My love vs. what I love (1D)

Victoria, 18 år, lever sit liv som elitesvømmer i Danmark, men der har hun ikke altid gjort. Som lille boede hun i Irland med sine forældre, men de blev skilt og hun tog med sin mor til Danmark. Da hun var lille var hun venner med en meget speciel person, også kaldet Niall Horan, som senere hen blev en del af bandet One Direction. Selvfølgelig savner hun ham, men hun har ændret sig og kommet videre. Hvad sker der hvis Niall en dag lige pludselig dukker op? Får hun nye venskaber? Og hvad sker der når der sniger sig en forelskelse frem? Kan hun få hele sin hverdag til at fungerer?

14Likes
14Kommentarer
1272Visninger
AA

5. I'm going to England

Næste morgen vågnede jeg med en mærkelig fornemmelse i maven. Det var anden dag af dm, og jeg var klar. Jeg åbnede stille mine øjne, og trak vejret ind med næsen. En velkendt duft kom ind i mine næsebor, nybagte boller. Jeg vendte mig rundt og fik et mindre chok. Der lå Niall, det havde jeg helt glemt. Men så huskede jeg det hele, helt fra da han kom ind i hallen, til i går aftes hvor han fortalte mig om hans ide. Jeg kunne huske det så tydeligt.

”Det med at du ’dør’ når jeg tager hjem, har jeg måske en løsning på,” sagde han og kiggede over på mig med et nervøst blik. ”Jeg har talt med dine forældre, og de har givet dig lov hvis du vil…” Nu stoppede han igen, kom nu Niall, fortæl hvad det er! ”Jeg har tænkt på om du ville med til London og bo…. Ved mig..?” sagde han med et endnu mere nervøst blik.

Jeg lyste op i et smil, mine forældre havde givet mig lov! Niall havde lige spurgt om jeg ville med til London og bo ved ham! Wow det var alt for meget på en gang. Jeg kunne ikke andet end at give ham et KÆMPE kram!
”Det tager jeg som et ja?” sagde Niall, som så ret så glad ud.
Jeg skulle til London med Niall! Jeg nikkede som svar på hans spørgsmål. Det hele var kommet så hurtig. Han var jo kun lige kommet i dag, og nu snakkede vi om at jeg skulle med til London og bo med ham.
”Vi skal lige tale med dine forældre på et tidspunkt i denne uge, de havde vidst nogle regler du skulle rette dig efter hvis du skulle af sted. Hvilket er forståeligt nok.” han smilede stort til mig.
”Men Niall, jeg vil jo bare ødelægge din karriere hvis jeg skal bo ved dig, jeg vil bare være i vejen hele tiden,” jeg bed min nervøst i læben da jeg var bange for hvad han ville svarer. ”Du vil ikke komme til at ødelægge den, og du SKAL møde drengene!” svarede han med ivrighed i stemmen. Jeg blev så lettet inden i, det var så fantastisk. Men min tankegang afbrudt af Nialls stemme. ”Men nu skal du til at få noget søvn, du skal op og svømme i morgen, husk det. Tag en ting af gangen, og det du skal fokuserer på lige nu er dm.” Jeg nikkede bare som svar, og lagde mig ned. ”Godnat Niall,” sagde jeg. ”Godnat Victoria, husk du bare skal sige hvis jeg skal flytte mig ned på sofaen, hvis du sover dårligt” svarede han. Jeg grinte lidt af ham og lukkede mine øjne.

Jeg fik et smil på læben da jeg tænkte på det. Og faktisk havde jeg sovet fantastisk, selvom Niall lå lige ved siden af mig. Han havde en fantastisk duft. Nu lyder jeg måske vildt forelsket, men det vil jeg gerne sige, det er jeg ikke.

”Hvorfor smiler du sådan?” hørte jeg en stemme sige. Jeg drejede med det samme hovedet og kiggede ind i de flotteste blå øjne. ”Jeg kan bare ikke fatte jeg skal til London med dig og bo.” svarede jeg ham. Han lo let og vendte sig om så han lå på ryggen og kiggede op i loftet.
”Det kan jeg heller ikke,” svarede han så efter noget tid. ”jeg mener det, jeg havde aldrig troet at du ville tage med. Faktisk havde jeg troet du ville løbe væk, bare ved at se mig igen. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg havde gang i da jeg gik inde i hallen. Men jeg er virkelig glad for at du ville tage med til London.” sagde han ærligt til mig. Mine øjne var store, jeg måbede måske også en smule. Det var meget på en gang, og det hele var så godt. Han endte med at grine lidt af mig, da jeg var hel mundlam. Vi satte os begge op i sengen, og så var det ellers i gang med dages strabadser. Jeg havde jo stadig et DM der skulle svømmes.

***

Resten af dagene til DM gik rigtig godt. Jeg vandt det jeg skulle svømme, så ja, jeg kan ikke klage. I dag var det søndag. En lidt kedelig en af slagsen, der skete ikke så meget, troede jeg. Jeg sad på mit værelse med min computer, og Niall sad med hans. Vi var faktisk ret asociale, men sådan er jeg. Min mor kaldte nede fra køkkenet, både på mig og Niall. Vi lagde begge computerne fra os, og gik ned til hende i dyb tavshed. Da vi kom der ned, gjorde hun tegn på at vi skulle sætte og over for hende og min far. Vi gjorde det hun hentyd, og jeg kiggede nysgerigt over på dem. En nervøsitet spredte sig i min mave. Hvad ville de tale om?

”Ja Vic, jeg ved ikke om Niall har snakket med dig om det, men vi har givet ham lov til at tage dig med til England,” sagde hun og smilte. ”Hvis du altså vil,” fik min far hurtigt sagt. Det var så underligt at de sad og talte sammen.
”Jo det har han, og jeg vil vildt gerne med der over!” svarede jeg. Mit ansigt var et stort smil, og jeg kunne se ud af øjenkrogen at Nialls også var det.
”Det er jo super, vi ved godt du er 18, så du må jo egentlig bestemme selv, men vi har stadig nogen ting som vi gerne vil have du retter dig efter. Lad os kalde det regler,” sagde min far.
”Selvfølgelig, jeg er jo stadig jeres pige,” svarede jeg med et smil på læben, men inden i var jeg nervøs, jeg håbede ikke det var alt for stramme regler.
”Jo ser du,” startede min far ud. ”Vi vil gerne stadig have du svømmer, du er jo så god til det.” sagde han med et smil på læben. Min mor forsatte, ”så vil vi gerne have du finder et job af en elleranden art, så du kan tjene nogle penge.”  ”Og så skal du ikke forstyrre Niall for meget, du skulle nødigt gå hen og ødelægge hans karriere,” sluttede min fra af.
Jeg nikkede som et tegn på at jeg havde forstået det.
”Tror du, du kan følge dem?” spurgte min mor ret alvorligt.
”Ja, selvfølgelig” sagde jeg så selvsikkert som muligt. Efter jeg havde svaret, smilede de begge til mig, som tegn på vi godt måtte gå.
Det skulle nok gå det ovre i London. De havde vel en svømmeklub i England. Job, der skulle jeg lige finde ud af hvad jeg var god til. Og så var der det med at forstyrre Niall, det var nok det der ville blive sværest, men det skulle jeg nok klare.

Vi sad igen oppe på værelset med vores computere. Pludselig begyndte en velkendt tone at spille. Max ringede over Skype. ”Hvem ringer?” spurgte Niall, uden at kigge op fra computeren. Så vidt jeg kunne se skrev han med Harry og Zayn, hvilket vel også var okay. ”Det er bare Max fra mit hold, du ved ham jeg svømmer med. Men jeg kan bare trykke afvis, hvis det er du ikke vil have jeg skal tale med ham.” ”Neeej tag den Vic,” sagde han og kiggede op fra computeren. ”Men så skal jeg jo til at forklare ham at jeg flytter væk, som i langt væk! Det bliver så svært ikke at skulle se ham mere. Jeg vil fortælle ham det når jeg føler det er rigtigt at gøre det,” sagde jeg imens jeg kiggede ned i jorden. Da jeg kiggede op på Niall sad han og var helt rød i hovedet. ”Undskyld,” sagde han bare og kiggede væk. Hvad mente ham med undskyld? Jeg drejede hurtigtig og kiggede over på skærmen. Fuck. Han sad lige der, med tåre i øjnene. Han havde hørt alt det jeg lige havde sagt. Men jeg havde jo ikke trykket besvar. Langsom gik det op for mig at det var Niall der havde trykket det.  Jeg måtte have lignet en idiot. Jeg sad med ansigtsudtryk der sagde så mange ting. ’Undskyld’, ’fuck dig Niall’, ’jeg er ked af det Max’, ’det er desværre rigtigt’, det var bare nogen af tingende det sagde.  
”Er det virkelig rigtigt?” kom det så fra ham. Han var virkelig på kanten til at stortude. Jeg nikkede stille til ham. Og så skete det, jeg slap en tåre, han slap en tåre, jeg begyndte at stortude, han begyndte at stortude. Seriøst det her øjeblik var forfærdeligt. Efter nogle minutter stoppede vi lidt med at græde. ”Hvornår tager i så af sted?” spurgte han så. Jeg kiggede over på Niall. Han trak lidt på skulderne. ”Når du synes tiden er inde,” svarede han så. Jeg nikkede. Det ville alligevel ikke blive så let.

--------------------------------------------------------------------------

Nok ikke så godt rettet igennem.

Så kom det endelig, undskyld i skulle vente i så lang tid. Jeg har bare været lidt stresset her for tiden. Jeg har dm i morgen, så der har været træning på pogrammet. Håber i kan lide kapitlet, ved godt det ikke sker det helt store. Men hun flytter snart!

-Mrs. Directioner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...