Out of My Limit - 5SOS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Igang
En forlænget weekend til London, der bare skulle have været en tøsetur for de to veninder, Kasa og Line, bliver ikke som forventet. En bytur i Londons natteliv, forandrer de to pigers liv, da de pludselig fester med guitarist Luke Hemmings og trommeslager Ashton Irwin fra 5 Seconds of Summer.

Medierne er hurtigt over de to bandmedlemmer og de to piger. Vil den store medie omtale skabe splid mellem de nye venner og vil aldersforskellen spille en rolle i den store rutsjebane tur som folk kalder; Livet?

13Likes
6Kommentarer
1273Visninger
AA

9. Just a few more seconds

Jeg var stået før op end Luke, vi skulle snart være ude af værelserne, og vores lignede noget rod. Jeg havde taget et hurtigt bad og trukket i noget behageligt tøj og begyndt at pakke alle mine ting ned i tasken. Luke begyndte at rører på sig, ”Godmorgen” jeg så på ham, han så helt smadret ud. Han åbnede træt øjnene, ”Er det morgen?”, ”Ja, vi skal være ude af værelserne om en time”, ”Ååårh…” han begravede hovedet i puden, Han var tydeligvis utilfreds med at vi skulle forlade værelset, så blev han jo nødt til at stå op.

Jeg havde fået pakket alle mine ting, og lagde mig ned ved siden af Luke, ”Godmorgen” kyssede ham stille i nakken. Han kiggede forsigtigt over puden, med det ene øje, ”Hvorfor er du så pokkers dejlig?” han smilede selvsikkert. ”Hold op, vi skal op” jeg sendte ham et forsigtigt smil, ”Behøver vi det?” jeg nikkede lidt, ”Ja, for vi skal være ude af værelset om en time”, ”Neeeej, kan vi ikke blive lidt endnu?” han fjernede ansigtet en smule mere fra puden, og sendte mig et trist blik, jeg rystede en smule på hovedet, ”Desværre ikke, og du skal have pakket dine ting inde på dit eget værelse”

Han sukkede, ”Okay så..” han satte sig lidt op, han lænede sig ind over mig og kyssede mig, ”tak for sidst” hans ord kildede mod mine læber, jeg smilede genert, ”selv tak”, han gav mig et kort kys og rejste sig helt og trak i tøjet. Jeg rejste mig op fra sengen, ”Mødes vi bare i receptionen når i har pakket?” jeg så på ham, han nikkede, ”Selvfølgelig, så kan vi følges ud til lufthavnen” han sendte mig et stort smil, ”Og.. Um, gider du sende Line ind? Hun skal også have pakket” han nikkede, ”Selvfølgelig”

Han forsvandt ud af værelset, jeg satte mig ned på sengen igen, han var så skide skøn. Men vi var nok ikke mere end venner med fordele. Der gik ikke ret lang tid før end Line kom ind, hun havde et smil smørret over hele fjæset, ”God morgen Sunshine”, ”Godmorgen, morgenfriske” jeg sendte hende et smil, ”Sovet godt?” hun nikkede ivrigt, ”Yir, selvom jeg er ked af at vi måtte forlade jer så hurtigt” hun satte sig ned ved siden af mig, ”Jeg ved ikke lige hvad der skete, men lige pludselig vågnede jeg bare op hos Ash”, jeg smilede til hende, ”Det går nok, vi hyggede os alligevel” hun smilede tilbage, ”Årh det var godt”

”Du skal have pakket, vi skal aflevere nøglen om en time” hun nikkede, ”Klart” hun rejste sig og begyndte at pakke sine ting sammen, ”Det her har været en syret weekend” Line så op på mig, jeg nikkede, ”Yir, jeg troede aldrig jeg ville komme i mediernes søgelys, og slet ikke for at gå i byen” Line og jeg brød ud i grin, vi havde kun forventet et par vilde byture og en masse shopping af denne her tur, men det var blevet helt anderledes end vi havde forventet.

”Yir.. Det bliver underligt at komme tilbage til Danmark efter det her..” jeg nikkede, ”Men du rejser vel snart igen?”, hun havde efterhånden pakket alle sine ting sammen, ”Yir, jeg rejser faktisk igen i slutningen af sommerferien”, hun rejste til Australien med Ash, de skulle åbenbart bo sammen. ”Allerede i slutningen af sommerferien?” jeg så på hende med et overrasket blik, ”Yir, jeg bliver jo færdig med studiet snart, så får jeg hue på, og så ved jeg ikke hvad jeg skal bagefter, så hvorfor ikke bare tage af sted?” hun smilede stort, hun var glad for at skulle rejse, især når hendes nye kæreste hedder Ashton Irwin.

Hun kom det sidste i tasken og gik ud på badeværelset for at børste tænder, jeg rejste mig op og redte sengen så godt jeg kunne, lagde dynerne pænt og rystede puderne. Line kom tilbage fra badeværelset og lagde tandbørsten i tasken. ”Okay, jeg er klar” hun hankede op i tasken, ”Um, jeg har aftalt at vi mødes med drengene nede i receptionen, når de også er færdige med at pakke, så følges vi til lufthavnen”, ”Fedt! Hvornår er det vi skal flyve?” Line så på mig, ”Um, 13.30, men vi skal have tjekket ind og igennem sikkerhedstjek først” hun nikkede bare.

Vi hankede op i vores tasker og forlod værelset, jeg lukkede døren efter os og gik hen til elevatoren. Jeg følte mig bestemt ikke klar til at forlade London endnu. Vi gik ind i elevatoren, og trykkede på nederste knap, ”Line, jeg har ikke lyst til at forlade London” jeg kiggede trist på hende, ”Hey, vi kan tage herover igen” hun sendte mig et stort smil, ”London er bare så meget anderledes end Danmark…” vi trådte ud af elevatoren igen, og op til receptionisten og afleverede vores nøgler.

Vi satte os hen i en sofagruppe der stod et stykke fra receptionsskranken, ”Danmark er bare så kedelig i forhold til London” jeg sukkede en smule, London var bare bedre. Vi snakkede lidt om vores tur, den havde været fantastisk, vores første aften hvor vi havde mødt Ash og Luke, koncerten den anden aften, vores shopping tur og vores anden bytur. Turen havde været perfekt.

Luke og Ash kom endelig ned med elevatoren, sammen med Michael og Calum, vi havde kun snakket med dem efter koncerten. De vinkede hen til os, vi vinkede og smilede til dem, de afleverede deres nøgler og kom hen til os. ”Heeey!” fik de alle sagt i munden på hinanden, Line og jeg rejste os, ”Heej!” jeg gik over og gav Luke et kys på kinden og gav ham et kort kram.

”Vi skal blive her lidt, bilen er ikke kommet endnu” Calum smed sig ned i en af stolene, han så helt smadret ud, Michael satte sig ned i en stol ved siden af, og så allerede ud til at sove igen. Jeg så bare på dem, jeg så på Luke, ”Skal du med ud? Jeg trænger til at ryge” han nikkede lidt, og vi trissede udenfor. Der stod en lille flok fans, de vidste åbenbart at de skulle rejse nu her. En enkelt begyndte at græde da hun så Luke. Jeg tændte en cigaret og nikkede bare bekræftende til Luke, han gik over og snakkede lidt med dem.

Jeg satte mig ned på kanten af blomsterbedet, hvor Luke og jeg havde siddet to aftner forinden. Jeg betragtede Luke snakke med fansene, han fik taget nogle billeder med dem og snakket lidt med dem. En af dem spurgte om de andre drenge også kom ud, Luke rystede lidt på hovedet, ”Desværre ikke, de andre er ikke helt klar endnu… Der kommer nok til at gå et stykke tid…” han så beklageligt på dem, nogle af dem var allerede gået så der var kun 5 tilbage, jeg røg færdigt og rejste mig op.

Han krammede dem farvel og kom over til mig, vi gik indenfor sammen. ”De virkede da meget søde” jeg smilede op til ham, han nikkede lidt, ”Yir, vi har nogle ret søde fans” han gengældte mit smil. Han lagde armen om skulderen på mig, ”Prøv lige at tænk på, vi skal skilles om nogle få timer… Kommer du til Australien og besøger mig?” jeg kiggede lidt ned i jorden, ”Um, Australien er ret langt væk.. Det er jo faktisk på den anden side af jorden…” Han stoppede lidt op og trak mig ind i et kram, jeg lagde armene om ham. ”Det ved jeg godt, men du er bare så skøn, jeg har haft en dejlig weekend..” han lagde sin hage ovenpå mit hoved, jeg lod et smil præge mine læber, han var virkelig skøn.

Vi trak os stille fra hinanden igen og gik tilbage til de andre. Ash og Line sad i en stol, Line sad på Ashtons skød, hun legede stille med hans fingre, de sad og snakkede lidt. Jeg satte mig ned på armlænet af den sidste stol, Luke satte sig ned i selve stolen. Han lagde sin ene hånd på ryggen af mig.

En mand kom med lange, bestemte skridt over mod os, Calum var den eneste der reagerede på ham. Jeg satte mig ned på Lukes skød, bare for at mærke hans nærvær lidt endnu inden vi skulle rejse væk fra hinanden. ”Bussen venter på jer derude, vi tager jeres bagage, så kan i komme når i er klar” manden lød bestemt, han fik alles bekræftelse på at de havde hørt det, drejede om på hælen og gik igen.

Jeg så på Luke, ”Så er det ved at være nu…” han nikkede lidt, ”Yir… Desværre…”, han lagde sin pande ned mod min skulder. ”Tak for en fantastisk weekend…” han lagde sine læber mod min bare overarm. Jeg fik kuldegysninger af hans berøringer, og tanken om at jeg måske ikke skulle opleve dem igen, gjorde mig en smule urolig. ”Selv tak, den har været fuldstændig perfekt…”

De andre begyndte at rejse sig op og vandre mod udgangen, Luke og jeg blev bare siddende i stolen, bare lidt længere. Ingen af os ville vidst rejse lige nu. Hvorfor kunne man ikke sætte tiden på pause, bare blive lidt i øjeblikket, blive lidt i nuet. Jeg lukkede øjnene og lænede mig lidt mere ind til Luke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...