Roses - Niall Horan (PÅ PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
Roselle 'Rose' Crowley levede sine første 10 år i Irland. Specielt en lille, blond fyr, gjorde stort indtryk på hende, og de blev hurtigt bedste venner. Da Rose skulle flytte tilbage til New York med sin familie, gav fyren hende et armbånd af guld, med vedhæng af små gyldne roser. Selv 8 år efter, synes hun at det ene år i det lille land, var det bedste år i hendes liv. New York er fedt, og hun elsker det over alt på jorden, og dog mangler hun konstant noget i sit liv. En dag kigger hun i en kasse med glemte sager, og finder et lille gyldent armbånd,som hun næsten havde glemt hun havde. Det bliver en fast del af hendes garderobe og hun bliver mere og mere ivrig efter at finde hendes gamle, bedste ven igen. Skæbnen vil at de skal mødes, for Rose løber ind i ham på en af New York Citys gader, og han genkender armbåndet. Han er bare ikke en normal dreng længere. Faktisk er han en del af verdens mest kendte boyband. Hans navn er Niall Horan.

83Likes
60Kommentarer
4232Visninger
AA

6. The Cola Accident

Madison - OH MY GOD - Square Garden! Jeg kunne ikke fatte det! Selvom jeg havde boet i New York i et godt stykke tid, havde jeg kun været der 2 gange, og det havde været som tilskuer. For nogle måneder siden havde jeg set The Script, hvilket nok havde været den bedste koncert i mit liv.

Jess greb fat om min arm, mens vi lod os eskortere igennem en dør og 3 rum, før der begyndte at komme mennesker. Vi gik ind i et rum, hvor der var store sofaer i et hjørne(Og et bord med frugt og slik - der var også et minikøleskab) og ellers en masse tøj og spejle. I rummet ved siden af var der åbenbart lavet plads til make-up og hår. 

Zayn og Louis slog sig ned i sofaerne, og kiggede forventningsfuldt på mig og Jess, der stod i midten af lokalet og sugede alle indtrykkene til os. Jeg gjorde i hvert fald. Jess så ud til at kigge på drengene hele tiden.

"Slå jer bare ned! Vi har ikke noget at lave før om en times tid," sagde Harry bag os, og kastede en cola over til Louis. 

"MAN KASTER IKKE MED COLA!" Udbrød Louis stødt, og stillede dåsen fra sig, mens han sendte Harry et olmt blik. Jeg grinede, og hævede et øjenbryn mod Harry. 

"At kaste med en cola er en forbrydelse, at du ved det. Faktisk burde vi ringe til politiet."

"Pigen siger noget, måske var det godt vi tog hende med," sagde Louis, og sendte mig et bredt smil, "men vi skal nok lade være med at ringe til politiet, ikke Rosie?" Sagde han med et drillende smil. Jeg kiggede overrasket op på ham. Rosie var et kælenavn Jess brugte - foruden min mor og min far - og så havde det været mit navn i Irland. Det fik mig til at smile nostalgisk, og jeg lod mig dumpe ned i sofaen med Irland i mine tanker. 

"Cola eller Fanta?" Spurgte Liam fra minikøleskabet. Jess takkede pænt nej, og da jeg takkede ja til en cola, fangede jeg den blonde fyrs blik, der nysgerrigt studerede mig fra døren. 

"Cola," sagde han stille. "Stadig Cola."

"Undskyld, hvad?" Spurgte Liam, og vendte sig mod 'blondie'. Han smilede skævt til sin ven, og rystede så på hovedet.

"Åh, jeg mumler bare," sagde han så, og viftede med hånden for at slå det ud af verden. "Jeg finder lige Josh!" 

Jeg kiggede ned på colaen i min hånd med rynkede øjnebryn. Havde jeg hørt rigtigt, eller havde jeg bare troet at han havde sat det? Jeg rystede på hovedet, og skulle til at åbne dåsen, da Louis åbnede sin Cola. Med en høj, spruttende lyd, eksploderede colaen i brus, og cola fløj os om ørerne. Louis grinede højlydt og Zayn rykkede sig panisk. Jeg hvinede forskrækket, men kunne heller ikke lade være med at grine lidt.

"Ups," Råbte Louis, der fortsat grinede. Han pegede på Liam med et skyldigt blik, og rystede på hovedet. "Aldrig ryst Cola - Aldrig gør det, mand."

Jeg rejste mig og rystede lidt af colaen af mig, men min kjole var gennemblødt alligevel. Med et skævt smil kiggede jeg op på Louis, der ledte efter et håndklæde, og -

"OOOOOOOOOOOOONE DIRECTION!" En stemme afbrød alle aktiviteter, og tre lidt ældre fyre stormede ind i rummet i matchende tøj, med den blonde fyr grinende løbende efter sig. Blondie hoppede op på ryggen af en af fyrene, og drengene grinede og krammede hinanden - mig og Jess stod akavet, og jeg fik rakt et håndklæde af en pige, der pludselig var der. Alt gik virkelig stærkt, og jeg stod bare og var forvirret. Jess gav folk hånden, og kunne åbenbart allerede deres navne. Lou, Paul, Josh, Dan og alle mulige andre navne. Jeg kiggede hele tiden på den blonde fyr, der pludselig havde ændret fuldstændig karakter. Jeg havde kun set ham som den stille type, og nu løb han rundt og grinede med alle, kom med fjollede bemærkninger og lavede sjove ting. Jeg måbede næsten ved karakterskiftet. Harry måtte have set min reaktion, og gik hen til mig.

"Skal du have en hånd?" Spurgte han, og pegede på min kjole. Jeg rystede smilende på hovedet, og han trak på skuldrene.

"LOU!" Råbte han så, og en kvinde kom hen til os. Jeg kunne godt lide hendes hår, og hun havde seje tattoveringer og alt muligt. Hun var også ekstremt sød.

"Hej babe!" Grinede hun, og kyssede Harry på kinden.

"Louise, ka-"

"Harry, stop med at kalde mig Louise,"

"Okay så, skatterbasse! Rose her mangler lidt noget andet tøj, hvis hun skal være her resten af aftenen," sagde han, og blinkede til Lou. Hun himlede med øjnene, og tog fat om min arm.

"Du kan låne lidt af mig, søde" sagde hun så, og jeg smilede taknemmeligt. Vi gik ind i rummet med make-up. I baggrunden kunne jeg høre drengene råbe og grine og Jess et par gange. "Jeg har fundet nogle golfvogne," Den blondes stemme skar igennem, og jeg kunne høre hvor klar Louis var på at lave noget sjovt ud af det. Mens Lou fandt noget tøj til mig - og må jeg sige at hun havde en fed stil!! - smilede jeg svagt over hvor sjovt de 5 drenge måtte have det på sådan en tourné. 

Lou kom tilbage med et par sorte jeans og en grå sweater. Jeg skiftede hurtigt, og kiggede mig selv i spejlet. 

"Du burde gå i stramme jeans," sagde Lou så, med et smil på læberne, "det får dine smukke ben til at se endnu smukkere ud." Jeg kiggede på mine ben, og rødmede over komplimenten. Jeg passede bedre ind nu. Kjole virkede lidt for fint til drengenes(og deres crews) afslappede stil og holdning til det hele. 

Jeg fik øje på en beanie-hue på et af bordene, og tog den på med et bredt grin.

"Passer jeg bedre ind nu, Lou?" klukkede jeg, og nejede overdrevent. Hun grinede med mig, og tog selv en kasket på. 

"Nu tror jeg, vi passer lige perfekt!" Grinede hun, og jeg nikkede anerkendende.

"Smukt!" 

"Fantastisk!"

"Absolutely gorgeous!" Stemmen var hverken min eller Lous, og vi vendte os begge to om, og så den blonde fyr stå grinende i døren. Lou himlede med øjnene, og jeg smilede genert.

"Må Rose godt låne din beanie?" Spurgte Lou så hurtigt, og drengen nikkede med et skuldertræk.

"Den klæder hende bedre end mig," svarede han med et skævt smil. Lou fnes for sig selv, og nikkede som om hun var enig. "Det kan der være noget om, Niall."

Jeg stivnede.

Han kiggede på mig med undskyldende øjne.

Jeg åbnede munden for at sige noget, men så brasede drengene ind i rummet, og Harry lagde en arm om mig, for at vise mig et eller andet. Jeg kiggede mig forvirret over skulderen. Kunne det virkelig være? Var det derfor han havde virket så bekendt? Jeg kom i tanke om mit armbånd, og kiggede ned på det med øjne, fulde af tårer.

Niall?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...