Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5394Visninger
AA

25. En lille fugl løj

”Nåh, videre i teksten.”

Sagde Erak, og morede sig stadigt over min fejltagelse af hans vens navn.

”Vi skal have fundet ud af hvad vi gør med jer.”

Sagde han mere alvorligt. Svengal trak på skuldrene.

”Det er ikke just fordi at de kan stikke af til søs. Skibet har det ikke for godt.”

Kommenterede Svengal. Jeg prustede utilfreds. Det ville tage min besætning uger at få repareret mit skib, hvis de da overhovedet kunne finde ud af det. Den eneste som kunne finde ud af det, tja, hun valgte at forlade os for et par måneder siden. Lidt vidste jeg, men ikke meget. Det meste ville blive lavet ud fra gætterier.

”I kommer ingen steder, specielt ikke hvis i har…”

Begyndte Erak. Jeg pustede mig straks op.

”Stodder!”

Sagde jeg surt. Anna sukkede håbløst, og rystede på hovedet.

”Hvor mange gange skal du have det at vide?”

Spurgte jeg spruttede af raseri.

”Et skandisk skib er for stor en mundfuld.”

Råbte jeg næsten af Erak, som tilsyneladende var bekymret over mit svingende humør.

”Det må i undskylde. Det er lidt for længe siden, at kaptajnen har fået noget af sin rom.”

Undskyldte Anna på mine vegne, netop som jeg vaklede usikkert. Anna fik mig hurtigt ned at sidde på en nærliggende sten, mens at de to skandierne undrende så på mig.

”Jeg henter noget.”

Hviskede Anna til mig, og løb af sted. Jeg nikkede let, og tog hovedet i hænderne. Jeg rystede på hænderne, og mit hoved skar af smerte. Det var alt for længe siden, at jeg havde fået noget at drikke.

”Men i havde da planer om at angribe et skib?”

Spurgte Svengal undrende.

”En lille fugl sang.”

Svarede jeg kort, uden at løfte hovedet. Så de forstod at det var et rygte, som jeg havde hørt.

”Ellers ville jeg aldrig have drevet mit skib og min besætning så langt nord på. Det er ganske enkelt for farligt.”

Forklarede jeg, og kunne høre Erak rømme sig. Jeg så let op med mit øje.

”Det var et rygte vi spredte, for at få dig lokket hertil. Jeg var overbevidst om, ud fra beskrivelserne, at der var tale om dit skib.”

Indrømmede Erak. Jeg lagde hovedet tilbage i hænderne, og sukkede opgivende. Herligt, det hele havde været til ingen nytte. Sæsonen var togter startede snart, og så blev det for farligt for mit skib og besætning at være på havet. Vi var for let et bytte for de langt større skibe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...