Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5416Visninger
AA

37. Indviet skib med røde kinder

”Sådan kan man også indvie et skib.”

Kommenterede jeg muntert, og gled ned fra Erak, så jeg kunne ligge mig ved siden af ham. Han nikkede let, en smule tom for luft.

”Mon ikke.”

Svarede han, og smilede glad. Ikke alene havde mit skib fået ny mast og nyt rækværk, dækket var blevet skiftet ud, roret var blevet skiftet ud og jeg havde fået nye sejl. Det sidste som var blevet lavet, var at mit skib var blevet malet, så det lignede et helt nyt skib. Jeg var så glad, og havde vist min taknemmelighed overfor Erak, hele natten lang.

”Fået nok?”

Spurgte jeg drillende, og nev ham let i siden. Han smilede blidt til mig, og strøg min kind.

”Dig, kan jeg aldrig få nok af.”

Hviskede han kærligt, og kyssede blidt mine læber. Jeg tog ivrigt imod, og havde ikke længere nogen tvivl ved Erak. Han var den eneste mand, som jeg ville lade røre mig, nogensinde. Og det havde jeg fortalt ham.

”Måske skulle vi få en base her.”

Hviskede jeg, da Erak gav sig til at kysse min hals. Han holdt straks op, og så på mig med et kæmpe smil.

”Mener du det?”

Spurgte han, og lød lykkelig. Jeg nikkede let.

”Hvorfor ikke?”

Spurgte jeg, og kom til at tilføje:

”Ellers kommer jeg nok til at savne dig.”

Han smilede straks lykkeligt igen, og kyssede mig mere ivrigt. Jeg ville så gerne, bare en gang til. Men jeg skulle have Erak smidt ud, inden at min besætning kom tilbage. Lige nu lå den røde perle ved havnen, og lå herligt på vandet. Vi skulle ud og prøvesejle den i dag, for at se hvordan den nye mast med sejl og det nye ror reagerede.

Det havde jeg set frem til i flere dage, når jeg altså ikke lige var optaget i Erak’ seng.

”Erak, jeg skal have dig smidt ud, inden at min besætning kommer tilbage.”

Forsøgte jeg at protestere, men mit krop hungrede efter Erak igen, og det var svært at sige den imod. Erak virkede heller ikke som om at han havde lyst til at stoppe, og så måtte jeg overgive mig til endnu en gang.

Men så blev det heller ikke til mere, og jeg fik Erak skubbet ud af min seng. Jeg kom hurtigt i tøjet sammen med Erak, og fik et let lille kys, som næsten havde fået mig til at skubbe Erak tilbage i min seng. Men jeg modstod, og fik jaget ham hen mod døren.

”Det var på tide.”

Sagde Syra og forsøgte at grine, men hun var så rød i hovedet at det var umuligt. Møg, hele min besætning var vendt tilbage allerede. Og de så alle på Erak og mig, mere eller mindre røde i hovederne. De havde hørt os. Pis! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...