Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5425Visninger
AA

30. Elisabeth kan godt tage hjem nu

”Det var på tide.”

Brummede Elisabeth utålmodigt, og så ondt på mig. Jeg trak på skuldrene, og rettede let på min klap. Den havde det taget mig evigheder at finde. Og endeligt fandt jeg den da, i Erak’ bukselomme.

”Du er smuk uden.”

Havde han forsøgt at overbevise mig, men jeg havde nægtet at ville forlade kahytten uden den på. Han havde overgivet sig til sidst, og havde givet mig den tilbage.

”Du holder din mund lukket, lille Elisabeth.”

Knurrede jeg af hende. Min besætning skulle bestemt ikke vide at jeg havde haft en mand ombord, og da slet ikke Erak.

”Og hvorfor det?”

Spurgte Elisabeth drillende, og smilede ondt. Erak blandede sig, inden at jeg kastede mig over Elisabeth.

”Jeg tror det ville være en god ide, hvis du holder det for dig selv, hvad der er sket her.”

Sagde Erak ganske roligt. Elisabeth og jeg stirrede ondt på hinanden.

”I det hele taget om alt hvad der er sket her. Det er bedst, hvis ingen kender til den røde perle og den lille aftale som de har med os.”

Tilføjede Erak. Elisabeth tvang sit blik væk fra mig, og så undrende på Erak.

”Det gælder også Will og Halt. De skal ikke vide noget som helst.”

Sagde Erak strengt, men jeg havde mere på fornemmelsen at de to nok nærmere ikke skulle høre om Erak’ tur i sengen med mig.

”Ikke et ord?”

Spurgte Elisabeth. Erak nikkede let.

”Ikke et ord.”

Slog Erak hårdt fast. Elisabeth nikkede modvilligt.

”Men du ved hvor nysgerrig Will er.”

Forsøgte Elisabeth sig. Men Erak stod fast, og rystede på hovedet.

”De skal nok få noget at vide på et tidspunkt, Elisabeth.”

Lovede Erak. Det gruede jeg lidt for.

”Men når de skal, så skal de høre det fra mig.”

Slog Erak det fast. Elisabeth nikkede let, og så igen utålmodigt på Erak. Han lo let, og nikkede.

”Ja, Elisabeth. Du må godt tage hjem nu. Jeg har vist styr på det.”

Svarede Erak på hendes utalte spørgsmål, og lagde en arm om mig, så han kunne skubbe mig ind til sig. Ja, han havde vist rigeligt styr på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...