Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
6034Visninger
AA

38. Vi har "forfølger" på

”Øhm… måske skulle jeg til at gå.”

Foreslog Erak. Jeg nikkede let, rød i hovedet som en tomat, og skubbede ham mod gangbroen.

”Vi ses på havet.”

Sagde han pludseligt. Jeg så undrende på ham.

”Vindulven trænger til en luftetur.”

Sagde han drilsk. Den… den bølle! Jeg kunne knap nok tænke vredt om ham mere, og nu ville han ud på havet med sit skib og følge efter mit.

”Udmærket stodder. Så må vi jo se hvem der kan komme først til havs.”

Sagde jeg udfordrende, og brugte mit yndlingsord om ham. Stodder, det var næsten et kælenavn. Hvis det altså ikke var fordi, at han ikke brød sig om det.

”Vi får at se, smukke.”

Skubbede han let til mine grænser, og bare for at drille mig, kyssede han mig foran min besætning. Jeg ville have blevet rød i hovedet, hvis det altså ikke var fordi at jeg allerede var det.

”Kan du så smutte, inden at jeg sparker dig overbord?”

Kommenterede jeg lidt halvsurt, og følte mig som en forelsket ung pige. Erak lo bare, men gik da endeligt. Men retning mod vindulven, hvor Svengal ventede med at smørret smil. Han kunne godt gætte hvor Erak havde været hele natten, og hvad han havde lavet. Men han kunne i det mindste holde sin mund, og fortalte ikke nogen om det.

”De damer.”

Råbte jeg over dækket, hvor besætningen stadigt fniste fjantet og var røde i hovederne.

”Vi har forfølger på.”

Erklærede jeg, så de forstod at det var en øvelse.

”Vi skal til havs, som de første!”

Sagde jeg hidsigt, og satte kurs mod roret.

”Ja, for uha… Det er jo ikke til at vide hvad den anden kaptajn gør ved vores, når han får fingrene i hende.”

Kommenterede Viola med et kæmpe grin. Besætningen knækkede sammen af grin.

”Kan i hundehoveder så komme på benene, og kan i så komme i gang?!”

Brølede jeg, og havde genvundet fatningen.

”Javel kaptajn!”

Råbte min besætning i munden på hinanden, og så skal jeg love for at der blev aktivitet på dækket. Så kunne de da holde op med at drille mig et kort stykke tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...