hjem til Ron. Jeg havde ladet som om at der ikke var noget i vejen, og havde givet ham et kærligt kys på kinden. Min kærlighed til ham var ikke falsk, men jeg havde dårlig samvittighed. Jeg gik tidligt i seng, og mens jeg lå der i mørket og græd mig i søvn, tænkte jeg at jeg ville besøge Draco på hospitalet.
 

Om morgenen næste dag, viste jeg det bedste smil, jeg havde, frem. Folk kunne mærke min positivitet og  beslutsomhed, og hilste allesammen på mig med respekt i stemmen. Jeg satte mig bag mit skrive bord og underskrev de nødvendige papirer så hurtigt jeg kunne.

Jeg trådte ind i indgangshallen gennem den gamle butiksfacade, som skjulte stedet for mugglere. Ved skranken spurgte jeg den unge healer, om hun vidste hvor jeg kunne finde Draco Malfoy. "Jamen selvfølge, mrs. Weasley!" Stammede hun da hun genkendte mig som en af kandidaterne til posten som Minister for Magi. Hun forklarede mig vejen til hans kontor. Jeg takkede hende, og gik med bestemte skridt mod trapperne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...