My love vs. what I love (1D)

Victoria, 18 år, lever sit liv som elitesvømmer i Danmark, men der har hun ikke altid gjort. Som lille boede hun i Irland med sine forældre, men de blev skilt og hun tog med sin mor til Danmark. Da hun var lille var hun venner med en meget speciel person, også kaldet Niall Horan, som senere hen blev en del af bandet One Direction. Selvfølgelig savner hun ham, men hun har ændret sig og kommet videre. Hvad sker der hvis Niall en dag lige pludselig dukker op? Får hun nye venskaber? Og hvad sker der når der sniger sig en forelskelse frem? Kan hun få hele sin hverdag til at fungerer?

14Likes
14Kommentarer
1274Visninger
AA

4. Can't believe it

 

 

Nialls synsvinkel


Jeg kom gående ned i svømmehallen. Det var virkelig varmt her inde. Hvorfor havde hendes far ikke sagt det til mig? Underligt. Der var helt stille ud over piger der var ved at opfatte hvem jeg var. Jeg smilede for mig selv. Jeg kunne ikke fatte hvad jeg havde gang i. Se hende efter 7 år, og håbe på alt var ligesom før. Jeg var nervøs, usikker, bange men på samme tid glad, selvsikker, og håbefuld. Jeg savnede hende det vil jeg ikke lægge skjul på. Men det var som sagt gået 7 år, og jeg havde ændret mig. Og hvis jeg havde ændret mig, så havde hun i hvert fald også.

Jeg kom tættere og tættere på hende, tror jeg i hvert fald. Jeg kunne genkende hendes flotte brune hår og fantastiske blå øjne. Ingen tvivl, det var hende. Men hun havde godt nok ændret sig, på den gode måde. Ikke fordi hun ikke var køn da hun boede i Irland, men nu så hun virkelig fantastisk ud, det må jeg gi’ hende.

Jeg nærmede mig og jeg var vist ikke den eneste der var nervøs, man kunne helt se på hende at hun stivnede mere og mere jo tættere jeg kom på.

Det var virkelig dumt det her, hvad havde jeg overhovedet tænkt på? At jeg kunne trappe op efter 7 år og håbe på alt var som det plejede at være?
Det var min længsel der havde taget overhånd, min længsel efter at se hende igen. At kigge ind i de perfekte blåøjne og snakke om alt og intet. Det var det jeg savnede.

Jeg havde gået i mine egne tanker så længe at jeg nu kun stod én meter fra hende. Mit hjerte bankede hurtigt mod mit bryst. Hvad lavede jeg her, hvorfor havde jeg overhovedet opsøgt hendes far for at spørge om jeg ikke måtte se hende igen? Lige nu havde jeg bare lyst til at vende mig om og løbe væk. Men det kunne jeg ikke, nu stod jeg her, foran pigen jeg havde savnet i 7 år lige siden hun tog af sted. Jeg kunne ikke vende mig om og spurte væk for jeg havde savnet hende, og så må man heller ikke løbe i en svømmehal, for der kan være glat.

Jeg vidste ikke om det var fuldstendig dumt det jeg havde gang i, men det var da vær at prøve.

Der var helt stille i hallen, alle havde deres blikke rettet mod os. Det var ret så akavet, og jeg hader akavede situationer. Vi stod bare og kiggede på hinanden. Men hvad fanden havde jeg også gang i? Jeg var ved at vende mig om, da der skete noget fuldstendig uventet. Inden jeg kunne nå at sige ’risengrød’ var hun over ved mig og omfavnede mig.
Og der vidste jeg det var det rigtige at gøre, jeg følte mig hel igen.

 

Victorias synsvinkel

Han stod bare der lige foran mig og så så dejlig ud. Gud hvor havde jeg savnet ham! Han havde fået flotte lige tænder, og det dejligste ansigt. Puberteten havde gjort det godt, det måtte jeg give den.

Vi stod bare og kiggede på hinanden. Der var en ubehagelig akavet stilhed mellem os. Faktisk var alles blikke rettet mod os. Akavet alligevel...

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Inden jeg havde tænkt mig om var jeg næsten svunget mine arme rundt om ham. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg havde gang i. Det virkede så dumt at gøre det her med en, som man ikke havde set i 7 år. Hvad havde jeg egentlig gang i?

Men der var noget der brød min tanke gang.
Niall lagde sine arme om mig. Og der vidste jeg det var det rigtige jeg lige havde gjort. Gud hvor havde jeg dog savnet ham. Min Nialler var tilbage.

”Jeg har savnet dig så meget” hørte jeg mig selv sige. Jeg kunne græde. Af glæde selvfølgelig.
”Jeg har virkelig også savnet dig,” svarede han lige så stille. Han knugede mig ind til ham, imens han agede mig på ryggen.

Sådan stod vi i noget tid. Bare ham og mig der stod der midt i svømmehallen og krammede. Jeg havde lukket mine øjne, for at nyde at være tæt på ham igen, men de blev hurtigt åbnet da en i hallen begyndte at klappe. Og det spredte sig i hele hallen. Så dér stod de alle sammen, og klappede af at mig og Niall krammede.

Jeg trak mig ud fra krammet og kiggede ned i jorden, det samme gjorde Niall. Jeg lænede mig tæt på ham, så min mund var uden for hans ører. ”Kom,” viskede jeg stille i det, og trak ham af sted imod der hvor jeg ’sad’ Hvor var det egentlig vild han havde taget hele vejen her over til lille bitte Danmark bare for at se MIG igen! He’s a real friend. Just saying

Vi satte os ned, og de første 2 minutter sad vi bare og kiggede på hinanden. Det var så grænseoverskridende han var her. Jeg havde virkelig ikke troet at jeg nogen sinde skulle se ham igen. ”Jeg mener det Victoria, jeg har virkelig savnet dig,” sagde han. Jeg sad i lidt tid uden at vide hvad jeg skulle sige. Men endelig kom jeg frem til noget. ”Jeg har virkelig også savnet dig Niall. Da jeg så du kom ind i hallen i dag, det var så vildt, det er det sødeste nogen nogensinde har gjort for mig. Jeg kan ikke beskrive den mængde glæde der er inden i mig lige nu. Det er helt fantastisk. Men Niall, jeg troede du var kommet videre, og havde glemt alt om mig. Så derfor har jeg også prøvet at glemme dig, starte på en frisk, bare komme videre og-” Mere nåede jeg ikke at sige før jeg blev afbrudt af min træner. ”Victoria, selvom din ven er kommet så skal du stadig ned og svømme dit vigtigste løb lige om lidt.” Og der gik jeg i panik, de var gået videre med stævnet, og det var mig der skulle ned i det vand lige om lidt. Jeg fór op og tog min badehætte og svømmebriller op af min taske. Niall sad bare og kiggede på mig imens jeg gjorde det. Han havde et ulæseligt blik i ansigtet, men det var det ikke tid til at bekymre sig om nu.

Jeg var nået hen til den bane jeg skulle svømme på. Heldigvis, der var kun to heats til at det var min tur til at vise hvad jeg kunne. I mellemtiden havde min mor sagt hej til Niall og hjulpet ham med hvad han skulle gøre når jeg skulle svømme, for han ville åbenbart gerne se mig..?

”På jeres pladser” lød det fra dommeren, efterfulgt af en høj ’bib’ lyd, og så var jeg ellers i vandet.

Nialls Synsvinkel

Victoria var lige hoppet i vandet, på bane 4 så vidt jeg kunne se. Hun lå der sammen med de 7 andre piger i vandet, men alligevel var hun den flotteste og garanteret også den sødeste. Faktisk var hun forrest, hvilket jeg synes var ret flot.

Hun var første inde ved kanten, altså hun var først færdig. Det vil sige hun vandt! Woop woop, jubel og det hele!

Victorias synsvinkel

Efter 200 fly skulle jeg ikke svømme mere, så jeg havde fri lejlighed til at tale med alle mine venner fra andre svømmeklubber…… Og så alligevel ikke, for Niall var der jo også. Der var nogle piger der var kommet hen for at få taget billeder og få autografer, men altså, det hører til når man er kendt. Men efter denne lange dag, havde jeg nu klædt om og var på vej ud til min mors lille bil sammen med Niall. Og angående min mor, ja hende skulle jeg også lige have talt med. Hvordan kan hun forveksle navnet Niall men navnet Niels?! Og så angående Niall, vi skulle virkelig også have talt mange ting igennem om alt og intet, men også om det jeg sagde tideligere. Det med jeg troede han var kommet videre og jeg prøvede at glemme ham. Det så nemlig ud til at han tog det ret tungt. Jeg tror også han misforstod mig. Så de ting skal vi lige have talt igennem.

”Nå unger,” sagde mig mor. Unger? Helt seriøst mor?! ”Vi skal have fundet ud af hvordan i skal sove. Altså, Victoria har en dobbeltseng så der kunne i jo bare sove hvis det var.” ”Det vil jeg gerne,” hørte jeg Niall sige, hvilket fik mig til at skænke ham et kæmpe smil. ”Altså hvis der er okay for Victoria,” skyndte han sig hurtigt at sige og sendte mig et undskyldende smil. ”Det er helt fint,” svarede jeg, ”hellere dig end en eller anden fremmed Niels.” Niall kiggede undrende på mig i det jeg sagde det med Niels. ”Niels?” spurgte han, ”hvem er det?” ”Ja det må du hellere spørge mig mor om,” savrede jeg kækt, og kiggede afventende hen på min mor. Og så begyndte hun ellers sin snak med hvordan hun havde forvekslet navnet Niall med Niels og sådan. Niall sad bare og grinede med et kæmpe tandpastasmil. Han var så sød når han var sådan.

**

Yay hjemme! Jeg gjorde hvad jeg normalt plejede at gøre. Hjem, smide tasken, og så smide mig selv i min dejlige seng. Da jeg havde gjort det kom Niall ligeså stille op på værelset. Han så lidt trist ud, jeg vidste nok godt hvorfor. Det var det med jeg mente han ikke var kommet videre, som egentlig ikke var meningen at det skulle forstås sådan.
”Niall, hvad er det galt?” hørte jeg mig selv sige. Hvor er jeg dum! Hvorfor spurgte jeg om det?! Jeg ved jo udemærke godt hvad det er.
”Det var bare det du sagde om at jeg ikke var kommet videre.” Og der stoppede han den. Måske fordi jeg var begyndt at tage mit tøj af, så nu sad jeg kun i bukser og BH, men det var jo normalt for mig og jeg havde nok heller ikke lige tænkt over at Niall var her… Mindre detalje..
Jeg kiggede på ham med et spørgende blik, som et tegn på han skulle forsætte.
”Det rampe bare hårdt.. Hvad mener du med det?” Jeg havde nu fået nattøj på, uden Niall overhovedet havde kommenteret det. Han var faktisk også selv begyndt at klæde sig af. Og da han begyndte at trække blusen af, måtte jeg tage mig selv i at stirre, for wow hans sixpack var fantastisk!
”Vic, du stirrer,” sagde han med et smil på læben, og satte sig sukkende i min seng.
”Undskyld, jeg faldt bare i staver over din mave,” sagde jeg lige ud. Et endnu større smil dukkede op på hans læber. ”Men det var ikke på den måde jeg mente det med at du var kommet videre.” Sagde jeg så, ”jeg havde bare aldrig troet vi skulle se hinanden igen, og jeg var lige begyndt at vænne mig af med tanken om jeg kendte dig, for det pinte mig alt for meget at ser på billeder af dig eller hører din stemme på sange. Men har du altid håbet på at se mig igen? Hvad er det der gør at du er taget hele vejen her over for at se mig? Du ved godt jeg dør når du rejser igen, ik? Jeg havde lige vendt mig af med tanken om aldrig at se dig igen, og så dukker du op foran mig…” Wow det var meget på en gang, men det skulle ud.
Han kiggede meget seriøst på mig indtil han svarede, ”Victoria, du betyder så meget for mig! Der er ikke gået en dag de sidste 7 år hvor jeg ikke har tænkt på dig. Og det var grunden til at jeg ville her over, jeg kunne ikke holde ud ikke at skulle se dig igen.” han holdte en lille pause og kiggede ned i jorden. ”Det med at du ’dør’ når jeg tager hjem, har jeg måske en løsning på,” sagde han og kiggede over på mig med et nervøst blik. ”Jeg har talt med dine forældre, og de har givet dig lov hvis du vil…” Nu stoppede han igen, kom nu Niall, fortæl hvad det er! ”Jeg har tænkt på om du ville med til London og bo…. Ved mig..?” sagde han med et endnu mere nervøst blik.

Jeg lyste op i et smil, mine forældre havde givet mig lov! Niall havde lige spurgt om jeg ville med til London og bo ved ham! Wow det var alt for meget på en gang. Jeg kunne ikke andet end at give ham et KÆMPE kram!
”Det tager jeg som et ja?” sagde Niall, som så ret så glad ud.
Jeg skulle til London med Niall!

-------------------------------------------------------------------------

Jaja.. Så ser man det.. ^_^

Så var der også lidt Nialls synsvinkel. Ved ikke helt hvad jeg skal skrive her lige nu.

Er faktisk ret tilfreds med det her kapitel! Håber i kan lide det!
See ya!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...