Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5579Visninger
AA

29. Sådan kan man også forsegle en aftale

Jeg lå med hovedet mod Erak’ nøgne bryst, og nød bare den varme, som han gav. Han var så utroligt varm. Han holdt mig krammet tæt ind til sig, og lå med lukkede øjne. Han sov måske. Jeg var ligeglad, bare glad for at han var her. Jeg følte mig tryg, for første gang i lang tid, sammen med Erak. Også selv om det egentligt skyldtes noget mørk øl, at jeg var havnet i sengen sammen med ham.

”Vil du tale om det?”

Spurgte Erak forsigtigt, og slog øjnene op. Jeg rystede på hovedet. Det var jeg ikke klar til. Den gode stemning skulle ikke ødelægges.

”Ikke nu, senere.”

Hviskede jeg træt, og forsøgte at komme tættere ind på ham. Det var bare så dejligt at ligge hos Erak, og bare nyde det. Ikke gøre andet end det. Erak trak mig tæt, og strøg mig over min nøgne ryg. Han virkede ikke som om at han afskyede at røre ved mig, ved mine ar og det var dejligt.

”Har du egentligt været sammen med en mand før?”

Spurgte Erak tøvende, og var lige som jeg, bange for at ødelægge den gode stemning.

”Ikke rigtigt.”

Svarede jeg, og var ikke glad for at snakke om det. Men Erak fortjente at få svar, nu hvor vi havde været sammen. Han smilede forsigtigt, og kyssede min kind. Han kunne fornemme at hans spørgsmål gjorde mig utilpas, så han holdt op med at spørge.

”Erak?!”

Kunne vi pludseligt begge høre Elisabeth råbe søgende.

”Pis.”

Mumlede vi i munden på hinanden, da tæppet knap nok var stort nok til at dække os begge. Erak fik sat sig op, med mig i favnen, så jeg dækkede ham og jeg fik tæppet på. Ikke lang tid efter kom Elisabeth stormende ind, og så meget bekymret ud. Hun gik i stå, da hun var ved at snuble i Erak’ bukser, og stirrede meget vantro på os.

”Sådan kan man vel også forsegle en aftale.”

Kommenterede hun tørt, og lagde armene over kors. Erak udstødte en utilfreds lyd, som for at bede hende om at gå. Men hun blev stædigt stående, og så bebrejdende på mig. Erak lænede sig helt ind til mig, og lagde sine store arme tæt omkring mig. Jeg følte igen freden sænke sig over mig, og jeg faldt til ro. Jeg kunne ikke lade være med at smile til ham, og var fuldstændigt ligeglad med Elisabeth.

”Javel.”

Sagde Elisabeth opgivende. Hun sukkede overdrevet, i et forsøg på at få vores opmærksomhed. Men da det ikke lykkes, gik hun endeligt sin vej.

”Sådan kan man også slippe af med irriterende kvindfolk.”

Kommenterede jeg. Erak smilede let, og nikkede.

”Finder du virkeligt Elisabeth så irriterende?”

Spurgte Erak opgivende. Jeg måtte nikke.

”Mon ikke.”

Svarede jeg, og kyssede Erak endnu engang. Han udstødte en tilfreds lyd, og vi endte med at vende rundt i sengen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...