Forever {Harry Styles Fan Fiction}

Resumé:
Lucy Jones forældre forlod hende da hun som 18 årig begik en fejltagelse. Hun fik et barn. Men den fejltagelse blev hurtigt til hendes et og alt. Alle forlod hende undtagen hendes kæreste Toby, som også var far til hendes lille pige, Sophie blev hos hende. Toby var udstationeret i Afghanistan, og var derfor ikke hjemme så tit. Men da Lucy modtog et opkald fra Afghanistan, ændrede det hele hende og Sophies hverdag. Lucy måtte nu stå på egne ben som alenemor. 22. december 2015 var det præcis ét år siden Tobys død, derfor tager Lucy og Sophie i en forlystelsespark for at få tankerne væk. På grund af en lille brun bamse, mødte de en helt speciel fyr. Vil han tage hende som hun er? Finder Lucy endelig kærligheden? Og vigtigst af alt, ville han kunne lide Sophie?

TRAILER:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=2JbSdFIiMwg

77Likes
122Kommentarer
4168Visninger
AA

4. Kapitel 4

Vi har ændret lidt i Kapitel 3, så for at der her kapitel skal give mening, så ville det være bedst hvis i læste kapitel 3 igen :)xx

 

Kapitel 4

 

24.12.2015

 

*Lucys synsvinkel*

 

“Så hold jul med os”  brød Louis ud. Han kiggede bedende på mig. Jeg kiggede over på Harry, han nikkede og smilte til mig.

“Ej det kan jeg da ikke bare. Jeg er jo helt fremmed for jeres familier, og ja jeg kender jo knap nok jer. Ville det ikke være totalt akavet? Jeg kan ikke bare sådan holde jul med jer, jul handler om familien, ikke om en man mødte for 2 dage siden” sagde jeg. Jeg blev helt forpustet af at sige det, for jeg sagde det så hurtigt.

“Men men, nej. Du kan ikke gå glip af flæskestegen.” sagde Niall og gav mig hundeøjnene.  Jeg gav et suk fra mig og sagde: “Okay så, men jeg vil altså ikke være til besvær”

 

"Det er du skam heller ikke! Det bliver jo bare mere hyggeligt i dit selvskab” Svarede Zayn, de andre drenge stod bare og nikkede.

“Jamen det vil vi da gerne så” sagde jeg stille.

“Men jeg skal hjem og hente Sophies gaver, og jeg har ingen gaver til jer” sagde jeg.

“Du skal ikke købe gaver til os” protesterede Liam.

“Ej det kan jeg ikke være bekendt når i er så søde mod mig” sagde jeg.

Drengene begyndte at snakke i munden på hinanden. Alle snakkede til mig, men jeg fattede hat da der var for meget larm. Jeg sukkede på og lænede mig tilbage i sofaen.

“Okay så, i slipper” sagde jeg og så jublede de alle sammen ellers.

 

***********

 

*Harrys synsvinkel*

 

Vi alle 5 drenge stod i dørkarmen til et af gæsteværelserne, det værelse Lucy og Sophie skulle sove i. Lucy havde lagt Sophie i midten af den meget store dobbeltseng, og var på vej over mod os.

“Godnat drenge” viskede hun og startede med at kramme Liam, så var det Niall, så Louis, så Zayn og tilsidst gik hun over mod mig, hendes øjne skinnede helt op da hun så mig. Hun lagde armende omkring min nakke. Jeg lagde mine arme omkring hendes hofter og løftede hende op. Hendes hoved lå på min ene skulder, og jeg kunne mærke hendes hjerte slå. Det var ikke et af de der akavede kram, nej det var et kærligt kram. Jeg kunne mærke en tåre ramme min skulder, og hun trak sig lidt tilbage.
Vi stod ca. 30 cm fra hinanden. Hendes øjne var fyldt med glæde, hun så så glad ud og jeg ville ikke afbryde øjenkontakten. Hun hviskede et stille: “Tak” kun så jeg kunne høre det. Jeg nikkede stille, og lige i dette øjeblik, gik det op for mig, hvor meget det her egentlig betyder for hende. Hun vendte sig stille om og sagde et sidste godnat, inden hun gik over mod sengen.
Da hun havde lagt sig ved siden af Sophie, lukkede jeg stille døren ind til værelset.

Jeg vendte mig om og så alle drengene bare stod og kiggede på mig, med det ene øjenbryn løftet.

“Nuuurrrrrrrh vores lille Harry har fundet sig sin prinsesse. Så i det lige? Nurh, hvor var det bare sødt!” sagde Louis og puffede til mig.

“Hvad? Nej! Jeg mødte hende for to dage siden, jeg er ikke forelsket, jeg ser hende kun som en ven” sagde jeg og løftede et øjenbryn og kiggede på dem, som om det jeg lige havde sagt, var åbenlyst.

“LOVE IS IN THE AIR” begyndte Niall at synge. Alle drengene grinte af Nialls lille sang, imens jeg bare rystede på hovdet.

Hun er super sød, og jeg holder virkelig af hende, selvom vi kun har kendt hinanden i 2 dage, men der er ingen følelser blandet ind i det. Hun er ikke lige som alle andre piger, hun er anderledes, men på en god måde. Jeg føler mig nysgerrig, jeg vil vide alt om hende. Det er det eneste hun gør ved mig. Hun gør mig nysgerrig efter at vide mere om hende. Hun er meget åben, men også tilbageholdende, på den måde, at hun først vil fortælle hendes historie, når hun kender folk godt nok til, at hun føler sig tryk ved at sige det.

“Harry? Er du der?” afbrød Liam mine tanker.

“Hvad? Ja” svarede jeg og blinkede et par gange.

“Hvad tænkte du på? Var det nu Lucy igen?” spurgte Zayn. Jeg rystede på hovedet, og bed mig i læben.

“Hvad tænkte du så ellers på?” spurgte Zayn nysgerrigt. Jeg nåede dårligt nok at tænke på, hvad jeg skulle svare, inden der bare fløj noget ud af munden på mig.

“UNICORNS” alle drengene grinte af mit svar.

Jeg sukkede, trak på skuldrene og sagde: “Godnat drenge”

Jeg vendte ryggen til dem, og satte kursen ovenpå.

 

**********

 

25.12.2015

 

*Lucys synsvinkel*

 

“Mor” hviskede Sophie.

“Mmhh” svarede jeg

“Er du vågen?” spurgte hun og ruskede i min arm.

“Ja” svarede jeg, og vendte mig om på den anden side, der hvor Sophie lå.

“Er du helt sikker?” spurgte hun drillende.

“Ja Sophie” svarede jeg og kyssende hendes pande.

“Uh uh uh må jeg vågne drengene?” spurgte hun og tog en tot af mit hår, for at lege lidt med det. ‘Vågne drengene’ sødt.

“Ja, så kan jeg lave morgenmad og så kan vi komme afsted” sagde jeg og så løb Sophie ellers ud af værelset, og ud i den lange gang.

 

*Nialls synsvinkel*

 

“Wiall, vågn op” sagde en lille stemme, mens en lille hånd nussede min kind.
Jeg åbnede stille øjnene. Det eneste jeg kunne se var Sophie.

“WOAH” sagde jeg for hendes hoved var ca. 3 cm fra mit.

“MOR JEG HAR VÅGNET WIALL JEG HAR VÅGNET WIALL!” råbte Sophie stolt og løb jublende ud af værelset, garanteret for at vække de andre.

 

*Louis’ synsvinkel*

 

“LOOOOOOUUUUIIIIIIIIIIIIIIIIS NU DET TID TIL AT VÅÅÅÅÅÅÅGNE” sagde en lille lys stemme.Jeg kunne mærke sengen hoppe op og ned, ikke særlig meget, men en lille smule gjorde den da. Jeg åbnede mine øjne, men nåede kun lige at se en hoppende Sophie, inden de knep sig sammen af smerte. Hvorfor? Right in the guts.

“Åh ohhh.. LOUIS DU MÅ IKKE DRÆBE MIG!” råbte Sophie og så kunne jeg ellers høre hendes små fødder trampe mod gulvet, ind på det andet værelse

.

*Liams synsvinkel*

 

“LOUIS DU MÅ IKKE DRÆBE MIG!” hørte jeg en lille stemme råbe, og pludselig kunne jeg mærke en lille krop hoppe op i sengen, og ind under dynen. Det var Sophie og hun lagde sine små korte arme rundt om livet på mig.

“Sophie, hvad sker der?” spurgte jeg. Hun svarede ikke men tog sin ene finger op foran munden og sagde: “Shh”

Louis kom til syne i døren.

“Løb Sophie herind?” spurgte han og krummede sig sammen af smerte.

“Øh nej?” sagde jeg og rynkede panden, som om jeg ikke vidste noget.

“Ugh” sagde han og satte sin kurs mod trappen.

Sophie hoppede ud af sengen og løb ud af værelset, mens hun råbte: “TAK LIAM!”

 

*Zayns synsvinkel*

 

Jeg kunne høre latter og jeg kunne mærke små kolde hænder lege med mit ansigt.

“Nu det tid til at vågne” sagde en lille bekendt stemme. Jeg åbnede øjnene og genkendte hurtigt den lille stemme, det var Sophie.

“Swowhie hvs larver dwu?” spurgte jeg. Det kom ud som en masse vrøvl, da hun sad og maste mine kinder sammen.

“Jeg vågner dig” svarede hun med et smil og fjernede hendes hænder fra mit ansigt.

“Jeg skal nok komme op nu så” svarede jeg hende.

“Godt så, HARRY NU KOMMER JEG!” sagde hun og klappede sine små hænder sammen, og så var hun ellers løbet ud af værelset.

 

*Harrys synsvinkel*

 

Jeg vågnede ved, at nogen sad og legede med mit hår. Jeg har altid elsket når folk sad og legede med det. Det er altid så beroligende. Jeg mærkede et ansigt komme tættere på mit øre, og en lille stemme hviske: “Harry har jeg vågnet dig?”

Vågnet dig. Lille-pige-snak, det kan kun være Sophie. Men det var nu virkelig sødt.

Et lille smil sneg sig frem på mine læber og Sophie prikkede til mit smilehul, og begyndte at grine.

“Harry du skal til doktor” Sagde Sophie bestemt.

“Hvorfor da?” spurgte jeg forvirrende.

“Du har et hul i kinden” sagde hun og prikkede igen til mit smilehul.

“Nå har jeg det?” sagde jeg og tog hende i mine arme. Jeg begyndte at kilde hendes mave, og hendes små fødder. Hun grinte så meget så hun næsten ikke kunne få vejret.

“Jeg overgiver mig, jeg overgiver mig” grinede hun og sprallede med benene.

“Er du sikker?” spurgte jeg.

“Ja jeg er helt sikker” sagde hun og smilte til mig. Jeg stoppede med at kilde hende så hun lige kunne få vejret. Hun lagde sig på mig, med hovedet mod mit bryst og sagde: “Min mor siger altid at man godt må ligge og vågne i 5 minutter”  hun tog min hånd og legede med den.

“Skal vi være venner?” spurgte hun stille og kiggede op på mig.

“Det kan vi da godt” svarede jeg hende. Hun klappede i sine små hænder og sagde: “Yaaay”

“Skal vi gå ned til de andre?” spurgte jeg hende, mens min hånd gled over hendes lille hoved.

“Jaaaaaa” sagde Sophie og rejste sig fra mig. Jeg rejste mig op og fandt et par jogging bukser i skabet, og en hvid t-shirt. Sophie tog mig i hånden og sammen gik vi ned i køkkenet til de andre.

“Godmorgen” sagde Lucy da hun så vi kom ind af døren.

“Godmorgen” sagde jeg igen og kiggede rundt på dem alle sammen, man da mine øjne landede på Louis, kunne jeg ikke lade vær med at slippe et lille grin ud.

“Hvad skete der med dig?” spurgte jeg Louis. Han sad med det ene ben oppe på en stol og det andet nede på jorden. Han sad med en pose frosne ærter på skridtet og så meget anspændt ud.

“Det kan du spørge Sophie om”

Alle hoveder blev vendt mod Sophie.

“Upsi” sagde hun og løb over mod Louis. Hun stod på tær og lagde armene om hans ben.

“Undskyld Louis, skal jeg kysse det?” spurgte hun stille. Øjnene poppede næsten ud af hovedet på ham og vi alle begyndte at grine.

“Nej nej, Sophie det er øhh, det er okay” sagde han hurtigt.

“Men min mor siger altid, at det hjælper at kysse der, hvor man har ondt” sagde hun og kiggede over på Lucy for at få ret.

Lucy grinede stadig, men hun formåede dog at nikke for at bekræfte, hvad Sophie havde sagt var rigtigt.

“Men jeg tror Louis han klarer sig uden et kys idag skat” sagde hun.

“Sååååå, hvad er planerne for idag?” spurgte Zayn.

“Altså, vi kører hjem til jer og henter jeres gaver og derefter kører vi direkte ind til byen for at handle ind til mad” sagde Niall stolt. Den havde han alligevel tænkt meget over, for han plejer ellers altid at være totalt forvirret om morgenen.

“Hvad søren Niall. Er du blevet syg?” spurgte Liam og grinte.

“Nej hvorfor?” spurgte han meget forvirret.

“Du plejer ellers altid at være forvirret om morgnen”  svarede Liam igen. Niall lavede en grimasse, som Sophie tog rimelig alvorligt. Hun løb over til ham for at trøste ham.

“Man må ikke drille” sagde Sophie med en finger i vejret. Hun krammede Niall og sagde: “Så så Wiall, Sophie kan godt lide dig”

“Niall kan også godt lide dig” svarede Niall Sophie.

“Nå Sophie, tror du ikke vi skal gå op og få din ble af og noget tøj på?” spurgte Lucy.

“Nej, Harry skal” svarede Sophie og kiggede over på mig. Jeg stod bare og smilte. Jeg spiste det toastbrød jeg havde taget, færdigt og gik med Sophie ind på gæsteværelset for at finde noget tøj.

 

*************

 

*Lucys synsvinkel*

 

Jeg sad i bilen med Sophie mellem mine ben og Harry ved siden af mig på førersædet. Alle de andre drenge var kørt i Louis’ bil, da de havde bestemt sig for at tage ind til byen med det samme.

“Mor, jeg har fået en ven” sagde Sophie og hoppede lidt op og ned.

“Hvem er din ven så?” spurgte jeg hende.

“Det er Harry” sagde hun og pegede over mod ham. Han sad og smilte det der smil, hvor hans smilehuller poppede frem.

“Nå virkelig?” sagde jeg og løftede det ene øjenbryn.

“Ja, er han ikke også din ven mor?” spurgte hun og kiggede op på mig.

“Jo, jo det er han” sagde jeg.

“Vil du være mere end venner med ham?” spurgte Sophie nysgerrigt.

“Hvad? Nej, hvorfor spørger du om det?” spurgte jeg. Jeg kiggede over mod Harry. Man kunne tydeligt se, at han lyttede, da et smil kom frem på hans læber.

“Du sagde selv, at hvis du kunne, så ville du hoppe på h- ” mere nåede hun ikke at sige før jeg lagde min hånd over munden på hende. Harry brød ud i latter, og jeg sad bare og blev vildt rød i hovedet.

“Er det ikke også fjollet Harry? Hun ville hoppe oven på dig? Det gør da avs” sagde Sophie og grinte med, selvom hun ikke vidste, hvad det betød.

“Er du en Harry girl?” prøvede han at sige mens han stadig grinte. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at jeg altid skal komme i pinlige situationer, men denne her gang er nok en af de værste.

“Oh god, hvorfor er det altid mig det pinlige sker for” sagde jeg og  dækkede mit ansigt med mine hænder for at skjule, at jeg rødmede.

“Det er ikke din skyld, du har bare en meget åben datter” sagde han og nikkede hen mod Sophie.

“Vi skal bare lige rundt om hjørnet så er vi der” sagde jeg for at skifte emne, og så var vi der faktisk også snart så jeg måtte heller sige det.

“Jeg tager Sophies autostol med så vi ikke får en bøde af politiet, hvis de ser os, hvis det er okay?” tilføjede jeg.

“Hvis jeg får dine bilnøgler kan jeg tage den og sætte den ind i bilen, imens du tager dine ting indenfor” tilbød Harry. Jeg gav ham nøglerne og gik ind for at hente tingene.

Jeg kunne høre Sophie råbe: “HUSK MIN BAMSE” og ud fra det, regnede jeg med, at det er den Harry gav hende.

Jeg trådte ind ad døren og blev hurtig mødt af en logrende Lily. Jeg skyndte mig at gå ud i hendes hundegård i vores have, og fylde hendes mad- og vandskål op så hun kunne klare sig til vi kom hjem igen. Jeg fandt et tæppe og lagde det ind i hendes hundehus. Hun er sådan en mærkelig-klog hund, hun lægger selv sit tæppe over sig. Jeg sagde farvel til hende og låste døren til hundegården.

Jeg skiftede hurtigt tøj og pakkede noget tøj til Sophie og ekstra til mig, i tilfælde af et nyt uheld. Jeg fandt alle gaverne, Sophies bamse og resten af de ting man ellers vil få brug for. Jeg skyndte mig ud og låse døren og gik hen mod bilen igen. Harry havde lige sat autostolen ind i bilen, og lukkede stille døren.

“Skal du lige have et billede med bilen inden vi køre eller kan du godt klare dig?” spurgte Harry og grinte

“Nej jeg klare mig” svarede jeg og skyndte mig ind i bilen for, at det ikke skulle blive for pinligt.

“Hvor er Sophie?” spurgte jeg og kiggede rundt.

“Hun er her ikke” hørte jeg en lille stemme sige. Det lød som om det kom fra under bilen.

“Kuk kuk” hørte jeg ‘stemmen’ sige igen. Jeg steg ud af bilen og sagde: “Hvor mon Sophie er henne? Er hun mon-” Jeg holdte en, dramatisk pause? Jeg tog et par skridt rundt om bilen før jeg fortsatte: “under bilen?”
Jeg skyndte mig at kigge under bilen, og rigtig nok, så lå hun der.
Hun skyndte sig at kravle ud, men jeg var hurtig nok, til at kunne fange hende på den anden side. Jeg begyndte at kilde hende og hun begyndte at vride sig i mine arme, for at prøve på at komme fri.

“M-mor, STOP!” råbte hun. Jeg løsnede mit greb om hende og prikkede hende på næsen.

“Ikke mere gemmeleg nu, vi skal afsted, okay?” spurgte jeg. Hun nikkede og jeg åbnede den store bildør for hende. Jeg hjalp hende op i autostolen og spændte selen for hende. Jeg satte mig ind ved siden af Harry og så kørte vi mod byen.

Sophie oh Harry sad og skrålede med til sangene, som spillede i radioen. Sophie kunne godt nok ikke de fleste ord, men hun elskede at synge.

Jeg sad lige nu og filmede mens de sang den snart 3-4 år gamle sang ‘Call Me Maybe’ og lad mig sige, at det var totalt adorable.

Jeg slukkede for kameraet på min mobil. og lagde den ned i min jakkelomme.

Jeg kiggede ud af vinduet, for at se hvor vi var henne, om vi snart var der.

Shit!

“HARRY STOP BILEN!”

 

____________________

 

A/N: Sorry kapitlet kommer så sent, men jeg (Linette) har prøvet på at få billetter til This Is Us idag, OG DET LYKKEDES OH MY GOD! Nå, ja jeg blev lidt distraheret idag og Mathilde er sammen med sin kusine, så det er mig der har afsluttet kapitlet. Heheheh føler mig lidt ond, hader selv cliffhangers. Men ja, god sommer alle sammen, og hvis i skulle være i tvivl, så bliver der opdateret første dag i hver månede, og måske et imellem, hvis vi når at få skrevet et hurtigt. Tak for alle fav-lister, likes og søde kommentare!


-Linette & Mathilde :)xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...