Piraten - Skyggens Datter

Plankerne drev tættere mod os. Endeligt kunne jeg tydeligt se hvad jeg førhen havde troet var et stykke sejl. Det var en kjole, og der var nogen, som havde den på. Det var højst sandsynligt ikke en mand, så jeg råbte til mit mandskab: "Kvinde over bord!" Som en velsmurt maskine blev der aktivitet på dækket, og der blev gjort klar til at hale hende om bord. Jeg stod ved roret, og fik skibet tættere på hende. Jeg kunne tydeligere skimte hende nu. Taljelangt kulsort hår, en hvid delikat hud og en slank skikkelse. Hendes kjole var våd og laset. Hun måtte have drevet rundt længe. Jeg havde ondt af hende, og håbede at jeg havde opdaget hende i tide. Rebet blev kastet ud, og ramte perfekt, men der var ingen reaktion. Så lynhurtigt sprang min første styrmand over bord, og fik fat i både reb og kvinden. De blev hurtigt halet ombord. "Hun er bevidstløs." Meddelte min første styrmand, og lagde hende fra sig på dækket. "Hun nåede at fortælle sit navn. Elisabeth."

19Likes
17Kommentarer
5574Visninger
AA

23. Datter af rangeren Halt og gift med Will Treaty

”Eller hvad med den om at du er så frygtindgydende, at selv havuhyrerne frygter dig?”

Spurgte Erak. Jeg lo højt, og rystede på hovedet.

”Rygterne siger også, at du skulle være over to meter høj og bygget som en bjørn.”

Jeg lo endnu mere, da det var samme måde, som jeg nok ville beskrive ham på. Han trak på skuldrene.

”Derfor undrede jeg mig lidt, da du afslørede dig som kaptajn.”

Forklarede han. Jeg måtte let nikke. Det kunne jeg godt forstå med de overdrevne rygter. Vi havde talt lidt om rygterne omkring mig, og da jeg ikke havde hørt de fleste af dem, morede jeg mig forfærdeligt meget.

”Du ligner ikke just en to meter høj bjørn.”

Kommenterede Erak mere afslappet, og straks blev jeg stiv som et bræt. Det var en kompliment, og jeg brød mig ikke om det. Han skulle lige begynde på at flirte med mig, så ville jeg banke ham sønder og sammen.

Han bemærkede ændringen i mit humør, og så undrende på mig. Dog var hans kropssprog stadigt afslappet. Han var lige ved at sige noget, da Elisabeth kom brasende ind.

”Alt vel?”

Spurgte hun undrende, og gav mig et utilfreds blik. Jeg gav hende en knurren som svar, så hun straks trak sig væk.

”Alt vel, jeg er som end bare vel at tale om en to meter høj bjørn.”

Forklarede Erak. Jeg fnes straks, næsten samtidigt med Erak. Elisabeth forstod selvfølgeligt ingenting, og så undrende på os.

”Kan jeg tage hjem nu?”

Spurgte hun, og så meget urolig ud.

”Åh den kære Will, hans ustyrlige unger kan jo ikke undvære dig.”

Grinede Erak, men denne gang var jeg uforstående, indtil at brikkerne faldt på plads. Erak kendte Will, Elisabeths mand, som var ingen andre end Will Treaty!

”Will Treaty?”

Spurgte jeg, og vidste straks hvem Elisabeths far var. Rangeren Halt. Nu fortrød jeg lidt, at jeg havde smidt Elisabeth i vandet.

”Kender du Will?”

Spurgte Elisabeth undrende. Erak lo, så det rungede.

”Hvem gør ikke det, Elisabeth? Han er jo kendt over alt.”

Svarede Erak for mig. Jeg nikkede bare let. Rangerne Will og Halt var et meget udbredt taleemne de fleste steder. Blandt andet for deres traktat med skandierne. Det burde jeg have indset.

”Men nej, ikke endnu. ”

Svarede Erak på Elisabeths spørgsmål. Han så dernæst på mig, og sagde:

”Vi skal lige sikre os, at der ikke er flere knuder at rede ud.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...