Body

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2015
  • Status: Igang
Bella Rise er en helt almindelig teenager lige bortset fra at hun er monsterjæger. En dag støder hun på et væsen der aldrig før er set: Noget der minder om en zombie. En speciel 'zombiedreng' fanger hendes opmærksomhed og det ændrer alt. Hvad vil der ske?

3Likes
7Kommentarer
771Visninger
AA

9. kapitel 9

Alex' synsvinkel:

Noget var anderledes. Jeg var anderledes. Jeg havde ændret mig. Det var.. Mærkeligt. Jeg plejede ikke at sove om natten, men det gjorde jeg nu. På et tidspunkt rev jeg mig endda på min finger og den begyndte at bløde. Det var aldrig sket før. Jeg var blevet mere menneskelig. Eller ikke bare menneskelig, jeg var et menneske. Jeg kunne endda tale, sådan, ordenligt. Bella vidste det ikke. Hun havde ikke været her i nogle dage. Jeg vidste ikke hvorfor, men på en måde savnede jeg hende.

Bella's synsvinkel:

Jeg havde lige været i bad og stod nu og tørrede mit hår. Klokken var halv otte Torsdag morgen og jeg var rimelig sent på den. Jeg skulle i skole, desværre, men jeg havde vel ikke noget valg. Jeg havde sidst set Alex i Søndags. Remember? Ja, godt. Min far fandt ud af at jeg havde været der og nu lader han mig nærmest ikke forlade huset.

Jeg var færdig med at tørre mit hår og var igang med at tage tøj på. Bare nogle slidte cowboybukser, en top og en cardigan. Lad vær med at dømme mig, jeg vidste godt jeg manglede nyt tøj, men jeg havde ikke haft tid til at købe noget. Jeg nåede kun at tage lidt makeup på da jeg så at jeg skulle møde om 10 minutter. Jeg tog min taske og skyndte mig nedenunder. "Skal jeg køre dig i skole?" Spurgte min far. "Nej, jeg går bare" sagde jeg imens jeg tog et stykke knækbrød i køkkenet som jeg hurtigt spiste. "Lad mig sige det på en anden måde. Jeg kører dig i skole" sagde min far og fandt sine bilnøgler. Jeg sukkede og tog hurtigt mine converse på. Jakke eller ej? Nej, det var for varmt.

***

Vi kom hen til skolen og min far stoppede lige foran indgangen. Jeg spændte mig op og steg ud. Jeg løb op imod indgangen da jeg allerede var sent på den. Jeg lagde mærke til at min far først kørte da jeg var gået ind. Overbeskyttende? Ja. Irriterende? Ja.

***

Jeg kom ud af skolen og så at min far ikke holdte der. Vi havde også fået før fri, hvilket betød at min far nok først ville komme om en times tid eller noget. Jeg kiggede på min mobil og tænkte at jeg nok godt ville kunne nå hen til Alex, så hvorfor ikke tage chancen. Jeg begyndte at gå en smutvej til fabrikken.

***

"Alex?" Begyndte jeg at kalde, sekundet jeg trådte ind. Jeg kaldte et par gange mere imens jeg gik. Jeg blev bare ved med at gå indtil jeg nåede til et hjørne. Her var anderledes end sidst jeg var her. Det var som om Alex havde gjordt det til et værelse. Mine øjne faldt på en slidt seng der stod. Det var vidst en halvandenmands seng. Selve sengen var slidt, men der lå et rent lagen og rent sengetøj.

"Hvad syntes du?" Hørte Alex sige, og jeg vendte mig hurtigt mod ham da jeg blev lidt forskrækket. Jeg gik lidt hen imod ham. "Har du gjordt det her selv?" Spurgte jeg og så på Alex. "Nej, Anthony hjalp mig" sagde han. "Hvorfor? Hvorfor ville han gøre det?" Spurgte jeg. "For dig. Han håbede at du ville begynde at se ham som din bror" sagde han og så gav det mening. Jeg smilede og kiggede hen imod tingene eller hvad man skal sige.

Skal jeg forklare hvordan det så ud? Okay. Altså det var det hjørne længst væk fra indgangen. Der lå et gammelt, slidt gulvtæppet på gulvet og op ad væggen stod sengen. Ved siden af var et ikke så stort bord. Ligesom et man har i stuen, bare lidt mindre. Der var også et lille slags natbord med to skuffer og lidt ekstra plads hvor man kunne ligge eller stille noget. I ved hvad jeg mener. Der var også en stol. Den mindede lidt om en lænestol, men ikke helt alligevel. Her var faktisk ret hyggeligt. På natbordet stod der også en lille lampe som ikke var tændt lige nu, da det jo stadig var lyst.

Jeg kiggede tilbage på Alex og smilede. Jeg gik ret tæt på ham og kørte min hånd ned ad hans kind. Den føltes helt normalt. "Hvad er der sket med dig?" Spurgte jeg og så ham i øjnene. Han trak på skuldrene og smilede.

Jeg fik et kæmpe chok da jeg hørte døren blive sparket op og jeg hørte skud. Da manden kom tættere på kunne jeg se hvem det var. "Far?!" Sagde jeg og prøvede at stille mig foran Alex så min far ikke kunne ramme ham. "Bella, flyt dig!" Sagde han og kom tættere på imens han holdte sin pistol klar til at skyde. "Far stop!" Sagde jeg og min far stoppede op. Jeg vendte mig om og så at Alex var blevet skudt i armen. Det blødte.

Jeg skyndte mig at finde en klud der lå i en spand. Jeg holdte kluden på hvor det blødte og så på Alex. "Gør det ondt?" Spurgte jeg og Alex nikkede. "Kom" sagde jeg og træk Alex med hen til stolen så han kunne sidde ned. Alex lagde sin hånd på kluden så han holdte den selv. Jeg gik hen til min far. "Hvad har du gang i?" Sagde jeg rimelig højt og vredt. "Jeg kunne spørge dig om det samme" svarede han. "Har du gjordt det?" Sagde han og kiggede hen på sengen og det. "Nej" sagde jeg. "Hvem har så?" Spurgte han. "Anthony" svarede jeg. "Hvorfor ville han gøre det?" Spurgte min far og så på mig. "Du kan jo selv spørge ham." Svarede jeg. Jeg ville have fortalt ham sandheden, men for det første var jeg vildt sur på ham og så forstod jeg det faktisk heller ikke selv.

Jeg kunne tydeligt se på min far at han var meget vred, men jeg var ærligt talt ligeglad. "Du kommer med hjem lige nu" sagde han og tog fat i min og begyndte at gå. Vent lidt. Jeg stoppede op. Jeg tror jeg forstår det. Jeg ved hvorfor Anthony gjorde det. Han vidste at det ville gøre mig glad fordi han havde regnet det ud. Han vidste det. Jeg vidste det også, jeg havde bare ikke ville indrømme det før. Jeg vred mig fri af min fars greb og gik et par skridt væk fra ham. "Jeg bliver her" sagde jeg meget bestemt. "Anthony kan hente mig senere." "Det er sidste gang Bella" sagde min far alvorligt inden han vendte sig og gik. Jeg gik hen til Alex og satte mig på hug foran ham og lagde min hånd på kluden som han holdte mod sin blødende arm. Jeg havde indrømmet det overfor mig selv. Jeg var forelsket i Alex.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...