Forever {Harry Styles Fan Fiction}

Resumé:
Lucy Jones forældre forlod hende da hun som 18 årig begik en fejltagelse. Hun fik et barn. Men den fejltagelse blev hurtigt til hendes et og alt. Alle forlod hende undtagen hendes kæreste Toby, som også var far til hendes lille pige, Sophie blev hos hende. Toby var udstationeret i Afghanistan, og var derfor ikke hjemme så tit. Men da Lucy modtog et opkald fra Afghanistan, ændrede det hele hende og Sophies hverdag. Lucy måtte nu stå på egne ben som alenemor. 22. december 2015 var det præcis ét år siden Tobys død, derfor tager Lucy og Sophie i en forlystelsespark for at få tankerne væk. På grund af en lille brun bamse, mødte de en helt speciel fyr. Vil han tage hende som hun er? Finder Lucy endelig kærligheden? Og vigtigst af alt, ville han kunne lide Sophie?

TRAILER:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=2JbSdFIiMwg

77Likes
122Kommentarer
4093Visninger
AA

1. Kapitel 1.

 22.12.15

 

*Lucys synsvinkel*

 

*flashback*

 

“MOAAAAR TELEFONEN RINGER!” råbte Sophie, hun havde endelig lært at snakke i hele sætninger. Jeg greb telefonen på sofabordet og trykkede på den grønne knap.

“Det Lucy” sagde jeg stille, og satte mig i sofaen.

“Hej miss Jones, det er Eric, jeg er officer og ringer fra Afghanistan” sagde han stille, “jeg ringer til jer fordi vi har haft en landmine som er eksploderet” sagde han og tog en dyb indånding. Jeg vidste godt hvad det her endte ud i, åh sig nu ikke det var Toby det gik ud over!

“Den eksploderede og ramte desværre Toby i hjertet, jeg er meget ked af denne her situation, men jeg må desværre melde ud, at vi desværre har mistet ham. Det er vi meget kede af” sagde han, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv! Hvad så med Sophie? Tårerne begyndte at trænge ud af mine øjne, jeg var ellers ikke typen der græd, men Toby var den eneste jeg havde tilbage, og jeg elskede ham af hele mit hjerte.

Der samlede sig en klump i halsen på mig. Han kan ikke være væk.

“T- tak” fik jeg fremstammet og så lagde jeg på. Nu trillede tårerne ned af kinderne.

Han var væk.

Helt væk..

Og nu var jeg helt alene..

 

*Flashback slut*

 

I dag er en meget speciel dag, kan man sige. Det er den 22. december 2015 og det er nu 1 år siden Tobys død. For mange ville dagen gå med at lægge en rose på graven og være ked af det, men sådan er det ikke her. Når jeg som enlig mor, med et lille barn på 3 år, vil det være alt for hårdt! Vi måtte ud, ud og få tankerne lidt væk! Så tivoli er en dejlig ting, hvis man skal have det sjovt.

“Mooaar hvornår kører vi?” Bliver der råbt fra stuen af.

"Nu" råbte jeg tilbage. Jeg kiggede ned på Lily, vores store grand danois hund, på 2 år. Jeg havde lige fyldt hendes vandskål, så hun kan klare sig når vi tager afsted.

Sophie kom løbende ud i bryggerset og jeg hjalp hende med at tage sko, jakke, hue og vanter på. Derefter løb hun over og gav Lily en krammer. Det så lidt sjovt ud, for hunden er jo en halv pony og Sophie er en lille treårig pige.

“Farvel Lily” sagde Sophie og gave hende et luftkys.

“Hav det godt Lily” sagde jeg og så var vi ellers ude af døren.

 

~~~~~~~~

 

“TIVOLI TIVOLI TIVOLI!!!!” råbte Sophie mens hun hoppede op og ned. Vi var netop ankommet til tivoli, og der var faktisk ikke så mange mennesker, men det er nok fordi de fleste er hjemme ved deres familie og gør klar til juleaften, som er om 2 dage. Det var nu ellers meget hyggeligt med alle julelysene og et let lag sne.

“SE MOR SE MOR EN BAMSE!!!!” råbte Sophie og pegede mod en lille bod hvor man skal skyde dåser ned.

“Vil du gerne have den?” spurgte jeg min lille guldklump.

“Ja tak mor” sagde hun sødt. ‘Ja tak mor’ hvor hun sød. Vi gik over mod boden. Jeg er totalt bolddum, men jeg vil gøre alt for at hun skal få den bamse, hvis det gør hende glad.

“Må jeg bede om tre bolde, tak?” spurgte jeg manden. Han gav mig tre grønne bolde og jeg betalte ham. Jeg startede med at prøve og ramme midten, men jeg ramte helt udenfor. Det her skal nok komme til at gå godt! Anden bold gik heller ikke så godt, men jeg fik da den øverste dåse ned og det er bedre end ingenting. Den sidste bold, og jeg manglede stadig 5 dåser. Det her bliver svært! Jeg tog en dyb indånding ligesom i film, når de skal til at skyde en eller anden. Og så skød jeg! Ingenting. Nada. Der står stadig 5 dåser tilbage..

“IGEN MOR, IGEN!” råbte Sophie, mens hun klappede i sine små hænder. Jeg fik igen 3 bolde, og gjorde mig igen klar til at skyde.

“DU KAN GODT MOR!” råbte Sophie. Hun sad bare og snakkede med manden, der stod i boden, og så var der lige engang imellem hun heppede på mig. Jeg kunne mærke en masse øjne, der var rettet mod mig. Jeg skød en bold afsted, men den ramte kun den øverste, sadface. Den anden bold gik heller ikke som jeg regnede med. Ved tredje bold ramte jeg kun en dåse ude i siden.

Whey heyyyyyy not.

Jeg betalte for en tredje omgang og så gik jeg igang igen. Første bold og allerede 2 nede. Anden bold og jeg ramte ikke nogen dåser denne her gang. Tredje bold.. Jeg ramte, 3 røg ned og den sidste dåse stod og vippede.

Kom nu..
Kom nuu!

KOM NU! Råbte jeg inde i mig selv, mens jeg kiggede nervøst på dåsen.

Den.... Blev SELFØLGELIG stående. Ugh. Jeg vendte mig om mod Sophie som sad på disken.

“Sophie, min skat. Er det okay, hvis mor køber dig en anden bamse i stedet for at vinde den her?” spurgte jeg hende.

“Okayyy, men kan vi ikke bare prøve én gang til?”  spurgte hun og foldede hænderne, jeg kiggede opgivende på hende, men vendte mig hurtigt om da jeg hørte et brag. En hele pyramide af dåser var nede og folk jublede. Jeg kiggede op og hen på personen der skød dem ned. Personen valgte en bamse. Det var den store brune bamse, som Sophie ville have. Så måtte jeg vel give op?

Jeg løftede Sophie ned og sagde: “Lad os gå, du får en bamse en anden dag”
“Vent!” var der en der sagde. Jeg vendte mig om og så manden sætte sig på hug foran Sophie.

"Her lille ven” sagde han og rakte hende bamsen. Jeg stod bare med åben mund og stirrede på ham. Stemmen lød bekendt, men jeg vidste ikke, hvor jeg havde hørt den henne.

“Tak” sagde Sophie og gemte sig bag mit ben.

“HEEEEY MOOOOAAR!!!!” udbrød Sophie.

“Er det ikke ham der fra din cd, du snakker så meget om?” sagde hun lidt for højt. Det var der det gik op for mig.

Oh my god..

Det var Harry. Harry Styles..

HARRY FUCKING STYLES STÅR LIGE FORAN MIG, OG HER STÅR JEG MED MIN LILLE PIGE, SOM LIGE HAR FÅET EN BAMSE AF HAM!

JEG KAN DA IKKE BARE STÅ OG FANGIRLE FORAN MIN DATTER OG ET AF MINE IDOLER!

“Hallo?” sagde Harry og viftede en hånd i ansigtet på mig. Jeg blinkede et par gange og sagde derefter: “Huh?”
Flot Lucy, bare flot. Mentalt pandeklask til mig.

“Mor, Harry spurgte om du var okay. Er du ikke det?” sagde Sophie og kiggede op på mig.

“Øh, jo.. Jeg er okay?” svarede jeg, selvom det mere kom ud som et spørgsmål.

Jeg prøvede at opføre mig normalt så jeg rakte hånden frem.

“Hej, jeg hedder Lucy” sagde jeg og præsenterede mig selv.

“Er hun din lille pige?” spurgte Harry og kiggede på mig.

“Ja, ja det er hun. Sig hej til Harry, Sophie” sagde jeg og kiggede ned på hende.

“Hej Harry” sagde hun og krammede sin bamse.

“Hej Sophie” sagde han og vinkede til hende. Hun blev genert og gemte sig lidt bag mit ben.

“Det er altså super sødt af dig, at du ville gøre det for Sophie!” sagde jeg.

“Jeg sad på caféen der over og så fik jeg øje på en ung dame, som kæmpede for at vinde bamsen til sin lille pige, men det gik vidst ikke så godt så jeg tænkte, at jeg ville hjælpe” sagde han. Han havde siddet og kigget på os? Normalt ville jeg flippe ud over at Harry fucking Styles havde kigget på mig, men her trådte mit moderinstinkt ind. Tænk hvis det var en eller anden pedofil der havde siddet og iagttaget os? Ej okay, måske er det bare mig...

“Okay.. Så vi har en stalker eller hvad?” spurgte jeg og løftede et øjenbryn.

“Måske..” sagde han og kiggede ned mod sine sko. Hans kinder blev lidt røde.

"Aww Harry, rødmer du?” sagde jeg for at drille ham lidt.

“Ja det er da klart når der står to søde piger og snakker sådan til mig!” sagde han. Et lille fnis brød ud af Sophies læber. Harry´s øjne strålede helt, da han hørte det.

“Jeg er sulten mor!” sagde Sophie og hev i mit bukseben.

“Altså jeg har lige bestilt en kakao på den café der over, men jeg nåede aldrig at få den, da jeg fik øje på jer... Vil i med derover?” spurgte Harry og pegede over mod caféen.

“Jaaaaa kom nu moaaar!!” beder hun og river mig endnu engang i buksebenet.

“Tjo, det kan vi vel godt” sagde jeg.

“JAAAA! Mor vil du ikke bære mig?” sagde Sophie og kiggede på mig.

“Skat du kan godt selv gå” svarede jeg. Jeg kunne godt se, at det ikke passede Sophie, hun gav mig i hvert fald hundeøjnene. Jeg rystede på hovdet, som et nej.

“Kom her søde” sagde Harry og tog armene frem mod Sophie. Hun løb hen mod ham, med det største smil. Han tog hende op på skuldrene, og tog fat i hendes små hænder.

Lige som Toby gjorde inden hans død.

 

*Flashback*

 

Vi var netop ankommet til lufthavnen, hvor vi skulle sige farvel til Toby. Han havde Sophie på skulderne, indtil han tog hende ned og gav hende en kæmpe krammer og sagde: “Farvel min skat. Pas godt på mor og Lily, lover du mig det?” Sophie nikkede bare og gav ham et ekstra kram. Jeg kunne ikke længere holde tårerne inde, de løb ned af kinderne på mig, jeg glædede mig bare til at, han kommer hjem igen.

Han tog Sophie i hånden og gik over mod mig. Gnisten i hans øjne var helt væk nu, for han vidste, at vi ikke havde særlig lang tid tilbage.

“Lucy.. Lad vær med at græde. Jeg ønsker ikke mit sidste billede af dig, inden jeg tager afsted, er et hvor du ligner en, der aldrig skal se mig igen” sagde han og nussede min kind.
“Hvad nu, hvis det faktisk er sidste gang jeg ser dig?” spurgte jeg og græd endnu mere.

“Så vil jeg bare sige, at jeg elsker dig og Sophie af hele mit hjerte. Hvis jeg er væk inden jeg skal hjem igen, så vil jeg have, at du skal komme over mig. Du skal ikke opdrage Sophie alene. Find dig en, som holder af dig og elsker dig lige så meget som jeg gør. En der behandler dig og Sophie som prinsesser. Men den ting jeg ønsker mig aller mest, er at Sophie skal vide hvem jeg er. Det kan godt være, at du finder en anden, men hun skal vide hvem hendes rigtige far er, og hvad han lavede, og hvorfor han ikke her. Og hvis jeg nu ikke kommer hjem igen, så sig til Sophie at far elsker hende, og er stolt af hende, uanset hvad hun gør”

 

*Flashback slut*

 

Det var det sidste minde jeg havde om ham, for han vendte aldrig hjem.. Det jeg frygtede aller mest skete.

*DING DONG* sagde dørene da vi trådte ind, eller Harry og Sophie hoppede nærmest ind, da de legede heste.

“Rolig nu pruhest!” sagde jeg og grinte lidt. Det er lang tid siden hun har været oppe og sidde på nogens skuldre, og jeg vil nødigt have at hun falder ned.

“Vi har en pruhest derhjemme, ikke også mor?” spørger Sophie, mens hun rev Harrys hue af.

“En pruhest?” spurgte han og vendte sig om mod mig med et hævet øjenbryn.

“Vores hund, Lily” sagde jeg bare og fortsatte hen mod disken. Jeg bestilte kakao til os alle og en bolle til Sophie.

“Her over mor! Jeg har fundet et bord til os” råbte Sophie mens hun klappede i hænderne. Hun sad på Harrys skød op hoppede op og ned, fordi Harry rystede med sit ben. Awww hvor er det egentligt sødt!

“Glæder du dig til jul?” spurgte Harry, Sophie og løftede hende op, så hun vendte mod ham.

“Jaaaaa” svarede Sophie og spraldede med benene af spænding, hvor kunne man bare se hvor meget hun glædede sig! Jeg håber at jeg kan få fixet julen, så den bliver noget som hun vil tænke tilbage på, selvom vi kun bliver os to.

“Hvad ønsker du dig mest til jul?” spurgte Harry og smilede.

“Jeg ønsker mig en far” sagde Sophie

 

*Harrys synsvinkel*

“Jeg ønsker mig en far” sagde Sophie. Ordene gik igen i mit hoved, har hun ikke en far? Var han Lucy utro? Hvem er det? Eller skulle jeg sige hvem var det? Var han død? Jeg ved ikke om det ville være dumt og spørge om, men jeg er jo nødt til at finde ud af hvad der er sket!

“Har hun ikke en far?” spurgte jeg forvirret, jeg vidste ikke om det var det rette spørgsmål, men jeg ville bare vide hvad der var sket!

“Lucy?” sagde jeg.

“Mmmh?” svarede hun og satte sig ned overfor Sophie og jeg.

“Hvem er Sophies far?” spurgte jeg og kiggede hende i øjnene med et lille smil på læben.

“Var” rettede hun mig, mit smil falmede da jeg hørte hendes svar.

“Det er jeg ked af at høre” sagde jeg og blev helt trist, jeg kiggede på Sophie som sad på mit skød. Hun sad bare og smilte og grinte, som om alt var lykkeligt. Den stakkels pige ved ikke hvad døden er, så hun forstår det ikke helt.

“Det helt i orden, det vidste du jo ikke” svarede Lucy, hendes øjne blev blanke, men hun holdte dog øjenkontakten med mig.

“Hvem skal i så holde jul med?” spurgte jeg nysgerrigt.

“Vi skal bare være mig og Sophie” svarede hun og smilede til Sophie.

“Hvad med dine forældre?” spurgte jeg, og kørte en hånd gennem Sophies blonde hår.

“De vil ikke se mig mere, efter de fandt ud af jeg var gravid med Sophie, ville de ikke kendes ved mig, og så har de brudt kontakten” forklarede hun.

“Jeg kommer om lidt, jeg skal lige på toilet” sagde hun og rejste sig.

“Okay mor, jeg bliver hos Harry” sagde Sophie og kiggede på mig med et smil på læben. Jeg smilte tilbage til Sophie.

Jeg rodede i min lomme efter et lille stykke papir, som jeg vidste at jeg havde. Da jeg fandt det tog jeg den kuglepen, som stod på Caféens bord. Jeg skrev mit mobilnummer ned og en lille hilsen.

“Hvad laver du? Det er altså børn som der tegner!” sagde Sophie og kiggede mærkeligt på mig.

“Her, kan du give den her seddel til din mor når i kommer hjem?” spurgte jeg og gav hende sedlen i hendes lomme.

“Okay så, men jeg vil tegne!” sagde Sophie og bankede i bordet. Lige i det øjeblik jeg ville rejse mig for at hente noget papir til hende, så hun kunne tegne, kommer Lucy.

“Sophie jeg tror det er tid til at tage hjem skat” sagde hun og rakte hånden frem mod Sophie.

“Det har været super hyggeligt at snakke med dig Harry!” sagde Lucy og smilede til mig. Hun er altså virkelig en af de sejeste enlige mødre jeg kender.... Jeg kender så heller ikke rigtig så mange men... Hun er virkelig noget for sig selv.

_______________________________

A/N: Okay, her har vi så første kapitel. Hvad synes i om det indtil vidre? Vi vil prøve på at opdatere mindst et kapitel hver måned, der kommer garanteret to for vi er temmelig hurtige til at skrive kapitlerne. Hvis det kun bliver én opdatering om måneden, så bliver det altid den første dag  måneden. Sig gerne jeres mening, det vil betyde meget :)

-Linette & Mathilde :)xx

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...