Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5379Visninger
AA

18. Erak Stjernefølger

”Det var et fandens tidspunkt, Elisabeth.”

Lød der en barsk, men underligt klagende stemme. Det vakte mig nærmest til live igen, så jeg nåede tilbage til bevidsthed.

”Kaptajn.”

Hviskede Syra bekymret, og holdt mig sikkert i sine stærke arme. Jeg lagde mærke til at jeg rystede af kulde, og åbnede øjnene. Stormen var i fuldt udbrud. Bølgerne slog imod skibets sider, og kastede vand op på dækket. Jeg frøs, fordi at jeg var gennemblødt.

Hele besætningen, inklusiv mig, sad tæt omkring masten, omringet af nogle muskuløse skandier, som holdt skarpt øje med os. Jeg måtte være besvimet, da Elisabeth skubbede mig ned af trappen. Møgtøs.

”Jeg bestemmer ikke… over vejret.”

Kommenterede Elisabeth, og stod ved siden af en bredskuldret skandier. Den mand, han var jo bygget som en bjørn.

”Jeg ser at du har samme problem med havet, som Halt har.”

Sagde skandieren, og kom til at grine. Elisabeth var grøn i hovedet, så søsyg var hun. Og jeg havde ikke det mindste ondt af hende.

”Hvis du ikke er ordentligt, så kaster jeg op i din hjelm.”

Truede Elisabeth kort, men måtte så storme hen til rælingen for at kaste op. Skandieren grinede bare, men holdt alligevel øje med at hun ikke faldt overbord. Han var mere rolig, da hun gik fra rælingen igen.

”Smut du ombord på vindulven. Den ligger bedre på vandet end den her lille båd.”

Sagde han varmt, og skubbede hende hårdhændet af sted. Hun gik ombord på det skandiske skib, og endeligt gik det op for mig, hvad skandieren havde sagt. Jeg fløj op, stiktosset, så Syra ikke kunne bremse mig.

”Hvad fanden i helvede kaldte du mit skib for?!”

Spurgte jeg rasende. Skandieren spjættede kort overrasket over mit raseri, men faldt så til ro. Han anså mig vist ikke for en trussel, dum fejl.

”Så du er kaptajnen?”

Spurgte han undrende, og så op og ned af mig. Det skræmte livet af mig, men der var på ingen måde at han skulle få det at se.

”Hvem skulle jeg ellers være, din stodder?!”

Råbte jeg rasende. Jeg var mest sur over at han havde kaldt mit prægtige skib for en lille båd, men også over at min besætning var skræmt fra vid og sans på grund af skandierne.

”Og hvem er du så, din idiot?”

Spurgte jeg rasende. Han smilede ganske let, og svarede:

”Jeg er som end Erak, oberjarl i Skandia.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...