Ravne

En fantasy fortælling om en dreng, som kæmper for sin og hans søsters overlevelse samt kampen mellem ravne og skorpion klanerne.

0Likes
0Kommentarer
98Visninger
AA

1. Fanget

Værelset er fuldt af ild. Flammer fra gulvet, væggene og loftet ser grinende på mig. Jeg er omringet af en lysende atmosfære af varme og ødelæggelse. Distancen mellem ilden og mig bliver mindre for hvert sekund der går og jeg kan mærke hvordan dens varme nærmer min krop. Jeg bliver panisk da gulvtæppet under mig bliver fanget af ilden. Mine ankler holdt sammen af en metalkæde holder mig tilbage i at prøve at løbe igennem døren for enden af værelset. Jeg tager mig til panden for at tørre sveden af og stoppe den mængde mørke hår jeg har i at skygge for mine øjne. Den store mængde røg i værelset får min krop til at lide og jeg begynder at hoste, for at undgå røgen sætter jeg mig ned på gulvet med tanken på min undergang i hovedet. Jeg begynder at tænke på om det mon har været det værd? Om de ravne venner og kammerater jeg kalder for min familie nogensinde har erstattet den ægte familie skæbnen aldrig var så venlig at give mig? Om min lillesøster nogensinde ville tilgive mig for de forfærdelige ting jeg har foretaget bag hendes ryg for vores overlevelse. ”fucking, forpullede forbandede skorpioner!” når jeg at tænke inden et kæmpe brag under mig ryster hele bygningen og som et jordskælv sænker det langsomt ned i voldsomme bevægelser. Min krop bliver kastet fra side til side og skrammer og sår opstår efter hvert stød. Det bliver sværere og sværere at holde mig vågen, det føles som at flammerne har fået fat i mit tøj, men alt går for hurtigt til at følge med.

Jeg ligger på maven med et brækket øjenbryn som dækker gulvet under mit hoved med blod og kigger på månen ud af et vindue, det er forfærdeligt men mine kvæstede ankler er stadig fanget af en massiv metalkæde og efter utallige antal råb har jeg opgivet at få hjælp udefra. Min hjerne begynder at isolere mine sanser, alt forekommer langsommere, jeg ligger forblødende og stirrede tomt ud på ilden omkring vinduet og mærker hvordan huset langsomt bevæger sig fremad og tager min døende krop med sig, jeg forbander skorpionerne en sidste gang og beder for at de resterende ravne tager sig af Kalm.

Resten af den nat er mere sløret for mig, jeg havde givet op og havde lukket mine øjne, jeg hørte fugle langt ude i horisonten. Jeg er så ikke hvor mange der var, men lyden kom nærmere og blev højere. Jeg åbnede mildt mine øjne og foran mig stod en person iklædt sort tøj, personen stod oprejst som upåvirket af ilden og iagttog mig intenst. Jeg lukkede mine øjne af udmattelse og hørte gulvet knirke da personen trådte nærmere. Så let som ingenting blev jeg taget op på hans skulder og blevet båret ud gennem døren. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...