Justin Bieber | The one I hate the most (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
Katrine og Justin har været bedste venner siden de var 8 år, men da Justin bliver opdaget på youtube af hans manager, Scooter Braun, forlader Justin de trygge omgivelser i Stratford og rejser mod Atlanta. Uden overhovedet at tage kontakt til Katrine, forsvinder Justin langsomt ud af hendes liv.
Med hendes bedste veninde, Lucy og hendes to bedste venner, Chaz og Ryan lever Katrine livet videre som en almindelig teenager.
Hendes liv er som det skal være, trods de økonomiske problemer hende og hendes mor lever under. Katrines far døde i en bilulykke og siden da, har moren haft svært ved at forsøge Katrine, men hun gør det så godt som hun kan, og Katrine er mere end tilfreds med det liv hun har.
Men en vis Justin Bieber ændrer det hele, da de en aften støder ind i hinanden igen efter 5 års adskillelse. Kan Justin rette op på de mange år han har været væk fra Katrine? Og vil Katrine lukke Justin ind i sit liv efter alle de år?

56Likes
63Kommentarer
4315Visninger
AA

8. Why are you doing this to yourself?

Jeg vågnede ved en banken på min dør. Jeg satte mig forvirret op og kiggede mig omkring. Hotelværelset lå mørklagt, kun lyst op af månens skær som gardinerne ikke fik dækket helt. Jeg rejste mig søvnigt op og traskede langsomt ud i gangen for at åbne døren. Gulvet var koldt mod mine bare fødder og jeg skuttede mig, da hotelværelset var ret koldt. Hvem fuck bankede på så sent om natten? Jeg anede ikke hvad klokken var, men jeg var så træt at det kun kunne være nat, hvilket månen også bekræftede. Jeg åbnede døren og missede med øjnene af det skarpe lys fra hotelgangen. Alfredo stod ude foran med et bekymret blik.

- Katrine, den er helt gal med Justin, sagde han så pludselig og jeg blev straks mere vågen. 

- Hvad sker der? spurgte jeg og var nu pludselig meget vågen. Han lød virkelig bekymret og jeg begyndte at blive bange.

- Justin har røget rigtig meget og han er løbet op på øverste etage… sagde Fredo og hans øjne blev blanke. 

- Jeg kommer, sagde jeg hurtigt og skyndte mig ind og tage en hættetrøje, så jeg kunne holde varmen. 

- Hvad har han røget? spurgte jeg forfærdet imens jeg lukkede døren til mit hotelværelse og fik placeret hætten på mit hoved. Hvad havde han nu rodet sig ud i?

- Vi delte bare nogle joints og så blev han bare pludselig vildt mærkelig og så forsvandt han… Han er begyndt at ryge rigtig meget.. Mere end han plejer, sagde Fredo og jeg nikkede for at berolige Fredo lidt, der var meget oprevet.

- Ved du hvor han er? spurgte jeg og Fredo nikkede.

- Han tog elevatoren op til den øverste etage, sagde han og jeg nikkede, og smilede beroligende til ham. Hvordan kunne han finde på det? Havde han røget mens vi havde været sammen? Millioner af spørgsmål fløj rundt i mit hoved.

- Hvor mange gange har han røget? spurgte jeg mens vi gik ned af gangen, mod elevatoren.

- Vi har røget sammen nogen gange om aftenen efter en koncert, men pludselig ville han hele tiden… sagde Fredo og jeg nikkede, mens jeg lagde en arm om hans skuldre.

- Kan du skaffe et glas vand og en hovedpinepille? spurgte jeg ham og stoppede op foran elevatoren.

- Det skal jeg nok. Vi ses på øverste etage, sagde han og halvsmilede inden han forsvandt mod sit hotelværelse. Jeg havde haft rigtig mange venner der var begyndt på at ryge noget hash en gang imellem som så til sidst endte ud i misbrug, og jeg havde hjulpet rigtig mange af dem, så jeg vidste hvad man skulle gøre i sådan en situation. Jeg havde dog aldrig regnet med at det ville være med Justin.

Jeg gik ind i elevatoren og trykkede på etage 20, som var den øverste. Hvordan kunne han finde på det, når Pattie havde været så meget igennem med stoffer osv? Selvfølgelig var hash ikke det værste han kunne ryge, men stadig.. Det kunne ødelægge hans hjerne, hans karriere… Hans omdømme. Ham…

Jeg kunne mærke tårerne presse sig på ved tanken om at Justin ville ødelægge alting på grund af det her. Elevatoren sagde "pling" da jeg var nået til den øverste etage. Dørene åbnede og jeg trådte ud og kiggede mig søgende omkring. Jeg kunne se Justin sidde op af væggen nogle få meter nede af gangen. Jeg gik med faste skridt mod ham og stoppede op foran ham. Han havde foldet hænderne foran hans hoved og havde lagt dem i hans lår. 

- Justin? spurgte jeg og satte mig langsomt ned ved siden af ham, mens jeg kiggede beroligende på ham. Han kiggede op på mig, med et ligegyldigt udtryk i hans ansigt… Han havde sorte rander under øjnene og hans øjne var helt røde. Jeg kunne slet ikke kende ham, og det var tydeligt at han var påvirket og virkelig langt nede.

- Vil du fortælle mig hvad der er sket? spurgte jeg mens Justin svajede en smule frem og tilbage.

- Justin…. prøvede jeg og nussede forsigtigt hans lår, efter han ignorerede mig.

- Jeg ved ikke hvad der sker med mig… sagde han så og hans stemme knækkede.

- Hvorfor gør du det her? spurgte jeg og prøvede at få øjenkontakt med ham, men han holdte sit blik mod væggen overfor.

- Jeg er en idiot… sagde han så og jeg kunne se tårerne langsomt løbe ned af hans kinder. Min mave trak sig sammen og jeg kunne mærke tårerne samle sig i min øjenkrog.

- Jeg kender dig for godt til at vide, at det her ikke er dig, startede jeg ud og Justin nikkede sig enig.

- Justin, prøv at hør på mig, sagde jeg og prøvede at få hans opmærksomhed. Han vendte sit hoved mod mig, og kiggede på mig med et fraværende blik.

- Justin, du ved hvor mange mennesker der holder af dig… Du ved hvor mange der ser op til dig.. Du ved hvor mange der elsker dig, fordi du er den her fantastiske, smilende og positive dreng der vil gøre alt for andre. Du har millioner af fans der ser op til dig, og som elsker dig for den du er. Der ligger et pres på dine skuldre hver evig eneste dag, og det ved jeg godt. Du rejser rundt i hele verdenen. Du har ingen tid til at slappe lidt af, men alligevel bliver du ved, fordi det er det du elsker! Vil du virkelig give alt det her op for en joint eller to? spurgte jeg mens Justin lyttede efter. Tårerne var begyndt at løbe ned af mine kinder også. Tanken om at Justin var i smerte gjorde ondt på mig. Det var svært for mig at se lille 13-årige Justin vokse op og blive sådan her. 

- Jeg… startede Justin, men stoppede så.

- Jeg føler bare at alt hvad jeg gør er forkert… Alt hvad jeg gør sårer nogle folk. Det eneste jeg føler er rigtigt, er de ting jeg laver med dig, sagde han mens jeg stadig nussede hans lår forsigtigt. 

- Du sårer kun nogen hvis du bliver ved på den her måde. Fredo var helt syg af bekymring.. Vil du virkelig være sådan overfor dine nærmeste? Overfor crewet? Og overfor Pattie og Jeremy? Og Jazzy og Jaxon? spurgte jeg og jeg kunne se det gjorde ondt på Justin når jeg nævnte deres navne. Han vidste godt at det han gjorde ville såre en masse folk - især hans familie. Specielt når han vidste hvad stoffer havde gjort mod Pattie. 

- Det er bare… sagde Justin og sukkede så.

- Hvis jeg bare laver en enkelt fejl ender det i medierne, og jeg har så mange fans som ser op til mig, og det er bare svært at blive ved med at være deres 16'årige, glade Justin, når det ikke er sådan jeg har det indeni, sagde han og det gjorde ondt på mig at se ham så skrøbelig som han var lige nu.

- Du har så mange grunde til at være glad. Måske er det på tide at du fokuserer på de positive ting og ligger de negative ting til siden. Du vidste hvad du gik ind til, og du kan ikke ændre på dit liv, men du kan ændre på din adfærd Justin, sagde jeg mens jeg prøvede at få øjenkontakt. Han kiggede endelig op på mig og hans brune øjne kiggede dybt ind i mine. 

- Jeg elsker dig Katrine. Det gør jeg virkelig. Hvis det ikke havde været for dig, havde jeg givet op, sagde han sukkende og hans hånd fandt min. En tåre havde fundet sin vej op i min øjenkrog og først da et skævt smil blev placeret på Justins læber, opfattede jeg at han lige havde fortalt mig at han elskede mig. 

Elevatoren sagde "pling"  og afbrød mig fra at svare. Fredo kom gående med et glas vand i den ene hånd og en pille i den anden. Jeg blinkede hurtigt tårerne i mine øjne væk inden jeg tog imod vandet og pillen. Jeg smilede taknemmeligt til Fredo. 

- Justin, drik det her og slug den her, sagde jeg og uden tøven tog Justin fat i vandet og slugte pillen. 

- Undskyld… sagde han efter nogle minutters stilhed. Fredo havde sat sig overfor ham og Justin kiggede op på ham.

- Undskyld Fredo. Du ved jeg elsker dig, bro, sagde han, denne gang med et smil. Jeg halvsmilede mens de gav et kort håndtryk, siddende.

- Kan jeg ikke få lov til at snakke med Katrine alene? spurgte han forsigtigt Fredo, som hurtigt nikkede.

- Jo selvfølgelig. Love you, bro! sagde han inden han forsvandt ind i elevatoren. Justins blik var blevet mere fokuserende og jeg kunne mærke på ham at han var ved at være sig selv. Justin tog forsigtigt sit ansigt tættere på mit mens han blidt kærtegnede min kæbe.

- Jeg elsker dig virkelig, hviskede han mod mine læber.

- Jeg elsker også dig, hviskede jeg tilbage og det føltes godt endelig at fortælle ham det. Fortælle ham om de følelser jeg altid havde haft for ham. 

Jeg smilede mod Justins læber som langsomt placerede sig på mine. Jeg lagde en hånd bag hans nakke og kyssede ham blidt.

- Lov mig du ikke gør det igen… For min skyld og for din families skyld, hviskede jeg mod hans læber og Justin nikkede bestemt, mens han lagde sin pande mod min.

- Jeg lover det, tak, sagde han og jeg kyssede ham kort på munden.

- Det er jo heller ikke fordi jeg siger du ikke skal have det sjovt, men kan du ikke holde dig til øllene? spurgte jeg med et smil om læben. Justin grinede kort og nikkede. 

- Kom, nu tror jeg du skal i seng, sagde jeg så halvgrinende og fik rejst mig op og stukket en hånd mod Justin, for at hjælpe ham op.

Han tog fat i den og fik rejst sig op. Han fandt hurtigt balancen og smilede skævt til mig, inden han lagde en arm om mine skuldre.

- Tak, hviskede han mod min kind inden han blidt kyssede den. Jeg smilede for mig selv mens vi gik stille ned mod Justin's hotelværelse.

 

*

Jeg vågnede op af min mobil der vibrerede på sengebordet. Jeg tog en arm ud og tog fat i den. 

(1 ulæst besked)

Jeg trykkede ind på den og Justin's navn dukkede op på displayet. Klokken var halv 10, søndag morgen og jeg skulle hjem i aften. Jeg åbnede beskeden fra Justin. 

 

Fra: Justin

"Er du klar på vores første, rigtige date inden du tager hjem?

Jeg venter på dig i lobbyen. xx" 

 

Jeg kom til at smile da jeg læste beskeden. En date, huh? Det kunne jeg godt bruge efter den virkelig underlige nat. 

Jeg smed dynen af mig og hoppede ud på badeværelset. Der var ikke tid til et bad da Justin havde skrevet at han allerede var i lobbyen, så jeg vaskede mig hurtigt og fik taget deo og parfume på, puttet lidt pudder og mascara i ansigtet og børstet mine tænder. Jeg trak i et par stramme sorte jeans, en hvid top med en strik cardigan udenover, og til sidst tog jeg et par ballerinaer på. Afslappet og behageligt tøj. Jeg tog min mobil, mine ray-ban solbriller og nogle penge, inden jeg forlod værelset. Jeg var overrasket over hvor hurtig jeg egentlig havde været. Jeg tog trapperne ned fordi jeg var så spændt at jeg umuligt ville have tålmodighed til at stå og vente på elevatoren. Jeg trådte ind i den forholdsvis store lobby og jeg blev overrasket over at se hvor mange fans der stod. De stod i én stor, skrigende gruppe mens flere vagter prøvede at få dem ud derfra. Jeg stoppede brat op og kiggede mig hurtigt omkring. Justin kunne umuligt være herinde. Jeg tog min mobil op for at ringe til ham, men så jeg havde modtaget en besked fra ham.

 

Fra: Justin

"Planerne er ændret. Fans dukkede op. Mød mig i parkeringskælderen. xx"

 

Jeg vendte 360 grader om og gik den anden vej mod trapperne til kælderen. Jeg åbnede døren til parkeringskælderen hvor jeg fik øje på Justin, der stod op af en sort range rover. Den samme som vi var ankommet i, fra lufthavnen. Da han hørte mine fodtrin kiggede han op og smilede stort da han så mig. 

- Vi skal skynde os inden de finder ud af at vi er her, sagde han og blev hurtig mere seriøs. Jeg nikkede og skyndte mig at sætte mig ind på forsædet, da jeg svagt kunne høre pigeskrig der nok snart fandt deres vej herned, og uden security ville vi være på skideren. Justin startede motoren og bakkede ud af kælderen og ud i sollyset. Der var skyfri himmel, dog kun 13 grader. Flere hundrede fans stod foran hotellet og vi skyndte os at køre den modsatte vej, heldigvis uden forfølgere. 

- Hvad har du så af planer for os i dag? spurgte jeg mens jeg lænede mig tilbage i sædet og kørte mine solbriller op i panden. 

- Jeg tænkte på en lækker picnic i skoven, svarede Justin og smilede mod mig inden han rettede øjnene mod vejen igen.

- Det lyder dejligt, sagde jeg smilende, mens jeg kiggede på landskabet, der kørte forbi os i stor fart.

Jeg satte solbrillerne tilbage foran mine øjne, da solen skinnede skarpt ind af ruden. Jeg kiggede smilende over mod Justin. Han havde et par shorts på, en sort t-shirt, et par sorte runde solbriller og en sort kasket med hvid skrift på. Justin kunne mærke jeg kiggede på ham og han vendte sit hoved mod mig og smilede da vores øjne mødtes. 

- Hold nu øje med vejen og lad mig kigge på dig i fred, sagde jeg og Justin grinede inden han kiggede mod vejen igen. 

Vi kørte i 10 minutter inden Justin kørte ind på en slags rasteplads som lå lige op af en smuk skov.

- Vi skal altså gå et lille stykke vej, sagde Justin og tog nøglen ud af bilen så motoren slukkede.

- Nej, det kan jeg altså ikke. Jeg kan ikke gå, sagde jeg sarkastisk og lavede en snobbet stemme.

- Jamen så må du blive her. Jeg bærer dig i hvert fald ikke, spillede Justin videre og jeg slog ham på kasketten og grinede.

- Fuck dig, sagde jeg grinende og steg ud af bilen.

- Nå, så du kunne faktisk gå? spurgte Justin grinende og jeg rystede på hovedet af ham.

- Du må gerne bære mig hvis du vil? spurgte jeg, og Justin grinede.

- Så kom her, sagde han efter at have låst bilen. Jeg blev overrasket over at han faktisk gerne ville bære mig. Han løftede mig op i totalt brudestil og vi begyndte at gå. 

- Er det hårdt? spurgte jeg grinende og kiggede på Justin der stønnede en gang i mellem.

- Nej nej, sagde han hurtigt og jeg grinede, da det var tydeligt at det var pænt hårdt for ham, men jeg kommenterede det ikke nærmere.

Vi gik ned af en lille grussti i skoven, hvor solen lige tittede frem nogle steder, der hvor træerne ikke skyggede. Vi gik i 5 minutter, mens jeg stadig lå i Justins arme. Jeg kunne ikke lade vær' med at grine over hvor helte-agtigt han skulle spille.

- Så unge dame. Så går turen ikke længere, sagde han og satte mig ned på jorden igen. Jeg grinede og rettede på min trøje der var røget lidt op. 

Jeg kiggede op og så en lysning fyldt med røde og gule blade på jorden og stadig enkle blomster hist og her, trods efteråret. Det mindede mig om vores sted og jeg smilede stort.

- Det minder mig om vores sted, sagde Justin som om han havde læst mine tanker.

- Lige hvad jeg stod og tænkte, svarede jeg mens vi gik mod bladene og Justin tog sin rygsæk af og hev et mørkerødt tæppe frem. Han lagde det fint ud på bladene og vi placerede os på det. Jeg sukkede tilfredst og lagde mig ned, mens Justin fumlede med noget mad fra rygsækken.

- Jordbær? spurgte han og lagde en bakke jordbær lige ved mit ansigt. 

- Mhh, sagde jeg og satte mig op mens jeg kiggede sulten på jordbærrene.

- Jeg har også vindruer, kiks og to kolde øl med, sagde han med et tilfredst smil om munden.

- Dig og dine øl, sagde jeg grinende mens jeg tog imod vindruerne og det andet og stillede det imellem os på tæppet. Jeg tog et jordbær og spiste det så pænt som muligt for ikke at være pinlig overfor Justin.

- Okay, stop, sagde Justin og jeg kiggede undrende op på ham, mens mit jordbær stadig var halvt inde i min mund.

- Lad vær' med at spis det der jordbær som om du er til middag hos dronningen. Det er altså bare mig, okay? sagde han så og jeg grinede. Han havde ret. Hvorfor opførte jeg mig som om vi slet ikke kendte hinanden? 

- Spis det grimt, befalede han og jeg kiggede flabet på ham, som for at sige: challenge accepted.

Derefter tog jeg jordbærret mod min mund og trykkede det mod mine tænder så de blev helt røde og ulækre. Jeg smilede stort til Justin for at vise ham mine tænder, hvilket fik ham til at grine.

- Er det her grimt nok? spurgte jeg og han smilede stort inden jeg lukkede munden for at få det væk. Det lettede lidt den anspændte stemning der havde været mellem os.

- Du har lidt der stadig, sagde Justin og viste på sin egen mund hvor jeg havde lidt jordbær. Jeg smilede kækt til ham.

- Fjern det, sagde jeg så og Justin smilede kækt tilbage inden han lænede sig ind over mig og kyssede mig lidenskabeligt i mundvigen. Vi grinede begge to i munden på hinanden. Åh, hvor havde jeg savnet de her tider.

 

*

 

Jeg lagde mig propmæt ned på tæppet efterfulgt af Justin der gjorde det samme. Vi havde snakket og spist i flere timer og lå nu og kiggede op på skyerne. Præcis som vi plejede. Jeg kunne mærke Justin blidt lod sine fingre glide ind imellem mine mens vi kiggede mod skyerne.

- Det er dejligt endelig at ligge her igen med dig, sagde han og afbrød stilheden som ellers kun var afbrudt af fuglepippen. Jeg vendte mit ansigt mod ham og fik et tilbageblik til sidste dag vi lå under egen.  

"- Katrine? spurgte han endnu en gang og igen kiggede jeg hen på ham. Hans brune øjne kiggede helt ind i mig og en kildren opstod i min mave. En kildren som altid opstod når hans brune øjne kiggede på mig.

- Når jeg bliver kendt og får mange penge… Så køber jeg et hus til dig hvor vi kan bo og så skal vi være venner forevigt, sagde han optimistisk og jeg grinede. Det virkede så åndssvagt at tænke på det når vi kun var 13 år. Jeg kiggede ham i øjnene og smilede.

- Det er en aftale, svarede jeg så og Justin smilede tilfreds." 

Hans brune øjne fik stadig min mave til at kilde. Selvom hans krop og hans ansigt havde ændret sig, havde hans øjne altid været de samme. Vi havde aftalt at flytte sammen når vi blev ældre fordi så ville vi stadig være bedste venner. Jeg kom til at grine for mig selv ved mindet. Vi var så optimistiske. Vi var slet ikke klar over hvor svært det ville blive at vokse op.. Især de år uden hinanden.

Han lænede sig mod mig og plantede blidt sine læber på mine mens min hånd langsomt lagde sig om hans nakke og nussede hans hår. Han lænede sig over mig og trak mig tættere mod ham. Hans tunge kørte mod mine læber og spurgte om adgang, som jeg uden tøven tillod, og vores tunger blev forenet i et lidenskabeligt kys. Justin lå halvt indenover mig mens vores kys udviklede sig grådigt. Jeg nød hvert et sekund indtil Justin trak sig tilbage og smilede sødt til mig.

- Dit kysseri er da ikke helt dårligt Mr. Bieber, sagde jeg kækt og Justin grinede.

- Dit er da heller ikke så slemt, svarede Justin så og jeg grinede mens jeg kærligt daskede ham på skulderen. 

   

*

Jeg trådte ind i gangen og meddelte højlydt at jeg var hjemme. Jeg kunne høre trippen fra køkkenet ud i gangen og rigtig nok trådte min mor frem i døråbningen med et stort smil. Jeg havde aldrig set hende smile så meget.

- Hej skat, sagde hun glad. Hendes hår lå glat ned langs hendes skuldre og lavet nogle smukke bølger. Jeg havde altid misundet hendes hår.

- Hej mor, sagde jeg smilende og krammede hende kærligt. 

- Hvorfor smiler du så meget? Du skræmmer mig lidt, sagde jeg og hun grinede bare fjollet som svar. Hun havde ikke stoppet med at smile siden hun dukkede op i døråbningen.

- Nej seriøst mor. Hvad sker der? spurgte jeg mens jeg gik ud mod køkkenet med min mor i hælene. Hun hoppede næsten som en engel. Jeg havde ikke set hende være så glad i alt for lang tid. Der måtte være sket noget virkelig godt.

- Gæt hvem der har fået lønforhøjelse? sagde hun så stadig med det store smil klistret om munden. 

Jeg hvinede kort inden jeg sprang ind i hendes favn. Lønforhøjelse? Hvor vildt. Endelig flere penge så vi kunne betale af på vores lån. Vi hvinede sammen i et kort øjeblik inden jeg kiggede storslået på hende.

- Hvor er det godt! sagde jeg begejstret og hun nikkede ivrigt.

- Så kan vi måske få malet dit værelse som vi har sagt i så mange måneder, sagde hun så. Jeg trak på skuldrene. Jeg hadede at være til besvær og bruge vores penge på ligegyldige ting.

- Det behøver vi ikke. Jeg er der alligevel næsten aldrig jo, sagde jeg men min mor rystede hurtigt på hovedet.

- Jeg vil gerne give dig noget, sagde hun og tog fat i en tot hår fra mit hoved og viklede det rundt om hendes finger.

- Men det behøver jo ikke at koste penge, prøvede jeg men min mor kiggede bare sukkende på mig.

- Jeg har aldrig haft råd til at give dig noget du gerne vil have, og jeg vil bare gerne have følelsen af at gøre dig glad, indrømmede hun og jeg fik helt dårlig samvittighed.

- Ej mor. Du har givet mig så meget. Du er den bedste mor man kunne tænke sig, sagde jeg og kiggede hende i øjnene. Jeg kunne ikke holde tanken ud, at hun ikke troede hun var en god mor. Hun var præcis den mor, som jeg gerne ville have hende til at være. Hendes øjne var våde men hun tvang et smil frem ved mine ord.

- Jeg elsker dig skat, sagde hun og kyssede mig kort på panden, inden hun trak sig væk og gik ind mod stuen.

- Du skal også lige fortælle mig om det med Justin, råbte hun fra stuen af, pludselig med en meget glad stemme. Jeg grinede kort inden jeg gik mod stuen for at forklare alt for min mor. Det skulle nok blive interesant.

 

***

Dadaduuuuuuum. Hvad synes I om historien indtil videre? Og hvem er jeres yndlings karakter indtil videre? 

Tak for jeres likes, kommentarer og favoritlister! Sætter pris på hver og en <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...