Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5425Visninger
AA

22. Overdrevne rygter

”Sæt dig.”

Sagde Erak, men hans ordre lød mere som en forespørgsel, så jeg nægtede og blev stædigt stående. Han sukkede opgivende, og satte sig på sin stol. Vi befandt os på borgen, slottet, hvad end du ville kalde det. Og var nu åbenbart trådt ind på hans kontor.

”Hvis det ikke var for Elisabeth, så var både du og din besætning røget direkte i fængslet.”

Orienterede Erak mig om. Jeg gloede dumt på ham, og forsøgte at forvandle ham om til en fisk med tankens kraft. Det virkede desværre ikke. Desuden ville det bare være en fornærmelse imod fiskene, for så grimme var de altså ikke.

”Men hun fortæller mig, at du ikke står bag de angreb, som har kostet flere skandiere livet.”

Tilføjede han, og afventede mit svar. Jeg nikkede overdrevet langsomt.

”Jeg dræber aldrig besætningen.”

Erklærede jeg, og så bestemt på ham. Han var ved at vurdere om jeg løj. Så jeg satte mig modvilligt ned overfor ham på stolen.

”Du har selv set min besætning, tror du at nogen af dem ville slippe levende fra et angreb på et skandisk skib?”

Spurgte jeg, og kendte allerede selv svaret. Erak så dog ud til at tøve med at svare på det.

”Svaret er nej, stodder.”

Hjalp jeg ham på vej, og fik en uvenligt blik som svar.

”Min besætning… tja, de er hverken hårde hunde eller våbenkyndige. De fleste af dem er bare gode skuespillere.”

Begyndte jeg at forklare.

”Jeg tager små skibe, langt under mit niveau, for at sikre at hver enkelt af mine besætningsmedlemmer overlever. Jeg kan ikke risikere at miste en eneste af dem. Et skandisk skib er for stor en mundfuld. Du har selv set tilstanden på mit skib.”

Forklarede jeg, og måtte tvinge de næste ord over mine læber.

”Det er så godt som faldefærdigt.”

Jeg rømmede mig efterfølgende, og følte mig utroligt nedtrykt over endeligt at have indrømmet det. Erak var venlig nok til ikke at kommentere det.

”Du har nu alligevel noget af et rygte blandt søfolk.”

Sagde Erak roligt. Jeg så kort skævt på ham, forsøgte han at opmuntre mig?

”Velsagtens. Jeg er en pirat og en kvinde, det er ikke just normalt.”

Svarede jeg. Han nikkede let med et skævt smil.

”Jeg hører nu at du har en besætning på tusinde mand… øhm, kvinder. At du leder et frygtindgydende skib. Og at du, bevæbnet til tænderne, ene kvinde kunne klare ti mand på en gang.”

Fortalte Erak mig om nogle af de vilde rygter, som cirkulerede om mig. Jeg kom til at fnise meget tøset, og fortrød det straks. Jeg forsøgte at skjule det ved at rømme mig igen, men Erak’ skæve smil afslørede at han havde hørt mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...