Dramione - Forbidden love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 3 maj 2014
  • Status: Igang
Der er gået 20 siden Harry og hans venner forlod Hogwarts for sidste gang. Hermione har giftet sig med Ron, og har en succesfuld karriere i ministeriet for magi. hun bliver med stor sandsynlighed, valgt som en næste minister. hun lever det perfekte liv. Men Hermiones verden bliver vendt op og ned, da hun pludselig møder en gammel flamme. Draco Malfoy er også lykkeligt gift, og far. Følelser som for længst var glemt, blusser op igen. Har Draco det på samme måde? Og hvad med Ron?

13Likes
9Kommentarer
1197Visninger
AA

5. Fjerde kapitel

Jeg kunne ikke koncentrere mig. Der var gået næsten en uge siden mit lille møde med Draco, og mit skrivebord var dækket af rapporter som skulle læses og dokumenter som skulle underskrives, men mit hoved ville ikke fokusere. Til højre for mig stod et billede af Ron og børnene fra sidste jul. Måske var det bare mig, men det så ud som om at den rødhårede mand med armene rundt om min datter kiggede dømmende på mig. Med et suk tog jeg billedrammen og lagde den ned i den ene skuffe, mens jeg forsøgte at ignorerede  dæmpede udbrud fra den lille udgave af min familie. 

Jeg skubbede min stol ud fra bordet og rejste mig op. Jeg havde været ekstremt rastløs på det sidste og havde undgået alle. Det var ikke godt for min valgkamp at jeg var så ukoncentreret, men jeg kunne ikke lade vær med at se hans blege øjne for mig. Et ufrivilligt smil trak i min mundvig. jeg rejste mig op med et sæt da jeg hørte en let banken på min lukkede dør. Men tunge skridt gik jeg hen og åbnede den. Jeg behøvede dårligt nok at åbne døren 20 centimeter før at en hvid ugle fløj ind og landede på min skrivebord. Med et let *dunk* lod den den enkel hvid rose falde ned på den mørke træplade. En perfekt rose uden den mndste fejl. Helt snehvid. Med tårer i øjnene bed jeg mig i neglen. Var det Ronald som havde sendt den? Med rystende hænder rakte jeg ud efter den. En lille seddel var fastgjort til stængelen, men mine hænder kunne ikke holdes i ro. Med et hvin trak jeg min hånd til mig, og en lille bloddråbe blev dannet på spidsen af min finger. Jeg stak fingeren i munden og smagte jern. Mine øjne var lukkede mens jeg tog en dyb indånding og atter ragte ud efter seddelen. Langsom frigjorte jeg den fra den grønne stængel, og læste teksten:

Jeg elsker dig.

- Draco.

Med et gisp gav jeg slip på den lille seddel og lod den falde til jorden. Jeg faldt ned i den store kontorstol med et bump og begravede ansigtet i mine hænder. Hvad havde jeg dog fået rodet mig ud i? hvorfor kunne jeg ikke bare være tilfreds med det som jeg havde? Mine skuldre rystede , og da jeg kiggede op og så min reflektion i det kunstige vindue i den anden ende af rummet, var mine kinder sorte af udtværet maskara. 

Den hvide ugle gnubbede sit næb mod min hånd, og et lille smil krusede i min mundvig. Jeg lukkede øjnene, og lnagsom talte jeg til ti. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Jeg åbnede mine øjne og tørrede maskaraen af. Jeg måtte være stærk. Jeg havde ægtet Ron og jeg elskede ham og ingen anden. Om og om igen gentog jeg disse ord. Forhåbendtlig ville jeg en dag tro på dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...