2. Verdenskrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 16 maj 2013
  • Status: Igang
Vi bliver forfulgt af Hitlers soldater. Mig, Hedi, Mor, Rikke og mine søskende Christian på 8 og min lillesøster, Johanne på 5 flygter rundt i Tyskland. De bliver jagtet fordi de har udtalt sig noget grimt om Hitler og de er jøder som endnu ikke er blevet fanget.

Dette er historien om Hedi og hendes familie i 2.Verdenskrig.

2Likes
1Kommentarer
430Visninger

1. Flugten

Mor begynder at løbe ud af døren. Hun har lille Johanne på armen og Christian i hånden. Christian har sin bamse i hånden, det samme har Johanne. Jeg har også min egen lille bamse med mig. Vi flygter, fordi vi er Jøder og vi har sagt noget meget grimt om Hitler. Jeg ser tilbage, hvor huset bliver bombarderet af en flyver med bomber. Jeg tænker på, hvor vi nu skal bo som jøde. Hvis vi bliver fanget, skal vi i koncentrationslejr. Det ville være skrækkeligt. Jeg begynder at falde i staver. "HEIDI!!" råber mor  bag mig i alt larmen. Alle naboerne ser op mod den sorte himmel med en masse larm fra flyveren. Min bedste veninde, Karen og hendes familie kommer løbende ud af deres hus. De skal også flygte sammen med os, fordi de også er jøder. Jeg ser alle naboerne løbe ind i husene, da de ser, at det bare er "Jødefamilierne", som de kalder os der bare flygter. Jeg forestiller mig Hitler stå foran Karen, men jeg skubber hurtigt tanken væk. Mor kalder på Christian, som er blevet væk. Jeg finder hans  katte bamse på jorden og fælder en tårer og kalder på ham. Han kommer ud fra et af husene på vores "tidligere" vej, da det jo ikke er vores hus længere. Han kommer forskrækket ud fra sin bedste vens hus. Det tyder vist på, at han er blevet smidt ud af Frederiks hus, hans bedste ven. Han kommer hen til mig. Jeg giver hans bamse til ham og løber op til mor med ham.

 

                                                                                                    *

Jeg vågner op i en bunke af hø. Jeg har hø i munden og spytter det ud og opdager, at der står en hest lige ved mine fødder. Jeg ser mig om og husker nu, hvorfor jeg er her.Jeg tænker tilbage: *Vi løb ned af landevejen sammen med Karen og hendes mor Rigmor og hendes far Carsten. Vi løber og løber og løber ned af landevejen. Johanne sover på mors arm. Christian hænger på Carstens skulder og sover. Karen og jeg går så hurtigt vi kan, men det er svært ,når man er meget træt og bare har lyst til at ligge sig ned og sove her og nu. Der kommer en gammel bonde kone ud af en gård og skal til at fodre hestene, da hun får øje på os. Hun vinker os hen til sig. Vi begynder at små løbe hen til hende. Hun spørger, hvor vi er på vej hen. Rigmor fortæller ,at vi er jøder og at vi er flygtet. Hun fortæller også at vi ikke har noget sted at sove, så vi har egentlig ikke noget sted, hvor vi skal hen. Bondekonen siger, at vi gerne må sove i stalden hos hestene og at der er noget hø vi kan sove i. Hun siger, at hendes søn kan sejle os til Sverige og at hun nok skulle sørge for morgenmaden i morgen. Vi takker hende mange gange og skynder os inde i stalden, for at lægge os til ro.* Mor gaber og går hen til mig. Johanne ligger og leger med sin bamse og drømmer om at få et normalt liv igen. Christian har dækket sig helt ind i hø. Karen og hendes forældre er vågne. Mor vækker Christian, så vi kan få noget morgenmad hos bondekonen. Vi skal have havergrød, som vi plejer at få. Jeg tager en brun skål og en ske til Johanne og Christian. Jeg tager også en ske og en skål til mig selv. Vi tager en masse grød første gang, da vi er meget sultene. Da vi er færdige med at spise, bliver vi transporteret ned til havnen i en lastvogn.

 

                                                                                                        *

   Da vi er kommet til Sverige, finder vi  et forladt hus, som vi tager at bo i. Vi bliver der i huset indtil der kommer besked fra Danmark om at krigen er forbi. Vi bliver jublende glade og undersøger, hvornår vi kan komme tilbage til Tyskland. Om aftenen kan vi komme tilbage til Tyskland. Karen og jeg er monster glade og kan ikke vente til at komme hjem til Tyskland. Vi får at vide, at vi kan komme med et skib, som vil sejle en masse jøder tilbage til Tyskland. 

 

                                                                                                                             *

Om aftenen sidder vi på et skib og venter på, at vi kan komme til Tyskland. Johanne sover sammen med sin elskede bamse. Christian ligger på en smule halm og sover. Jeg ligger mig ned ved siden af Johanne og Karen, som også sover. Jeg falder lige så stille i søvn, selv om jeg gerne ville være vågen. Jeg ligger mig til rette og døser hen i en søvn. Johanne vækker mig. "Jeg skal tisse og jeg har det dårligt"siger Johanne og ser syg og sløj ud. "Kom"siger jeg og går ud på dækket. Johanne kaster op. Jeg går ud på toilettet med hende, hvor hun tisser. Jeg går ind til mor med hende, hvor jeg fortæller, at hun lige har kastet op og at hun er meget sløj. Jeg går ind til Karen og Christian og ligger mig til at sove.

 

                                                                                                        *

Jeg vågner ved at skibet gynger vildt. Jeg kigger over med Christian, som sidder hos Karen og Rigmor. Mor kommer ind sammen med Johanne og Carsten  i hælene. Mor siger, vi skal gå ind i en kahyt alle sammen, indtil stormen er over. Jeg tager Christian op på armen, som piller ved den stjerne, hvor der står: "Joed" på som betyder Jøde. Jeg tager vores bamser og går efter Johanne og mor. Jeg sætter mig ned i en bunke halm og retter på min stjerne. Jeg hader den stjerne. Man har lyst til at pille den af sin jakke og smide den ud af koøjet. Jeg kigger på min bamse, som også har en stjerne på, hvor der står Joed på. Jeg ligger mig ned og kigger op på loftet. Det er meget beskidt. Jeg lukker øjnene og lytter til mors nervøse åndedræt. Johanne krammer mig sammen med Christian. Jeg smiler til dem og fælder en tåre. Mor siger, at de skal ligge sig til at sove. Mor kigger på mig og siger det samme til mig. Jeg kigger ud af koøjet og ser at det stadig er nat. Jeg gaber træt og ligger mig igen til rette. 

 

 

                                                                                       *

 

"Heidi, Heidi, vi er hjemme i Tyskland" hører jeg en blid stemme sige. Det er mors. Hun smiler til mig og fortæller, at vi var faldet i søvn ombord på Joed/jøde skibet. Hun siger, at vi har fået lov til at bo på bondegården sammen med bondekonen. Vi har fået vores eget lille værelse i huset. "Vi skal have mad" siger mor og stryger en hånd gennem mit hår. Jeg sætter mig op og går ud i køkkenet. Mor har fundet en ske til havergrøden. Jeg tager en potion havergrød og spiser den. Karen kommer over på gården og spørger om jeg har lyst til at lege med hende. Og det vil jeg selvfølgelig gerne. Vi løber ud på marken ved Karens nye hus. Vi sætter os ned på græs marken. Karen vil fortælle mig noget. Hun fortæller, at Adolf Hitler har begået selvmord. Jeg bliver meget glad og begynder at synge en sang som mig og Karen selv har fundet på: "Hitler, Hitler Smid Dine Kitler". Vi løber rundt i en rundkreds og synger sangen. Karen skulle hjem og hjælpe til med huset. Jeg skulle også hjem og hjælpe mor med at vaske op sammen med bondekonen. 

 

Om aftenen sover jeg sammen med mor, Christian og Johanne. Jeg tænker på vores far, som blev dræbt af Adolf Hitler. Jeg skubber tanken væk og tænker på det nye liv der skal til at begynde.

 

__________________________________________________________________________

 

Historien er skrevet fra Heidis synsvinkel. Historien foregår i 2. Verdenskrig og hendes familie er jøder. Jeg har valgt billedet af flyet for, da jeg så det kom der bare en historie ind i hovedet på mig. Jeg interesserer mig for 2. Verdenskrig og jeg drømmer om, at blive forfatter, når jeg bliver voksen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...