Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5388Visninger
AA

3. Forslag

”Nåh men… ligger vi til havn, kaptajn?”

Spurgte Syra nysgerrigt. Jeg rullede med øjet opgivende.

”Det er jo sådan noget, som jeg diskuterer med min styrmand.”

Gav jeg hende igen, i håbet om at lokke hende til at overtage Annas post, bare et lille stykke tid.

”Så må du hellere det.”

Gav hun mig igen, og gik så ned på dækket igen. Jeg udstødte en knurrende lyd, og gav mig så til at lede efter Anna på dækket. Jeg fangede hendes blik, og opdagede at hun havde set på mig et stykke tid. Jeg vinkede hende op til mig.

”Kaptajn, jeg er ked af…”

Begyndte hun at ville undskylde.

”Hold op med det pis der. Du har fået en støvle i røven for det allerede, og det er nok. I stedet vil jeg høre din mening om et forslag, som jeg har modtaget fra kokken.”

Forklarede jeg. Jeg var ikke typen, som holdt nag i lang tid.

”Kokken har bedt om at vi skulle ligge til havn og få nogle madvarer. Kaptajn.”

Sagde Anna, og lød som om at hun havde vidst det i et stykke tid.

”Lad mig gætte. Viola har sagt det til dig allerede, og du har så valgt ikke at nævne det for mig, fordi?”

Spurgte jeg utilfreds. Anna så straks ned i gulvet, og sank en klump.

”Du havde på det tidspunkt allerede stået ved roret hele aftenen, og stormen så ikke ud til at ville ligge sig. Så jeg valgte at bringe det op senere, når du havde hvilet ud.”

Forklarede Anna, og så ud som om at hun forventede at jeg ville slå hende. Det vidste jeg, at hun var vant til hjemmefra. En far, som drak for meget og slog. Og en mor, som var ligeglad. Jeg forstod godt, at hun var løbet hjemmefra og i sidste ende var endt her.

”Det var en klog beslutning.”

Overraskede jeg Anna ved at sige.

”Var det?”

Spruttede hun overrasket. Jeg nikkede let.

”Jeg er ikke just i det bedste humør, når jeg ikke har fået min søvn. Og så kunne jeg have været fristet til at sige i kunne rende mig et stykke.”

Indrømmede jeg. Anna smilede straks, glad for at have truffet en god beslutning. Måske havde jeg truffet den rigtige beslutning ved at udvælge hende som den nye førstestyrmand. Hun havde bare brug for noget mere selvtillid.

”Så godt, så langt.”

Kommenterede jeg lidt mere mildt, end jeg ville have talt til Syra, hvis hun havde været min førstestyrmand lige nu.

”Godt, tager du ikke et kig på kortene og så kan du give mig et forslag til hvor vi skal ligge til?

Foreslog jeg. Anna nikkede straks ivrigt, opstemt af at have taget en god beslutning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...