Justin Bieber | The one I hate the most (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
Katrine og Justin har været bedste venner siden de var 8 år, men da Justin bliver opdaget på youtube af hans manager, Scooter Braun, forlader Justin de trygge omgivelser i Stratford og rejser mod Atlanta. Uden overhovedet at tage kontakt til Katrine, forsvinder Justin langsomt ud af hendes liv.
Med hendes bedste veninde, Lucy og hendes to bedste venner, Chaz og Ryan lever Katrine livet videre som en almindelig teenager.
Hendes liv er som det skal være, trods de økonomiske problemer hende og hendes mor lever under. Katrines far døde i en bilulykke og siden da, har moren haft svært ved at forsøge Katrine, men hun gør det så godt som hun kan, og Katrine er mere end tilfreds med det liv hun har.
Men en vis Justin Bieber ændrer det hele, da de en aften støder ind i hinanden igen efter 5 års adskillelse. Kan Justin rette op på de mange år han har været væk fra Katrine? Og vil Katrine lukke Justin ind i sit liv efter alle de år?

56Likes
63Kommentarer
4333Visninger
AA

5. Confused

Vi ankom til Winnipeg hvor koncerten skulle holdes. For at være ærlig anede jeg intet om hvad der skulle ske, jeg fulgte bare med som en forvirret kylling. Jeg hadede ikke at have kontrol, men det endte altid med at jeg ikke anede hvad der foregik. Typisk Katrine-ting.

Fans var allerede stimlet sammen i klumper ude foran arenaen selvom der var godt og vel 3 timer til koncerten gik i gang. Et par fans opdagede Justins, ikke diskrete, bil og startede med at løbe efter den. Justin satte farten op og vi fik rystet dem af os mens jeg bare sad og undrede mig over hvordan man kunne være så vild med ham, at man orkede at løbe efter hans bil. 

- Hvordan er det muligt at være så stor fan af dig? spurgte jeg så og det var først få sekunder efter at jeg fandt ud af hvad jeg lige havde sagt og hvor nedladende det lod.

- Altså ikke specifikt dig, bare sådan generelt, sagde jeg så for at redde den. Justin smilede og holdte sit blik på vejen, mens han kørte ind i en form for parkeringskælder.

- De kan lide hvad jeg laver, og det er også det, det handler om. Musikken, svarede Justin og tog nøglen ud af bilen, så der blev helt stille inde i bilen.

- Så du prøver at bilde mig ind, at ingen af dine fans, slet ikke tænker på hvor overdrevet lækker du er? spurgte jeg så og Justin kiggede mistænksomt på mig.

- Så du synes jeg er overdrevet lækker? spurgte han med en smule overlegenhed i sin stemme.

- Du ved hvad jeg mener, sagde jeg sukkende og åbnede bildøren for at komme ud. No way, at jeg ville indrømme at jeg synes Justin var lækker. Never ever. Justin grinede og steg ud af bilen.

- Men mit udseende har nok lidt med det at gøre, sagde han så og trak på skuldrene. Jeg grinede kort og kiggede så olmt på ham.

- Lidt? spurgte jeg og Justin smilede, hvilket var svar nok. Vi må alle sammen indrømme at Justin er definitionen af hot. Basically. Og det vidste han også godt selv. Tabernar.

To mænd, begge ret brede og høje, den ene mørk, kom gående hen imod os og kiggede begge meget underligt på mig.

- Er det en fan? spurgte den hvide af mændene og kiggede strengt på Justin.

- Nejnej, Katrine er en gammel ven, svarede Justin og introducerede mig på den måde, for dem begge.

- Og hvad så hvis hun var en fan? Det er altid hyggeligt med lidt selskab, sagde den mørke af mændene som lød betydelig mere venlig og imødekommende. 

- Jeg hedder Kenny, sagde han så og rakte en hånd frem imod mig. Han var høj og bred og havde et kæmpe, hvidt smil, som straks gjorde mig mere tilpas.

- Katrine, svarede jeg og tog imod hans håndtryk.

- Lad os komme ind inden fansene finder os, sagde den sure af mændene og vi fulgte efter ham ind af en sort dør. Jeg tror bare han prøvede at være professionel og han var sikkert meget flink når man først lærte ham at kende.. Ikke fordi man havde lyst til at lære ham at kende, efter den velkomst.

- Det er min nye bodyguard. Ret sur mand indtil man lærer ham at kende, hviskede Justin til mig hvilket bare bekræftede min teori. En lang gang kom til syne med en masse døre på begge sider.

En brunhåret dame trådte ud af en dørene og kiggede sig forvirret omkring. Jeg kunne let genkende hende. Allison. Hendes skyld at jeg var sammen med Justin lige nu.

- Vanessa vil have dig i makeuppen Justin, sagde hun så og kiggede ned i en blok hun havde i hånden. Hun kiggede op og da hun så mig smilede hun stort, men sagde ikke noget til mig. Hun kunne helt sikkert godt genkende mig. 

- Kenny, vil du ikke lige vise Katrine rundt mens jeg er væk? spurgte Justin og smilede kort til mig.

- Jo da! svarede Kenny glad og jeg smilede. 

- Vi ses, sagde Justin og smilede til mig. Hans brune øjne gjorde mig blød i knæene så jeg kiggede hurtigt væk. Justin forsvandt ind i et rum, som sandsynligvis var garderoben, efterfulgt af den sure af mændene. 

- Følg med, sagde Kenny smilende og jeg fulgte efter ham ned af gangen.

- Hvordan kender Justin og dig så hinanden? spurgte Kenny og jeg smilede. I stedet for at vise mig rundt havde han besluttet sig for at spørge mig ud, om mit og Justins forhold.

- Vi er bare gamle venner, svarede jeg og Kenny nikkede.

- Det er ikke så tit han bringer kvindelig selskab med til sine koncerter. Du må være speciel for ham, sagde Kenny så og fik mig til at rødme. Pokkers.

- Nejnej. Slet ikke! overbeviste jeg ham om og han trak bare ligegyldigt på skuldrene.

- Han har aldrig fortalt om dig før. Er du fra Stratford? spurgte han og jeg nikkede.

- Alfredo! udbrød Kenny pludselig og jeg kiggede op og så Alfredo stå overfor os.

- Hey, du er pigen fra i går! udbrød Alfredo og jeg grinede kort.

- Jep, det er mig, svarede jeg og Alfredo smilede.

- Kender dig og Justin hinanden eller hvad? spurgte han så og kiggede forvirret på mig.

- Ja, vi er gamle venner fra Stratford, forklarede jeg, garanteret ikke for sidste gang.

- Nåååår. Du er hende, sagde Alfredo så og jeg kiggede undrende på ham.

- Når, Justin har bare fortalt om den her pige han var vildt forelsket i dengang han boede i Stratford. Du hedder Katrine ikke? spurgte han så og jeg kiggede forlegent ned i jorden. Havde Justin været forelsket i mig?

- Du vidste det ikke… Damn it. Jeg taler altid over mig. Undskyld.. Glem hvad jeg sagde! sagde Alfredo så og jeg grinede kort.

- Øv, han har aldrig snakket om dig med mig, udbrød Kenny og surmulede hvilket fik mig til at grine.

- Det er fint nok, svarede jeg på Alfredos udbrød og han smilede.

- Bare kald mig Fredo fra nu af. Ha' en hyggelig koncert. Vi ses nok senere, svarede han og jeg nikkede, inden han fortsatte ned af gangen.

Justin havde været forelsket i mig? Det havde han aldrig fortalt mig… Det her begyndte at blive alt for underligt…

 

*

Lucy kom kørende i høj fart rundt om hjørnet med det blonde hår blafrende om hendes ører. Hun bremsede hårdt op så hun røg frem i sædet. Jeg åbnede døren ind til forsædet og satte mig ind. Lucy kiggede nedladende på mig uden at sige noget som helst til mig.

- Hvad? spurgte jeg undrende. Hun fnøs kort og smed så et blad hen i skødet på mig.

- Hvad er det her? spurgte jeg forvirret mens jeg tog bladet op i hånden. Et stort billede af Justin og jeg stå foran Justins bil, dækkede forsiden. 

- Shit… var det eneste jeg kunne sige.

- Var det helt seriøst forsiden på et blad der skulle fortælle om din dag med fucking Justin? spurgte Lucy fornærmet og jeg sukkede.

- Undskyld Lucy, jeg ville have fortalt det. Det var bare så overvældende at han pludselig bare var der, forklarede jeg og Lucy lagde en hånd på mit lår.

- Never mind. Bare forklar hvad fanden der skete! Er så nysgerrig! udbrød Lucy med et smil. Hendes humør forvirrede mig nogen gange, men jeg var efterhånden blevet vant til det.

- Han stod bare pludselig oppe på bakken da jeg kom derop, startede jeg ud mens mit hår flagrede om mine ører fordi Lucy's bil var uden tag. Havde jeg sagt at Lucy boede i den rige ende af Stratford? 

- Så stod han der med hans brune øjne og gav mig en ring, sagde jeg så og tog min hånd mod hende for at vise ringen. Hun lavede store øjne og smilede stort.

- Fuck den er pæn. Ej øv, jeg vil også have en ring! udbrød hun mens jeg fortsatte efter at have grint af hende.

- Vi snakkede sammen i flere timer og prøvede at samle op på de 5 år vi ikke har set hinanden, og så tilbød Justin mig at tage til hans koncert og det gjorde jeg så, fortalte jeg mens Lucy holdte øje med vejen.

- Så du hader ham ikke mere???? spurgte Lucy håbefuldt. 

- Jo! Bare ikke lige så meget, sagde jeg bestemt og Lucy grinede kort.

- Lad os bare sige det… Forresten så regner jeg med vi følges til Chaz' 18-års ikke? spurgte hun så og skiftede heldigvis emne. Justin var stadig et ømt punkt, især nu hvor jeg vidste at han havde været forelsket i mig. Jeg følte ikke rigtig for at fortælle det til Lucy, da hun sikkert ville komme til at fortælle det videre til Chaz eller Ryan. Man kunne stole på Lucy, men hun havde en evne til altid at snakke over sig på de forkerte tidspunkter, hvilket altid kom til at bide mig i røven. For eksempel havde jeg haft det sygeste crush på Kyle fra skolen og Lucy var så heldig at komme i gruppe med ham til fysik, hvilket resulterede i at han til sidst vidste at jeg gik og crushede på ham. Jeg elskede virkelig Lucy, men der var bare nogen ting man skulle holde for sig selv.

- Jojo, det er i weekenden ikke? spurgte jeg og Lucy nikkede.

- Claire har lovet mig at skaffe noget vodka til os, sagde Lucy så med et stort smil. Jeg hujede og stak armene op i vejret. Lucy's storesøster, Claire var altid med på at købe alkohol til os. Så skulle der sgu festes.

 

 *

Musikken kunne høres flere gader væk og det gjorde mig i et endnu større festhumør. 

- If you wanna screaaaaaam, yeeeeeeeah! sang Lucy og jeg i munden på hinanden mens vi forsøgte at holde balancen. Vodkaen var røget rimelig hurtigt ned og vi havde derfor været nødsaget til at gå til festen. Hvilket ville sige en 2 kilometers tur. 

- Drik lige… resteeeeen skat, sagde Lucy udtydeligt og rakte mig vodkaflasken hvor der var lidt tilbage i bunden. Jeg bundede det i en mundfuld og smed så flasken i en busk. 

- Kom, sagde Lucy og vi vaklede sammen op mod hoveddøren. Musikken føltedes endnu højere jo mere alkohollen slog til. Jeg havde hilst på samtlige til festen og havde væltet flere gange. Dog havde jeg ikke fundet Chaz endnu. Jeg kiggede mig forvirret omkring men alting føltedes sløret og jeg havde svært ved at bedømme hvor jeg var. En skygge som vinkede helt vildt til mig kom nærmere. Jeg kneb øjnene sammen og så nu det store brune hår og Chaz' genkendelige ansigt. Jeg smilede stort og hoppede kluntet ind i hans favn.

- Der er vist en der har drukket lidt meget, hva? spurgte Chaz og jeg svarede ham bare ved at grine pjattet. 

- Du må ikke blive sur, men Justin er her altså, sagde Chaz så og mit blod stivnede. Var Justin her? Seriøst? Chaz, Ryan og Justin havde været drenge-trekløveren inden Justin rejste, men de havde formået at holde kontakten i modsætning til mig. Jeg blev pludselig helt vildt svimmel og mistede balancen så jeg til sidst lå grinende på gulvet, nok mest alkohollens skyld og ikke den fact, at Justin var her. Jeg havde aldrig været så fuld før. Jeg fik en pludselig lyst til at snakke med Justin. 

Chaz hjalp mig op og jeg smilede stort til ham.

- Jeg ssskal findøh Justeen, fik jeg mumlet og Chaz grinede af mig.

- Pas nu på dig selv, sagde Chaz efter mig mens jeg bevægede mig fremad for at finde Justin. 

Jeg fandt ham i et hjørne med en øl i hånden og omringet af en masse piger. Jeg gik målrettet hen mod Justin som havde sin fulde opmærksomhed på en blondine med kæmpe bryster. Hun var slet ikke Justins type, overhovedet! Justin fik øje på mig mens jeg vaklede over mod ham med faste skridt, eller det føltes i hvert fald som om de var faste. Det lignede nok mere en form for andegang, der mislykkedes.

- Undskyld d'damer, sagde han smilende og gik hen imod mig væk fra pigerne. Han stod pludselig vildt tæt på mig så jeg gik lige ind i ham og var ved at vælte ned på gulvet igen. 

- Er du fuld? spurgte Justin halvgrinende og tog fat om mine skuldre og prøvede at holde øjenkontakten med mig. Men mit blik fløj rundt til alle sider. Justin ansigt sejlede op og ned og jeg kunne ikke se hvordan hans ansigtsudtryk var.

- Nejnej, løj jeg og snublede over mine egne fødder så jeg igen røg ind mod Justin.

- Jeg tror vi skal lidt udenfor, sagde Justin så og begyndte at trække mig efter ham udenfor. Min krop føltes følelsesløs, så jeg fulgte bare efter Justin uden at protestere. Den kolde luft ramte mit ansigt og gjorde min svimmelhed lidt mindre. Justin holdte stadig fast om mine skuldre og uden jeg opfattede det blev jeg placeret på en bænk. Musikken var blevet lavere og der var faktisk helt rart her. Jeg grinede uden at vide hvorfor og Justin grinede kort med.

- Hvor meget har du lige drukket? spurgte han så stadig med armen om mig. Jeg lagde mit hoved sløvt på hans skulder og smilede.

- Bare vodka, sagde jeg så og Justin grinede.

- Det har du nok ikke så godt af, svarede Justin og som svar grinede jeg bare fjoget.

- Justin? spurgte jeg så pludselig uden at vide hvad jeg egentlig ville spørge ham om. 

- Ja? svarede han og jeg kiggede op på ham. Selvom jeg var fuld var hans brune øjne stadig ligeså flotte og havde den samme effekt på mig som de plejede. Min mave boblede og jeg kom til at smile.

- Min far er ikke rigtig rejst væk, røg det ud af min mund. Hvorfor fortalte jeg ham det her?

- Det ved jeg godt, svarede han så og jeg satte mig undrende op så mit hoved begyndte at dunke. 

- Jeg kender dig så godt at jeg godt ved hvornår du skjuler noget, sagde Justin så og jeg trak på skuldrene. Han havde nok ret.

- Han døde i et trafikuheld, sagde jeg så. Jeg blev igen overrasket over hvorfor jeg sad og fortalte det her til Justin. Jeg var så pokkers ærlig når jeg var fuld. Men ja, min far var død i et trafikuheld for 2 år siden. Jeg savnede ham hver dag og hans død havde taget rigtig hårdt på min mor og jeg. Justin lagde forsigtig en hånd på mit lår og hvis jeg havde været ædru havde jeg bedt ham om at fjerne den, men lige nu føltes hans hånd tryg. 

- Det er jeg ked af, sagde han så og brød stilheden.

- Det skal du ikke være, svarede jeg, og blev helt overrasket over hvor ædru jeg lød.

Jeg lagde mig igen op af Justins skulder.

- Har du nogensinde været forelsket i mig? spurgte jeg så pludselig og mit pludselig emneskift fik Justin til at grine. 

- Nej, seriøst, har du? spurgte jeg igen og kiggede op på ham. Han tog sin hånd til sig og efterlod mit lår koldt.

- Ja, svarede han så. Så simpelt et svar som fik min mave til at boble og mine mundvige til at bevæge sig op i et smil. Han smilede kort til mig og et øjeblik var jeg helt fortryllet i hans øjne. Jeg hadede ikke Justin. Det gjorde jeg virkelig ikke. I hvert fald ikke mere.

- Jeg hader dig altså ikke, sagde jeg så og Justin grinede.

- Det er jeg glad for, svarede han så og jeg smilede kort. Der var en dejlig rolig stemning mellem os, som gjorde mig tryg.

- Jeg har faktisk også været forelsket i dig, afslørede jeg så og Justin smilede uden at sige noget.

- Hvad synes du så om mig nu? spurgte Justin efter nogle minutters stilhed.

- Du er irriterende sød, svarede jeg med et grin og Justin grinede med. Der blev stille igen og vi nød bare hinandens selskab. Noget jeg aldrig havde troet jeg ville kunne med Justin igen, men han gjorde noget ved mig. Noget som jeg ikke var helt sikker på om jeg kunne lide eller ej.

- Katrine? Lucy stod pludselig foran os og jeg satte mig hurtigt op. Lucy kiggede undrende frem og tilbage mellem Justin og jeg.

- Justin, det her er Lucy, mumlede jeg og Lucy vinkede smilende til Justin. 

- Jeg skrider. Så kan I tale, sagde jeg i mit fuldskab og rejste mig op, så varmen fra Justins krop forsvandt. Jeg kunne mærke Justins øjne bore sig ind i min ryg, mens jeg slingrende fandt min vej ind i Chaz' hus igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...