Body

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2015
  • Status: Igang
Bella Rise er en helt almindelig teenager lige bortset fra at hun er monsterjæger. En dag støder hun på et væsen der aldrig før er set: Noget der minder om en zombie. En speciel 'zombiedreng' fanger hendes opmærksomhed og det ændrer alt. Hvad vil der ske?

3Likes
7Kommentarer
773Visninger
AA

8. Kapitel 8

Bella's synsvinkel

"Alex?" kaldte jeg da jeg kom ind på fabrikken. "Alex?" Jeg vendte mig med et gisp da jeg blev forskrækket over at noget væltede bag mig. Et smil bredte sig på mine læber da det bare var Alex. "Du bliver altså nødt til at stoppe med det der" sagde jeg og smilede. "Hvad sker der?" spurgte han rimelig langsomt. Han var faktisk blevet ret godt til at tale i forhold til at han var sådan død. Jeg gik et par skridt tættere på ham da vi stod ret langt væk fra hinanden. "Vi tror at vi måske har fundet en slags medicin eller kur mod.. Du ved" sagde jeg og kiggede på ham. "Virkelig?" spurgte han og jeg nikkede. "Ja. Vi tog nogle blodprøver fra Lexi og efter vi prøvede var hendes resultat normalt." sagde jeg. "Kan I vise mig det" spurgte han. "Jeg kan prøve at få min far væk for hvis han ser dig er du død." sagde jeg og Alex nikkede.

***

Jeg havde fået overbevist min far om at han skulle ud og købe et eller andet så nu var Alex og mig kommet tilbage og jeg havde lige vist ham det med blodprøverne. Jeg stod lige og vaskede nogle af de der glas jeg ikke kan huske hvad hedder.

Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og vendte mig om da Emma råbte mit navn. Altså ikke specielt højt, men I ved hvad jeg mener. Da jeg vendte mig så jeg min far stå med sin pistol foran Alex' hoved. "Far!" Sagde jeg og gik hurtigt hen til dem. "Far hvad laver du?!" Sagde jeg ret panisk og prøvede at fjerne hans pistol, men han holdte ret godt fast på den. "Hvad laver dén her?" Sagde han vredt til mig helt uden at fjerne blikket fra Alex.

"Jeg tog ham med her hen" sagde jeg og rykkede mig lidt så jeg stod ved siden af Alex, men lidt foran ham. Efter et par sekunders stilhed kunne jeg mærke Alex tage min hånd bag min ryg - så min far ikke kunne se det. "Far, han gør ikke noget!" sagde jeg og klemte Alex' hånd lidt. "Han er ikke ligesom de andre" sagde jeg og min far begyndte langsomt at tage pistolen ned hvilket fik mig til at slappe mere af. Jeg ville ikke have at der skete noget med Alex, og han var ikke ligesom de andre.

"Få ham væk herfra" sagde min far og jeg nikkede inden jeg slap Alex' hånd.

***

Alex og jeg var henne på fabrikken igen. Hvis I skulle være i tvivl, havde Anthony kørt os og han sad og ventede ude i bilen. Jeg blev faktisk ret forskrækket og bange da jeg så min far stå med en pistol mod Alex.

"Undskyld for det med min far" sagde jeg og stoppede med at gå. "Det' okay" sagde Alex og rykkede sig lidt så han stod overfor mig. Jeg smilede lidt. "Jeg må nok hellere gå, Anthony venter" sagde jeg. Jeg gik et skridt tættere på Alex og krammede ham. Vi krammede i et par sekunder inden jeg trak mig. "Vi ses" sagde jeg og begyndte så at gå mod udgangen.

____________

Hej allesammen, jeg ved godt at det ikke var et specielt langt kapitel, men jeg prøver at skrive lidt oftere så det ikke gør noget at kapitlerne ikke er så lange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...