My love vs. what I love (1D)

Victoria, 18 år, lever sit liv som elitesvømmer i Danmark, men der har hun ikke altid gjort. Som lille boede hun i Irland med sine forældre, men de blev skilt og hun tog med sin mor til Danmark. Da hun var lille var hun venner med en meget speciel person, også kaldet Niall Horan, som senere hen blev en del af bandet One Direction. Selvfølgelig savner hun ham, men hun har ændret sig og kommet videre. Hvad sker der hvis Niall en dag lige pludselig dukker op? Får hun nye venskaber? Og hvad sker der når der sniger sig en forelskelse frem? Kan hun få hele sin hverdag til at fungerer?

14Likes
14Kommentarer
1273Visninger
AA

6. The day before

Dagene gik, og jeg fik snakket alt igennem med Max jeg var så ked af at skulle forlade ham, jeg havde aldrig nogensinde troet det ville ske, og det havde han nok heller ikke. Men på den anden side var jeg glad. Han var så forståelig over for det hele. Han kendte alt om min fortid, og vidste også godt jeg ikke havde nogen fremtid, hvis jeg ikke snart begyndte enten at studere, eller finde et job. Han forstod godt hvorfor jeg havde brug for at starte på en frisk, og det var jeg virkelig taknemmelig over. Vi aftalt vi ville holde kontakten. Facebook længe leve. Niall og jeg havde også fundet ud af hvornår vi skulle rejse, og det stod sådan til at det var i morgen eftermiddag.

I dag var det torsdag, og klokken var 8 om morgen. Jeg havde fået pakket alt mit tøj ned. Bukser, bluser, T-shirts, shorts, afslappende og løst tøj, varmt tøj, luftigt tøj, og selvfølgelig mit fest tøj, man tager ikke til London, uden at regne med ikke at tage til fest mindst en gang. Okay, faktisk havde jeg ikke pakket alt mit fest tøj ned, jeg manglede en kjole. Men det var der en grund til. Max og Niall havde arbejdet sammen, og havde fået stablet en ’afskedningsfest’ på benene. Det var faktisk helt vildt, jeg troede Max ville være sur på Niall, da han jo var en af grundene til jeg skulle af sted, men tværtimod, de klingede vildt godt sammen. Det var jeg rigtig glad for at se. Det var også deres ide med festen, Niall havde faktisk selv kontaktet Max.
Men i dag var dagen, hvor den skulle holdes, og jeg var klar. Det skulle nok blive en hyggelig dag, med mine tætteste venner. Vi skulle starte med at spise hjemme ved Max, og efter ville vi tage i byen. Jeg glædet mig helt vildt, og alligevel var jeg lidt trist. Jeg ville jo nok ikke rigtig komme til at se mange af dem igen.

Jeg tror jeg havde vækket Niall i al min pakning, for han rykkede i hvert fald lidt på sig. Hurtig som lynet var jeg straks ovre ved min, eller den seneste månes tid, vores, seng. Jeg gik op i den og begyndte så at hoppe. ”NIIIIIIIIIAAAAAAAAAAALLLLLLLL! JEG VED DU ER VÅÅÅÅGEN” skreg jeg, nok så alle i huset kunne hører det. Apropos ´huset´ så var min far stadig ikke taget hjem, og han sov heller ikke på sofaen mere. Det næste der skete var sikkert at min far og mor var sammen igen. Altså, det ville da være hyggelig nok, og det var da værd at håbe på.
”Jajaja Vic, jeg er vågen, fordi DU vækkede mig.” svarede han mig, lidt morgensur. ”Men Niall, jeg er så spændt og nervøs for i dag og i morgen!” Niall satte sig stille op i sengen. Dynen faldt ned af hans overkrop, så den afslørede nogle af hans mavemuskler. Jeg kom vidst til at stirre lidt, men håbede på han ikke opdagede det. Et hæst grin kom fra ham. Okay, han havde opdaget mig. Pinligt.
”Vic, du stirrer.” Jeg vendte hurtigt mine øjne op imod hans. Men det skulle aldrig have gjort, for de fløj længere op, og landede på hans hår. Han havde rodet morgenhår, men wow hvor var det sexet! Igen blev jeg taget i at kigge. ”Victoria!” det var kun i alvorlige sammenhæng han brugte hele mit navn. ”Hører du over hovedet efter hvad jeg sidder og siger til dig?” ”Hvad?” var det eneste jeg kunne få ud. Igen grinte han. Han måtte seriøst stoppe med det her.
”Hvis du ikke er parat til at tage af sted, så lader vi bare være. Det er helt op til dig!” sagde han så, ret seriøst. ”Niall, jeg er parat. Jeg er bare nervøs. Hvad hvis alle her hjemme glemmer og dropper mig? Hvad jeg ødelægger din karriere? Hvad hvis jeg aldrig finder et job? Hvad hvis ’drengene’, dine bandmedlemmer, ikke kan lide mig?” ”Victoria! Stop så! Du vil ikke ødelægge min karriere! Og det med job, det skal vi nok finde ud af! Og drengene vil ikke kunne lide dig!” Da han nævnte det sidste tøvede han lidt, og jeg blev lidt trist og så ned. Jeg mærkede en hånd på min skulder. Straks så jeg op i Nialls øjne. Han smilte og grinede lidt af mig. ”De vil ikke kunne lide dig. De vil ELSKE dig!” sagde han beroligende. Jeg sad helt mundlam, men fik endelig taget mig sammen til at sige noget. ”Det ved du jo ikke.” Han fjernede sin hånd og grinede lidt af mig….. igen. ”Skal vi væde en tier på de gør det?” sagde han kækt. ”Aftale” svarede jeg mindst ligeså flabet.

Vi sad lidt tid uden rigtig at sige noget til hinanden. ”Hvad hvis jeg ikke kan få mit liv til at hænge sammen? Og hvad jeg ikke bliver optag-” Jeg stoppede mig selv i at tale. Og i stedet fór jeg hen for at tænde for min computer. For en uge siden havde jeg søgt om medlemskab på et svømmehold i London. Det skulle siges at være det bedste af dem alle. Jeg gik med rystende hænder ind på min mail. Da jeg trykkede på ’Inbox’ så jeg der var en mail fra svømmeklubben. Jeg trykkede hurtigt på den, men tog ligeså hurtigt hænderne op foran mine øjne, så jeg ikke kunne se noget. Jeg var så bange for at have fået et nej. Jeg kunne mærke der var en der satte sig ved siden af mig, da jeg sad på sengen. Og efter at have levet i denne lugt i snart en måned, kunne jeg hurtigt dufte det var Niall. Han lænede sig lidt hen imod mig. Nok for at læse på computeren. Lidt efter kunne jeg mærke to hænder om mine egne, som jeg stadig havde foran øjnene. Langsomt tog han fat om dem, og tog dem hurtigt væk. Jeg tog mig selv i at lukke øjnene, men hurtigt åbnede jeg dem. Jeg læste hurtigt mailen igennem. Det kunne ikke passe! Jeg var optaget! ”Niall! Jeg er optaget! Jeg skal freaking over i London med det bedste holdt der findes!” Jeg satte min computer over på mit skrivebord, og rejste mig op i sengen og begyndte at hoppe og danse rundt. Niall var hurtig til at joine mig. Vi hoppede rundt med hinanden, da døren til mit værelse blev åbnet. I dør åbningen stod mig mor og far og holdte om hinanden. What?! Vi stoppede lige så stille med at hoppe. Der lagde jeg mærke til hvor forpustede vi var. Og jeg var nok ikke den eneste der lagde mærke til det. For da min og Niall kiggede på hinanden, brød vi begge ud i grin. Da vores grin stilnede hen kiggede jeg hen på min mor og min far, som stod og så helt nyforelskede ud. ”Hvorfor så glad min pige?” spurgte min far så. ”JEG ER OPTAGET I SVØMMEKLUBBEN! DE VILLE GERNE HAVE MIG” råbte jeg glad ud i hele huset. ”Tillykke min skat!” var min mor hurtig til at sige. Og var ligeså hurtigt ovre ved mig for at kramme mig og gi’ mig at kys på kinden.

Jeg stod og lagde det sidste makeup inden vi skulle af sted. Der var ti minutter til vi skulle være ved Max. Heldigvis var der ikke så langt i bil, og min mor havde lovet at kører os der hen, og så kunne vi selv tage en taxa hjem.
”Er prinsessen klar til at gå?” kom Niall glad op til mig og spurgte om. Jeg nikkede kun og rettede mig om mod Niall. Og der måtte jeg tage HAM i at stirre. ”Wow,” sagde han imens hans kæbe hang nede ved gulvet. Okay.. måske ikke helt.. Men i ved, overdrivelse fremmer forståelse. Vi gik sammen ned til min mor. Vi kunne nok godt lidt ligne et par. Men det var vi ikke!
”Klar til at kører?” spurgte min mor og så på os. Vi nikkede begge to, og satte os ud i bilen.

Da vi ankom til Max var der allerede gang i den. Alle var glade og i godt humør. Da vi trådte ind havde jeg gået rundt og sagt hej og krammet alle. Jeg hyggede mig virkelig i alle disse dejlige menneskes selvskab! Stemningen var så god, og overhovedet ikke trykket, på trods af jeg skulle rejse i morgen. Jeg fik talt med alle hjemme ved Max. De ønskede mig held og lykke i fremtiden, for de vil nok ikke lige huske at gøre det, i nat når vi havde fået lidt at drikke.

Da klokken blev 23 besluttede vi os for at tage på et godt diskotek i byen. Da vi kom der over blev vi hurtigt alle væk fra hinanden. Men jeg holdte mig dog til Niall, efter som det var ham jeg skulle følges hjem med.

Der var gået, jeg ved ikke hvor lang tid, 2 timer, og jeg havde fået nogle drinks indenbords, kunne man nok roligt sige. Jeg så hen på Niall og sendte ham et kæmpe tandpastasmil. Han gengældte det hurtigt. Jeg lænede mig over mod ham for at spørge ham om han ikke ville med ud og danse, da Max kom og satte sig i midten af den sofa vi sad i. Max lagde en arm rundt om mig og kiggede mig intenst ind i øjnene. Det havde han aldrig gjort før. Han lænede sit hoved og overkrop tættere og tættere på mig. Man kunne godt lugte han havde fået en del at drikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op med både ham og mig selv. Det føles så forkert. Han blev ved med at rykke over imod mig, og selvom jeg var fuld føltes det stadig ikke rigtigt. Jeg prøvede at læne mig længere væk fra ham. Men det hjalp ikke da han tog fat i mig. Da jeg bare sad der og følte mig skide utilpas, imens alkoholen tog over, var det eneste jeg kunne gøre bare at sidde og le akavet. Jeg fik nogle blikke rundt omkring, men det tænkte jeg ikke nærmere over.
Jeg var nok ikke den eneste der kunne se jeg ikke følte mig tryk i situationen. For lidt da Max skulle til at presse sine læber mod mine, kom der en og rev mig væk. Pludselig lød en stemme udenfor mit øre. ”Skal vi gå ud og danse?” Jeg så op og så det var Niall der havde revet mig væk fra ham. Jeg nikkede stille, men nok til han forstod det. ”Tak” fik jeg mumlet til ham. Men så gik vi ellers i gang med at danse.

Jeg ved ikke hvor lang tid Niall og jeg havde stået ud og danset. Men en ting var sikkert. Det havde været virkelig sjovt. Jeg havde nok også fået flere drinks indenbords. Men herre gud, det var min sidste dag/nat i Danmark. En god sang spillede ind i mit ører, eller den var ikke bare god! Det var min yndlingssang. Når jeg hørte den sang gav jeg den fuld gas. Hvilket ikke var en undtagelse i dag. Jeg stod der og dansede vildt, imens Niall bare stod og grinede af mig. Det kunne være nok. Så jeg begyndte at danse op af ham. Først virkede han MEGET overrasket til at starte med. Men det var kun de første 2 sukunder. For så begyndte han ellers at danse med.
 

Nialls Synsvinkel
Da sangen var slut faldt hun næsten sammen i mine arme. Hvad skulle hun dog gøre hvis jeg ikke havde været med? Jeg grinede hæst af hende og prøvede at få hende op og stå. Vi gik sammen over til udgangen. ”Skal vi tage hjem?” spurgte jeg hende stille om. Men da jeg ikke fik noget svar, tog jeg det bare som et ’ja’.

Jeg fandt en taxi der ville kører os hjem. Da vi kom til huset, betalte jeg manden, og så var det ellers med at få Victoria ind i huset. Den måde jeg fandt lettest var at tage hende op i mine arme som en baby. Så det jorde jeg. Jeg fik låst døren op, og gik op til sengen med hende. Jeg lagde hende ligeså blidt på sengen. De dybe vejrtrækninger, de lukkede øjne, den halvt åbne mund.  Det var helt hundrede! Hun sov. Jeg havde ikke andet at gøre end at stille og roligt tage kjolen af og ligge dynen over hende. Jeg tog også selv mit tøj af, så jeg kun havde boxers på. Jeg lagde mig til rette og trak dynen over mig. Inden jeg fladt til ro, kyssede jeg hende stille på panden, og fik hvisket et godnat.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...