Højt fra træets grønne top

”Det er tid..” Ordene skrev sig selv i mit hoved. Jeg så op mod de øverste grene, hvor hun kikkede spændt ned til mig. En gnist fløj op, og tændte - med en lille, varm flamme – juleglæden i mit hjerte. Rundt om mig flammede flere op, og lysene glimtede i alle de fine glaskugler. Én lyste allermest. Hende. Hun alene formåede at lyse hele min sjæl op.

En lille julenovelle med ukendt fortæller skrevet til skolen. Kan i gætte hvem den usædvanlige fortæller er, før det bliver afsløret?

0Likes
0Kommentarer
294Visninger
AA

2. Juleglæde

Jeg vågnede igen – efter hvad der føles som få minutter – ved at nogen kaldte på mig. Da jeg så op, fik jeg øje på hende. Hende. Så smukt hang hun dér, pyntet af en lille engel i sølv. Ved synet af hende begyndte mit hjerte at banke. Hun kaldte på mig igen, for at gøre mig opmærksom på døren til stuen, som i det samme blev åbnet. Markus og Isabellas far kom ind. ”Det er tid..” Ordene skrev sig selv i mit hoved. Jeg så op mod de øverste grene, hvor hun kikkede spændt ned til mig. En gnist fløj op, og tændte - med en lille, varm flamme – juleglæden i mit hjerte. Rundt om mig flammede flere op, og lysene glimtede i alle de fine glaskugler. Én lyste allermest. Hende. Hun alene formåede at lyse hele min sjæl op.

 

Faren kaldte, og Markus og Isabella kom løbende ind, efterfuldt af deres mor og bedstemor. Børnene kom med begejstrede udbrud, da de så juletræet med alle pakkerne under. Men før de fik lov at nærme sig det oplyste og pyntede træ, skulle julemiddagen overstås. Isabella og Markus satte sig villigt til bords, om end lidt utålmodige. Men ved synet af al den dejlige julemad, forsvandt utilfredsheden fuldstændigt. Julebordet var vidunderligt. Køkkenfolkene havde knoklet næsten uafbrudt de sidste par dage, og resultatet stod nu foran familien i form af skinke, flæskesteg, pølse og and. Hvide kartofler, brunede kartofler, sovs og rødkål. Agurkesalat, frikadeller, og som kronen på værket: gåsesteg med sveskefyld og flag i ryggen. ”God mad, Anna.” sagde bedstemoderen til børnenes mor. ”Ja,” sagde faren, ”det er en fryd for øjet, så vel som for ganen.” Anna takkede, og sagde at hun da håbede det smagte. Dybt urimeligt syntes jeg, sådan at tage æren, for alt det Signe og de andre køkkenfolk havde lavet.

 

Endelig var julemiddagen færdig, og børnene fik lov at se nærmere på det smukke juletræ. Isabella hoppede op og ned af bare begejstring, mens Markus bare gik langsomt rundt om træet med store øjne, og så på det alt sammen. Så dannede hele familien kreds om træet, og far sang for på ”Glade Jul”. Mange flere sange ville følge, før børnene endelig ville få lov at kikke på deres julegaver. På et tidspunkt sagde moren: ”Karl, et af de øverste lys er brændt ned. Kan du ikke skifte det ud med det nederste?” Faren så ned på mig, og pludselig følte jeg et sug i maven, og jeg blev løftet op. Op, ved siden af hende! De stillede mig ganske nær ved hende. Så nær, at varmen fra hende smeltede mit lille stearinhjerte, og lyste hele stuen op.

 

De to øverste lys brændte stille ud, samtidig med at Isabellas lyse stemme, fuld af juleglæde, sang ”Højt fra træets grønne top, stråler juleglansen…♥”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...