Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5409Visninger
AA

36. Fang først, spørgsmål senere

Erak havde ladt manden gå, så han kunne få noget tørt tøj på og hvile.

”Er skibet til at redde?”

Spurgte jeg. Erak rystede surt på hovedet.

”Nej, det kan kun bruges som pindebrænde. Det er helt utroligt, at de overhovedet er kommet så langt med det.”

Forklarede han. Jeg nikkede, og vinkede ham og Svengal med mig.

”Det lyder til at vi helt klart har med Sorte Jill at gøre.”

Sagde jeg utilfreds.

”Ikke nok med at hun har kopieret mit skib, for at skylde skylden på mig, så har hun også kopieret mit udseende.”

Brummede jeg surt, og kom i tanke om at jeg ikke havde fået afleveret Syra’ sværd. Nåh, det måtte jeg gøre senere.

”Hvad er der lige så specielt ved dig? Så hun vil have ramt på dig?”

Spurgte Erak, og lød en smule bekymret.

”Hun var engang en del af min besætning. Men ved et røveri, hvor hun gik amok og dræbte kaptajnen på det andet skib, fik jeg nok. Hun havde allerede jokket i spinaten en gang, og havde fået flere advarsler.”

Begyndte jeg at forklare, mens at jeg traskede surt frem og tilbage på stranden.

”Det hun nød mest, var at lokke mænd med sin udseende. Hun ville få dem til at gå med sig, blot at slå dem ned og stjæle deres penge. Sådan tjente hun sine penge, før at hun fik hyre på mit skib. Så jeg fyrede hende, smed hende over bord midt ude på havet. Men inden da, skamferede jeg hendes ansigt, så hun ikke ville kunne lokke mænd igen.”

Forklarede jeg. Erak nikkede let, som om at han forstod min handling.

”Jeg tænkte det ville være nok til at holde mændene fra hende. Jeg skal knap nok løfte på min klap, og så løber mændene skrigende væk i rædsel.”

Sagde jeg knurrende, og stoppede op for at sukke.

”Men det var åbenbart ikke nok til at holde hende i ro, og nu er hun ude efter mig.”

Sagde jeg opgivende.

”Hun har opført sig som en konkurrent i mange år, og har gjort livet meget surt for mig og min besætning. Men hvorfor har hun nu sat gang i det her svindelnummer? Hvad er hun ude på?”

Spurgte jeg undrende, og kunne ikke regne det ud. Hvorfor vente så mange år, før at hun gjorde det? Jeg sukkede opgivende, og skubbede de tanker til side.

”Lige nu handler det bare om at få hende standset, og så må vi stille spørgsmål senere.”

Afgjorde jeg. Erak og Svengal nikkede. De var vist ved at være ret godt irriterede over Sorte Jill og hendes hærgen, som var gået ud over en del af de skandiske skibe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...