Justin Bieber | The one I hate the most (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
Katrine og Justin har været bedste venner siden de var 8 år, men da Justin bliver opdaget på youtube af hans manager, Scooter Braun, forlader Justin de trygge omgivelser i Stratford og rejser mod Atlanta. Uden overhovedet at tage kontakt til Katrine, forsvinder Justin langsomt ud af hendes liv.
Med hendes bedste veninde, Lucy og hendes to bedste venner, Chaz og Ryan lever Katrine livet videre som en almindelig teenager.
Hendes liv er som det skal være, trods de økonomiske problemer hende og hendes mor lever under. Katrines far døde i en bilulykke og siden da, har moren haft svært ved at forsøge Katrine, men hun gør det så godt som hun kan, og Katrine er mere end tilfreds med det liv hun har.
Men en vis Justin Bieber ændrer det hele, da de en aften støder ind i hinanden igen efter 5 års adskillelse. Kan Justin rette op på de mange år han har været væk fra Katrine? Og vil Katrine lukke Justin ind i sit liv efter alle de år?

56Likes
63Kommentarer
4377Visninger
AA

2. Prolog

Træets blade var ligeså stille begyndt at falde til jorden. De farverige blade gjorde jorden til én stor regnbue og hun løb med et kæmpe smil igennem de mange blade. Hendes brune krøller hoppede op og ned på hendes hoved mens hun lagde sig ned i de mange blade. Hun kiggede op på himlen mens skyerne automatisk formede sig til alverdens dyr. Lyden af blade der bliver trådt på kunne høres og pigen satte sig forundret op. Hun havde aldrig set andre herude end hende selv. En lille dreng med kort, lyst hår kiggede undrende på hende. Pigen smilede til ham og klappede i bladene ved siden af sig, som et tegn på at drengen skulle sætte sig. Drengen smilede tilbage og uden et ord lagde han sig ned ved siden af hende. Sammen så de skyerne forme sig. Uden at snakke med hinanden, vidste de at de ville blive venner. 

Næste dag gentog det sig. Hver eneste dag løb drengen og pigen ud til det store egetræ og lå og kiggede på skyer sammen. Intet kunne forhindre dem i at lade vær'. Sammen, voksede de op og blev bedste venner.

 

*

 

Jeg smed sukkende min skoletaske på sengen og kiggede hen på Justin. Han svingede sit hår til siden, som med tiden var blevet brunt… og langt! og kiggede på mig med sine brune øjne.

- Ikke kig sådan på mig. Det er Mrs. Burn der har givet dig lektier for, grinede Justin mens han drejede en omgang rundt på min kontorstol. Jeg sukkede grinende.

Jeg hader hende seriøst, sagde jeg og Justin nikkede. Mrs. Burn havde lige givet os en kæmpe historierapport for til i morgen.

- Jeps. Hun er forfærdelig, sagde han. En bippende lyd kunne høres fra Justin's mobiltelefon og vi kiggede på hinanden samtidig. Vi smilede til hinanden og rejste os op mens vi løb ud af huset.

Vi løb den rute vi havde løbet hver eneste dag de sidste 10 år. Ud til egen. Ud til vores sted. 

Uden et ord kun afbrudt af et par enkelte grin en gang imellem, lagde vi os ved siden af hinanden. Præcis som vi altid havde gjort. Det var ret overskyet i dag, men uanset hvad kunne vi altid se at skyerne dannede sig som noget. Om det var vores fantasi eller om det rent faktisk var der, var vi ligeglade med, og det havde vi altid været. Jorden var fugtig og en smule kold, men det var vi også altid ligeglade med. Bare vi var der sammen.

- Katrine? spurgte Justin og afbrød stilheden. Jeg drejede mit hoved så jeg kunne kigge ham i øjnene. 

- Ja? svarede jeg smilende men Justin kiggede alvorligt på mig.

- Jeg skal rejse til Atlanta, sagde han så og afbrød vores øjenkontakt. 

- På ferie eller hvad? spurgte jeg dumt. Jeg vidste udmærket godt hvorfor. Justin havde lagt nogle videoer på youtube af ham synge og var via det blevet opdaget af en mand der gerne ville arbejde med ham, og det ville måske ende med en pladekontrakt. Jeg vidste det hele, jeg prøvede bare at overbevise mig selv om at det ikke skete. Justin sang helt fantastisk og jeg ville elske at se ham synge foran et stort publikum ligesom han altid havde drømt, men tanken om at han skulle forlade mig, var forfærdelig.

- Du ved godt hvorfor… sagde Justin med en såret stemme. Jeg bed tænderne sammen og nikkede så svagt.

- Hvornår rejser du? spurgte jeg og den ellers hyggelige stemning var nu blevet dyster og grå.

- I morgen, svarede Justin og jeg kiggede op på skyerne. En skildpadde-formet sky havde formet sig over mig og selvom jeg var ked af det fik jeg alligevel et smil frem på læberne.

- Se, det ligner en skildpadde, sagde jeg for at skifte emne og Justin løsrev sit blik fra mig og kiggede hvor jeg pegede. Jeg kunne høre ham grine og det fik mig til at smile. 

- Hvor lang tid skal du være væk? spurgte jeg så, stadig med blikket mod skyerne.

- Det ved jeg ikke endnu, men du kan jo komme og besøge mig, sagde Justin optimistisk og jeg kiggede hen på ham med et skævt smil.

- Du ved godt at vi ikke har råd til en flybillet… sagde jeg så trist og kiggede ned i bladene. Justin sukkede. 

- Katrine? spurgte han endnu en gang og igen kiggede jeg hen på ham. Hans brune øjne kiggede helt ind i mig og en kildren opstod i min mave. En kildren som altid opstod når hans brune øjne kiggede på mig.

- Når jeg bliver kendt og får mange penge… Så køber jeg et hus til dig hvor vi kan bo og så skal vi være venner forevigt, sagde han optimistisk og jeg grinede. Det virkede så åndssvagt at tænke på det når vi kun var 13 år. Jeg kiggede ham i øjnene og smilede.

- Det er en aftale, svarede jeg så og Justin smilede tilfreds.

- Skal vi gå tilbage? spurgte Justin og jeg rystede langsomt på hovedet.

- Lad os lige nyde den sidste gang vi ligger her sammen, sagde jeg så og uden et ord lagde Justin sig tilbage og vi kiggede igen op mod skyerne i totalt stilhed.

- Når vi om 10 år stadig ligger her ikke? spurgte Justin og jeg svarede med et "mhh."

- Så vil jeg give dig en diamantring, så stor at du næsten ikke kan bære den, sagde han så og fik mig til at grine.

- Og så laver jeg den lemonade du elsker. Det lover jeg! sagde han og jeg vendte mit hoved smilende mod ham. 

- Vil du altid være min ven? spurgte jeg og Justin smilede sødt til mig.

- Forever and ever, svarede han og vi kiggede begge tilbage mod skyerne, hvor de langsomt begyndte at forme sig som dyr. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...