Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5418Visninger
AA

27. Den mørke øl

”Må jeg ikke snart rejse hjem?”

Spurgte Elisabeth utålmodigt. Erak rystede på hovedet.

”I morgen tidligt, Elisabeth. I morgen tidligt.”

Sagde han beroligende.

”Lige nu! Da skal vi fejre vores nye venner.”

Erklærede Erak, og rakte sit ølkrus i vejret for at skåle. Skål, lød det fra alle steder i salen. Erak nikkede tilfreds, og tømte sin krus.

”Det virker som en dårlig undskyldning for at drikke.”

Kommenterede Elisabeth surt. Jeg prustede utilfreds over hendes dårlige humør, og gav igen.

”Du virker som en dårlig undskyldning for at drikke.”

Elisabeth blev rød i hovedet af raseri, men kølede lige så hurtigt af igen, da Erak bad hende om det. Jeg fik skænket noget øl op og vendte min opmærksomhed imod det i stedet. Det var ikke lige så godt som rom, men det kunne vel bruges.

”Har du ikke noget bedre?”

Spurgte jeg utilfreds Erak, som stod og hang ved Elisabeths side. Han lo.

”Jeg ventede bare på at du ville spørge.”

Svarede han med et bredt smil, og vinkede til Svengal, som kom traskende med nogle krus. Men de blev sat oppe ved Erak’ stol, hvor jeg var blevet tilbudt at sidde ved siden af. Jeg havde nægtet, og havde sat mig hos min besætning. Nu så det dog ud til at jeg kunne blive nødt til det. Så jeg rejste mig, og gik derop.

”Mørk øl, noget af det stærkeste som vi har.”

Forklarede Erak, og fik sat sig i sin stol. Jeg satte mig i den noget mindre stol, og nippede let til det.

”Og det tynde pis kalder i stærk øl?”

Spurgte jeg sarkastisk, men måtte indrømme at den var ret stærk for en øl at være. Erak lo bare, og løftede sit krus.

”Bund, min kaptajn. Bund.”

Udfordrede han mig, men regnede ikke med at jeg ville tage imod udfordringen. Jeg ville ikke have gjort det, hvis det ikke var fordi at jeg havde fundet ud af at Erak var en slags konge for skandierne og at de fleste derfor så op til ham. Så jeg tog imod.

”Skål!”

Udbrød jeg, og begyndte at drikke, før at Erak kunne opfange hvad jeg helt præcist havde sagt med min tykke accent, som jeg nogen gange benyttede. Han fulgte dog hurtigt med, og drak overraskende hurtigt. Alligevel vandt jeg, men kun med nogle få dråber foran. Det varede dog ikke længe, før at effekten af den mørke øl slog til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...