Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5556Visninger
AA

34. Hundetræt

”Jamen dog, kan kaptajnen få tid til at besøge os?”

Spurgte Syra drillende. Jeg brummede utilfreds til svar, og smed mig i sandet ved siden af det bål, som hun og Anna havde i gang ude foran deres telt.

”Stik mig noget bacon. Jeg er hundesulten.”

Sagde jeg bare, og ville bestemt ikke snakke om det. Syra gav mig da noget bacon, men så meget smørret på mig.

”Kaptajn, er du okay?”

Spurgte Anna, og dukkede op fra teltåbningen. Jeg trak på skuldrene, og var faktisk ikke helt sikker. Anna lod sig dumpe ned, og satte sig ved siden af mig. Jeg lå på ryggen i sandet, og var hundetræt. Jeg gnaskede let på det bacon, som Syra havde givet mig, før at jeg trak min hat af for at kunne ligge lidt bedre.

”Kaptajn?”

Spurgte Syra, og forhindrede mig i at falde i søvn. Jeg blinkede træt, og så på hende.

”Der er vist nogen, som har været længe oppe.”

Kommenterede Syra, og havde godt optaget at den rundtur som Erak havde tilbudt mig, ikke var blevet til noget. Vi var i stedet faret direkte op i hans seng.

”Åh hold kæft.”

Brummede jeg træt, og lukkede øjnene.

”Kaptajn?”

Spurgte Anna forsigtigt.

”Hvad?”

Spurgte jeg irritereret, og ville helst bare sove i sandet.

”Hvad går alt tumult henne ved havnen ud på?”

Spurgte Anna forsigtigt. Jeg sukkede, og opgav at få lov til at sove. Så jeg satte mig op igen, og strakte mig kort for at blive mere vågen.

”Et af deres skibe er åbenbart blevet angrebet.”

Svarede jeg, og gned noget søvn ud af mit øje. Jeg gabte let, og strakte mig endnu engang for at blive mere vågen. Syra og Anna så nysgerrigt på mig, dog på forskellige måder. Anna så mere bekymret ud, hvor Syra så mere håbefuld ud.

”Hvad?”

Spurgte jeg med en tone, som betød at de bestemt ikke skulle benægte det.

”Du virker mere glad.”

Svarede Syra med et forsigtigt smil.

”Jeg ved ikke rigtigt med ham Erak. Jeg vil jo ikke have, at der sker dig noget kaptajn.”

Svarede Anna, og så trak de ellers begge to på skuldrene. Jeg rystede opgivende på hovedet, og lagde mig ned i sandet igen for at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...