Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5388Visninger
AA

24. Sven er gal

”Kaptajn?”

Spurgte Syra bekymret, og så sig nervøst omkring. Besætningen var uskadt, faktisk mere end uskadt. De få af dem, som kun var med i besætningen, fordi at det var sjovt at kunne kalde sig pirat, tiltrak sig en del opmærksomhed fra de mandlige skandiere. Resten sad ubehageligt til mode i baggrunden, og ønskede sig i et med borgmuren.

”Kan min besætning få til at trække sig ned til skibet?”

Spurgte jeg Erak, som kort tøvede, men nikkede til sidst.

”Så længe du bliver her.”

Stillede han sin eneste betingelse. Jeg indvilligede, og gav Syra lov til at gå med et enkelt blik.

”De damer…”

Sagde hun højt, og fik hurtigt opmærksomheden.

”… vi er dem, der er skredet.”

Erklærede hun, og drejede omkring, hvorefter at hun suste ned mod skibet. De fleste sluttede sig hurtigt til hende, men de få blev tilbage. Pjattede og fjantede med mændene, som smilede smørret. Det gav mig kuldegysninger. Anna blev stædigt tilbage, og holdt sig væk fra mændene. Hun holdt øje med mig, gik det op for mig. Jeg vinkede hende hen til mig.

”Erak, mød min førstestyrmand, Anna.”

Præsenterede jeg hende. Erak så kort tænkende ud, og endeligt så et lys til at gå op for ham.

”Nåh, okay.”

Fik han vist ordet oversat, så han var helt med på hvad jeg mente. Jeg trak på skuldrene, og regnede med at han forstod det.

”Nåh, der er du.”

Brød den skandier ind, som havde forhindret mig i at ryge overbord, og talte tydeligvis til Erak.

”Min tidligere førstestyrmand, og nu skirl på mit skib.”

Præsenterede Erak skandieren for mig.

”Svengal.”

Mumlede Anna til mig, men jeg opfangede det desværre forkert.

”Siger du at han er gal?”

Spurgte jeg derfor mistroisk Anna, som sukkede opgivende. Erak brølede af grin, og Svengal rystede opgivende på hovedet.

”Hun forsøgte på at fortælle dig mit navn: Svengal.”

Forklarede Svengal, og kom til at grine, da han pludseligt så spøgen i det. Jeg rystede bare opgivende på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...