Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5574Visninger
AA

32. Er jeg klar til det?

Jeg vendte mig med et let suk i Erak’ seng, så jeg ikke længere lå med ryggen til ham. Selvom han blidt strøg mine ar, så brød jeg mig ikke om at han skulle se på dem.

”Hvor bor du?”

Spurgte Erak forsigtigt, og strøg min kind. Jeg trak på skuldrene.

”På perlen.”

Svarede jeg kort, og skubbede mig lidt tættere ind til ham.

”Når i ikke kan røve, mente jeg.”

Forklarede han. Jeg udstødte en utilfreds lyd.

”På perlen. Vi driver rundt langs forskellige kyster, for at undgå de store skibe. Det gør vi helt indtil at vores sæson begynder igen.”

Forklarede jeg. Erak udstødte en utilfreds lyd. Jeg var enig med ham. Den tid var aldrig sjov. Hvor man hele tiden drev rundt, og bad til at man ikke blev opdaget. Hele tiden nervøs, og hele tiden urolig.

”Så i har ingen base?”

Spurgte Erak. Jeg måtte ryste på hovedet. Det havde vi aldrig haft.

”Hvad med at få en base her?”

Spurgte han blidt, og strøg min kind. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg syntes om den tanke.

”Og hvad kommer det til at koste?”

Spurgte jeg, og følte mig ret uretfærdigt bagefter. Det var jo et trick-spørgsmål.

”Lige hvad du vil have at det koster.”

Svarede Erak, og kyssede let min kind. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var et ret godt svar.

”Jeg ved ikke rigtigt.”

Sagde jeg tøvende, da det ville betyde, at Erak og jeg ville se meget mere til hinanden. Og det vidste jeg ikke, om jeg var klar til endnu.

”Tænk over det.”

Foreslog Erak. Jeg sukkede let, og rullede om på ryggen, så jeg kunne se op i loftet.

”Jeg kommer til at være borte hele vinteren, ude på togter. Det vil tage for lang tid, og det er for koldt at rejse hertil i vintermånederne. Jeg ville kunne være her igen i sommermånederne, men da er du…”

Sagde jeg tænkende, og blev afbrudt af Erak’ kærlige kys.

”Jeg mente at du kunne tænke over det senere.”

Sagde han blidt, og strøg min kind.

”Lige nu har jeg noget andet, som jeg hellere vil.”

Hviskede han lokkende, og trak mig helt tæt ind til sig, så han kunne kysse mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...