Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5416Visninger
AA

4. Hikkeri

”Giv kort.”

Bad manden foran mig. Syra klukkede bare af grin, og rystede på hovedet.

”Du har allerede smidt en månedsløn, kammerat.”

Påmindede Syra ham, men han virkede opsat på at vinde dem igen. Ikke at det virkede muligt. Jeg har spillet kort, så længe jeg kan huske. Syra rakte mig det lille glas med rom, som jeg hurtigt tømte og stillede fra mig igen. Jeg var ved at have problemer med at finde ud af hvor langt der præcist var til bordet, men i det mindste kunne jeg stadig spille kort. Det er aldrig et problem, uanset hvor meget jeg får at drikke.

Jeg tror rent faktisk at det er lykkes mig at ruinere op til flere mænd, samtidigt med at jeg var skide fuld. Tja, udseendet bedrager. I den grad med mig.

Om bord er jeg den livfarlige piratkaptajn på den røde perle. Med ildrødt hår, en stor hat, klap for øjet og bevæbnet til tænderne. Men når jeg er på land, tja. Så er jeg en anden. Jeg er hende pigen med det mærkelige orange/røde hår, som går i gammelt slidt tøj. Jeg er hende den underlige pige, som mangler et øje. Fordi at min onkel var lidt for fuld og alt for skør i hovedet.

”Om lidt vil du finde ud af hvad den vigtigste opgave for førstestyrmanden er.”

Opfangede jeg svagt i min berusede tåge, at Syra sagde til Anna.

”Og det er også det sidste, som jeg kan lære dig.”

Forklarede Syra, og skævede let til mig, da det mislykkes mig at tømme glasset og i stedet fik hældt det på gulvet.

”Giv nu kort.”

Gentog manden overfor mig hidsigt.

”Hør nu her, kammerat. Du har tabt rigeligt med penge… Hik! Du har en familie derhjemme at tage dig af, og derfor… Hik! Får du lov til at få halvdelen af dine penge med hjem igen. Resten beholder jeg som en lærestreg. Hik!”

Sagde jeg surt efter manden, og hikkede flere gange undervejs. Syra lænede sig hen til Anna igen, som undrende betragtede mig, da jeg skubbede halvdelen af mandens penge over til ham. Jeg var ikke just kendt for at være den gavmilde type.

”Og lige præcist det der hikkeri, skal du holde godt øje med.”

Forklarede Syra og rejste sig.

”For det er et godt tegn på at hun har fået nok.”

Sagde Syra, og rystede opgivende på hovedet, inden at hun fik hevet mig op af den herlige stol. Jeg vaklede usikkert på benene, og syntes pludseligt at gulvet gyngede værre end skibet. Anna kunne se min kamp for at holde mig på benene, og skyndte sig hurtigt at støtte mig.

”Din allervigtigste opgave er at sørge for at hun finder hjem i sin egen seng, når hun har fået noget at drikke. Uanset hvor meget hun har drukket.”

Forklarede Syra, og gav sig til at skrabe de mange penge sammen som jeg havde vundet. Anna nikkede, og gav sig til at hjælpe mig af sted ud af kroen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...