Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
6017Visninger
AA

20. Se at komme i sving

”Siden du og din besætning, og din båd…”

Han stoppede op i sin sætning, da han bemærkede det dræbende blik, som jeg sendte ham.

”Nuvel, dit skib.”

Rettede han det med en utilfreds mine.

”Jeg vil gerne have en lille snak med dig, angående nogle skibsoverfald i det seneste stykke tid. Og det ser jeg gerne at vi gør i Hallasholm. Jeg lader nogle skandiere blive ombord, og vindulven eskortere jer ind til havnen. Og gerne lidt hurtigt, den her storm er mig lige kraftig nok.”

Beordrede han. Jeg fnøs utilfreds, men nikkede. Jeg havde ikke rigtigt noget valg. Han nikkede let igen, tilfreds med at jeg var samarbejdsvillig. Indtil videre.

Og så brød fanden løs.

Lynene slog ned på ingen tid over hovederne på os, og vinden tog til i styrke. Det blæste så kraftig, at den gamle mast begyndte at knage og røre på sig. Det fik tovene til at springe, og sendte sejlet ned mod mig.

Jeg nåede ikke engang at løfte hænderne for at beskytte mig selv, da den stoppede i luften. Jeg så op, og bemærkede at kun få reb holdt den på plads. Den eneste grund til at den blev hængende; Erak havde set det komme, og havde nået at gribe et af de sprængte reb. Hvis han slap, så kunne vægten sende hele masten ned over os. Og det tvivlede jeg stærkt på at skibet ville overleve.

”Svengal!”

Bjæffede han.

”Få gang i vindulven, og sæt kurs mod Hallasholm. Tre mand bliver her ombord.”

Beordrede han. Svengal så tøvende på sin leders anstrengte skikkelse, mens at han kæmpede for at holde sejlet oppe.

”Få gang i røven, de herrer. Hvis han slipper, så ryger hele lortet, ham med. Og han kan jo ikke stå der og blomstre hele dagen vel?!”

Råbte jeg efter skandierne, som der endeligt kom gang i. Svengal nikkede bekymret til Erak, og udvalgte tre af mændene til at blive. Jeg pegede på den første.

”Du der, hjælp din oberjarl eller hvad fanden han er. Bare kom i sving!”

Råbte jeg. Han så forvirret på mig, og dernæst på Svengal. Svengal trak bare let på skuldrene, og så gik manden endeligt over til Erak og forsøgte at få fat i en stump at rebet. Men der var ikke meget at gribe i.

”Skal vi stå og blomstre her hele dagen, eller vil i rent faktisk komme i sving?”

Råbte jeg af de resterende skandierne, som så lamslåede ud. De fleste skyndte sig at nikke, og smutte om bord på deres skib. De to ekstra mand, som var blevet udpeget til at blive tilbage, så ret opgivende ud. Tøsedrenge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...