Numb - One Direcion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
Titlen ''numb'', som betyder følelsesløs på engelsk, har stor betydning for denne movella.
Movellaen handler om 18 årige Emily fra England, der lever sit liv uden de store følelser. Følelser er noget der bliver undertrykt og holdt på afstand. Emily starter på universitetet, og allerede samme dag møder hun for første gang One Direction. One Direction er lige blevet færdige med X Factor, og er på skolen for at give en minikoncert.

Mon en af drengene kan få blødt op for den ellers hårde og følelseskolde Emily? Vil hun åbne op og give sig selv lov til at føle, eller vil hun få skubbet ham væk?



1Likes
0Kommentarer
800Visninger
AA

3. Første dag

Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet. Jeg betragtede min slanke krop, og sukkede. Jeg vidste mange piger ville slå ihjel for en krop som min, men jeg følte mig nu ikke så heldig. De sorte bukserne klæbede tæt mod mine slanke ben, og min grå oversize trøje gav mig et ligegyldigt look. Jeg smurte lidt lipgloss på læberne, purrede lidt op i mit brune hår, og stod et øjeblik og kiggede ind i mine egne, lysende blå øjne.

Jeg tog en sort jakke over, og trak i et par sneakers. Jeg svingede tasken over skulderen og satte kurs mod døren.

 

Jeg boede ikke langt fra skolen. Min far var kommet allerede et par dage efter mit optagelsesbrev, og havde overrakt mig nøglerne til min nye lejlighed. Jeg mistænkte ham lidt for at have travlt med at slippe af med mig. Men jeg klagede ikke. Lejligheden lå centralt, der var kort til skolen og den var stor og lys. Der var faktisk 2 værelser, stor stue, et forholdsvist stort køkken, og stort bad med badekar. Lejligheden lå på 1 sal, så der var tilhørerende altan, hvilket passede mig helt fint.

 

Jeg steppede ned af trapperne, og åbnede døren ud til gaden. Jeg trak vejret dybt ind, og mindede mig selv om at nyde den friske luft, inden jeg skulle tilbringe de næste mange timer i et varmt klasselokale. Solen stod højt på himlen, og jeg fortrød hurtigt jeg havde taget en jakke på. Vejret var utilregneligt for tiden, og fuldstændig umuligt at klæde sig på efter. Jeg sukkede for mig selv, mens jeg til venstre ned af en lang sti.

Jeg kiggede mig omkring, og måtte indrømme at her var fantastisk. Det kan godt være jeg boede centralt, men området lige omkring min lejlighed var så roligt og fredfyldt, at man med det samme blev afslappet.

 

Små 10 minutter senere trådte jeg ind på skolens område. Skolen var meget større end jeg havde forventet, og jeg måtte lige trække vejret for at berolige mig selv. Det kan godt være jeg var nervøs, men det skulle andre ikke have fornøjelsen af at opdage.

Jeg gik lige frem mod skolen. Det vrimlede med mennesker omkring mig, og jeg hastede forbi dem for at komme hen til døren. Da jeg endelig trådte inden for, blev jeg blot mødt af endnu flere folk. Gangen var proppet, og jeg måtte virkelig tage mig sammen for ikke at sukke højlydt. Uden at vide hvor jeg skulle hen, gik jeg med bestemte skridt ned af gangen. Til mit held kom der snart en dør til syne på højre hånd, hvor ordet ''Konter'' prydede døren. Jeg åbnede døren, og blev med det samme lettet over at se, at der var næsten mennesketomt.

 

Jeg gik frem mod skranken, og kort efter kom en ældre dame hen til mig.

''Hvad kan jeg gøre for dig, min ven?'' spurgte hun med en rolig stemme.

''Jeg er ny her, jeg har fået at vide at jeg skal henvende mig her for at få mit skema'' Jeg blev overrasket over hvor rolig min stemme lød. Overrasket men yderst tilfreds. Så længe jeg virkede rolig udadtil, kunne jeg uden besvær holde uroen indvendigt ud.

''Hvad er dit navn?'' spurgte hun og rev mig ud af mine tanker.

''Emily, Emily Moore''

Damen vendte sig om for at gå hen til et af skrivebordene der stod bag hende. Her rodede hun kort i en bunke papirer, indtil hun fandt hvad hun ledte efter – mit skema forhåbentlig. Hun kom tilbage og lagde papiret på skranken. Hun pegede på min første time i dag, og fortalte mig hvor jeg kunne finde lokalet. Jeg nikkede og sagde tak, før jeg vendte mig mod døren igen.

''Åh forresten Emily'' hørte jeg bag mig. Jeg vendte mig mod damen igen med et spørgende blik.

''Dine 2 sidste lektioner er aflyst. Der er koncert i auditoriet kl. 13''

Jeg kiggede undrende på hende. Hvad i alverden var det nu for noget?

''Hvis du har fulgt med i X Factor kender du dem nok. Alle pigerne på skolen er helt oppe og køre. Bandet hedder One Direction, hvis jeg ikke husker helt forkert'' Hun smilede.

One Direction, One direction, One direc … Jeg gennemsøgte mit hoved for at finde ud af hvad det navn var for et. Nårh jo, boyband. En 4-5 drenge der var blevet sat sammen af dommerne. Jeg havde vidst set det afsnit af X Factor sammen med min far. Han sad trofast foran fjernsynet når det blev sendt, og det var sjældent jeg så det med ham. Men jeg kunne faktisk godt genkende navnet.

Jeg smilede til kontordamen, og vendte mig atter mod døren og gik ud. Koncert var vel ikke så slemt. Det betød mindre timer, og det havde jeg det fint med. Jeg havde alligevel ikke gået i skole et halvt år, så en stille opstart satte jeg pris på.

 

Få minutter senere trådte jeg til min første time. Vi skulle have Engelsk, hvilket passede mig helt fint. Jeg satte mig i midterrækken, men helt ude i siden for at undgå for mange mennesker omkring mig. Der var endnu kun et par andre elever ud over mig selv, hvilket undrede mig eftersom timen snart ville starte. Jeg nåede ikke at tænke længere før en stor flok nærmest væltede ind ad døren. Pigerne fnisede og fjantede mens fyrene daske ud efter hinanden og råbte op med fornærmelser. Jeg måtte tage mig sammen for ikke at vende øjne af dem. Hvor var det bare typisk folk på min alder. Sørgeligt men sandt. Den ene mere hjernedød end den anden ..

 

Timen gik hurtigt. Jeg ved ikke om læreren overhovedet opdagede at jeg var til stedet, for han spurgte aldrig om mit navn, eller bad mig præsentere mig selv. De første 20 minutter brugte han på at gennemgå noget materiale, hvorefter han udleverede en stak opgaver som vi skulle løse. Jeg blev overrasket over hvor hurtigt jeg nåede igennem stakken af opgaverne, som havde været en del lettere end jeg havde forventet. Jeg kiggede op på uret og så at der stadig var 10 minutter tilbage af lektionen. Jeg satte mig tilbage på sædet og kiggede ud over klassen. De fleste sad stadig og arbejde med deres opgaver, men et par piger til venstre for mig, sad og hviskede. Uden at ville det, kunne jeg høre hvad de snakkede om. One Direction blev nævnt nogen gange, et par drengenavne som måtte være navnene på bandmedlemmerne, og derefter en masse fnisen. De glædede sig vidst til koncerten.

 

''Tak for i dag'' lød lærerens stemme ud over lokalet. Jeg pakkede mine ting sammen, og rejste mig for at gå. Lige da jeg ville tage et skridt frem, trådte en blond pige ind foran mig. Hun kiggede på mig med store grønne øjne, og sendte mig et smil.

''Hej, du er Emily, ikke? Jeg hedder Lily. Velkommen til Oxford!'' Hun havde en varm stemme, og trods min naturlige skepsis for andre mennesker, så synes jeg hun virkede sød nok. Derfor smilede jeg igen.

''Hej Lily, jo jeg hedder Emily – og tak!''

''Hvad skal du have i næste time'', spurgte hun.

''To sekunder'', sagde jeg og hev mit skema frem fra tasken. ''Matematik'' sagde jeg og kunne ikke lade være med at sukke stille.

''Samme her! Du virker lige så lidt begejstret som mig. Skal vi følges?, spurgte hun og sendte mig et strålende smil.

Jeg nikkede blot, og hun vendte om og satte kursen mod døren. Jeg fulgte efter hende, en smule lettet over at jeg ikke selv skulle finde et til lokale. Skolen var som sagt, ret stor.

 

Jeg fulgtes med Lily til resten af mine timer. Det viste sig at vores skemaer var stort set ens, og det glædede mig. Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, var det dejligt at have en af følges rundt med.

Da sidste lektion var over, stod Lily ved min side allerede før jeg havde rejst mig fra stolen. Hendes øjne strålede og smilet spillede hen over hendes læber.

''Så er det nu!'' sagde hun med så stor begejstring i stemmen, at jeg måtte smile lidt.

''Hvad er nu?'' spurgte jeg med oprigtig forvirring.

''Koncerten fjolle! One Direction giver koncert om 15 minutter!''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...