Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5569Visninger
AA

33. Sugemærke

Jeg gabte forsigtigt for mig selv, næsten samtidigt med Erak. Det havde været utroligt hårdt at komme op her til morgen. Ud af hans varme seng.

”Der er vist nogen, som har været længe oppe.”

Kommenterede Svengal muntert. Selvom at jeg ikke brød mig om at han sagde det, så havde han ret. Jeg havde tilbragt det meste af natten på ryggen, uden at få sovet særligt meget.

”Hvordan ser det ud?”

Snakkede Erak udenom, og spurgte til mit skib. Svengal trak på skuldrene.

”Bådebyggerne gav os samme besked. Det er lettere at købe en ny. Jeg forklarede dem, at det kunne der ikke blive tale om, og bad dem om at udbedre det værste.”

Svarede Svengal, og så fortsat på mig med et skævt smil.

”Hvad?”

Spurgte jeg utilfreds, og brød mig ikke om hans stirren. Han fnes let, og så på Erak, som forsøgte at lade som ingenting.

”Erak har vist ikke nævnt det lille mærke, som han har givet dig på halsen.”

Svarede Svengal. Jeg stivnede kort i ren og skært raseri, men faldt så lidt til ro igen.

”Har du givet mig et sugemærke?”

Spurgte jeg hidsigt, men hviskende. Erak trak muntert på skuldrene, altså havde han gjort det.

”Idiot.”

Hvæssede jeg af ham, og skubbede let min krave op, så den dækkede min hals. Jeg var nødt til at knappe den, selvom det var ubehageligt. Men jakken var så slidt, at den ikke ville holde kraven oppe ellers.

”Så slemt er det heller ikke.”

Forsøgte Erak at undgå problemer, men han kunne bare vente sig. Når jeg først fik ham for mig selv, så var der ballade. Og det kunne han vist se på mig, da jeg smilede grumt til ham.

”Hov, hov. Så er det godt.”

Forsøgte han igen at undgå problemer, men han lød ikke helt sikker i sin sag på at han kunne slippe. Hvilket han bestemt heller ikke kunne. Han kunne bare vente sig. Jeg var allerede begyndt at udtænke planer for hvad jeg kunne gøre ved ham.

”Oberjarl Erak!”

Blev der pludseligt råbt, og en skandier kom hastigt løbende fra havnen med fuld fart.

”Der er et skib, som er blevet angrebet. De er på vej herhen, men skaderne er for omfattende. De er ved at synke.”

Forklarede skandieren, og var meget ophidset. Han så kort mistroisk på mig, men kom så i tænke om at mit skib ingen steder kom det næste stykke tid, så han gik tilbage til at ignorere mig igen.

”Svengal, få vindulven gjort klar. Vi skal ud og hjælpe til, inden at det går galt.”

Beordrede Erak, og så stormede han og de andre ellers ned til havnen, og lod mig stå alene tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...